1 mia. kroner til psykiatrien

Mennesker frem for bygninger. Sådan er regeringens forlig om ekstrabevillinger til psykiatrien blevet udlagt. For i den nye aftale ændres fokus fra enestuer til den egentlige diagnostik og behandling og mod en større sammenhæng mellem den sociale og sundhedsmæssige indsats på området.

»Der er fortsat afsat midler til amternes udbygning af de fysiske rammer for sindslidende, men med denne aftale har vi lagt øget vægt på målrettet at løfte kvaliteten og sammenhængen i behandlingsindsatsen«, siger indenrigs- og sundhedsminister, Lars Løkke Rasmussen (V).

Psykiatriaftalen er indgået med de såkaldte satspuljepartier, der foruden regeringspartierne omfatter Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Kristeligt Folkeparti og Socialistisk Folkeparti. Aftalen fremhæver en lang række områder, men indeholder to højt prioriterede områder: en styrkelse af indsatsen på det børne- og ungdomspsykiatriske område og bedre tilbud om behandling og støtte til mennesker med sindslidelser og samtidige misbrugsproblemer.

»Dansk Psykiatrisk Selskab hilser det velkomment, at der bevilges ekstra penge til psykiatrien, og at aftalen fokuserer på øget kvalitet i behandlingsindsatsen. Men det er en aftale med mange indsatsområder, og derfor er der en fare for, at der gives for lidt ud til alle disse områder, og man dermed ikke opnår det ønskede kvalitetsløft i behandlingsindsatsen. På længere sigt ønsker vi en national psykiatriplan, der bl.a. kan definere nogle standarder for kvalitet og behandling i psykiatrien«, siger Søren Bredkjær, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab og lægelig direktør, HS: Sct. Hans Hospital.

Indsatsområderne

De 1 mia. kr. fordeles med 600 mio. kr. til sundhedsområdet og 400 mio. kr. til socialområdet. Selvom indsatsen er koncentreret omkring behandlingsindsats, indgår der i aftalen 200 mio. kroner over fire år til en fortsat udbygning af antallet af enestuer. På landsplan er dæknings- graden af enestuer i dag ca. 63%, og den forventes at stige til ca. 70% med udgangen af år 2003. Disse tal dækker imidlertid over en stor spredning amterne og H:S imellem. De amter der har en dækningsgrad under 90%, kan få del i de 200 mio. kroner ved, at den statslige medfinansiering hæves fra 40 til 50%. Derudover har amterne med økonomiaftalen med regeringen fået en general låneadgang på 50% til dækning af anlægsudgifter på sygehusområdet.

Til det børne- og ungdomspsykiatriske område afsættes årligt 30 mio. kr. Pengene udbetales efter dokumenteret øget aktivitet i stil med de krav, der er til regeringens pulje på 1,5 mia. kr. til nedbringelse af ventetider til behandling i sundhedsvæsenet. Derudover bevilges der 60 mio. kr. til den socialpsykiatriske indsats over for børn og unge med psykiske lidelser. Disse penge skal støtte initiativer, der fremmer det tværsektorielle samarbejde og initiativer til opfølgende behandling på det sociale område.

Der afsættes 50 mio. kr. årligt til særlige prioriteringsområder, der skal udbygge indsatsen for patienter med ikkepsykotiske lidelser, patienter med dobbeltdiagnoser, børn af psykisk syge forældre, fremmedsprogede sindslidende, retspsykiatriske patienter, gerontopsykiatriske patienter, udviklingshæmmede med sindslidelser og flere akuttilbud i psykiatrien samt støtte til uddannelsesinitiativer.

Til centrale og landsdækkende initiativer afsættes i alt 20 mio. kr. årligt til bl.a. nedbringelse af brug af tvang, bedre dokumentation på psykiatriområdet, udarbejdelse af faglige referenceprogrammer og vejledninger, oplysningskampagner vedr. sindslidelser, tværsektorielle uddannelsesforløb og støtte til udviklings- og forskningsaktiviteter.

For at sikre en fortsat analyse og opsamling af erfaringer fra de forskellige tilbud til mennesker med sindslidelse og for at sikre, at denne viden bliver kommunikeret bredt ud, er der afsat 5 mio. kr. årligt til dette formål. Heri indgår også midler til pludselig opståede konkrete behov, som det ikke har været mulig at forudse ved bevillingens oprettelse.

Inden for alle de prioriterede områder, på nær til støtten til fortsat udbygning af antallet af enestuer, skal der i foråret 2004 ske en midtvejsevaluering af projekter og bevillinger.

Adm. overlæge, professor, dr.med. Raben Rosenberg, afdeling for biologisk psykiatri, Psykiatrisk Hospital, Århus Universitetshospital er positivt overrasket over, at psykiatriaftalen specifikt fremhæver flere særlige indsatsområder.

»Jeg læser aftalen som et klart signal om, at der er en større forståelse for at prioritere fagligheden, og at der over tid skal ske en større specialisering. Det står indirekte i aftaleteksten, ved at denne fremhæver særlige indsatsområder som for eksempel ikkepsykotiske lidelser, kronisk skizofrene patienter, retspsykiatriske patienter og patienter med dobbeltdiagnoser for psykiatrisk sygdom og misbrug«, siger Raben Rosenberg.

Styrkelse af lægefagligheden

Søren Bredkjær er enig i aftalens prioritering af øget kvalitet i psykiatrien, og han håber, at det giver en bedre koordineret indsats mellem amterne, H:S og Sundhedsstyrelsen.

»Når vi skal udvikle kvaliteten i psykiatrien med kliniske databaser og referenceprogrammer, så kræver det en fælles og koordineret indsats. Vi har tidligere oplevet, at enkelte amter er gået alene med et projekt. Derved mister vi muligheden for et fælles grundlag at arbejde ud fra. Hvis vi skal udvikle kvaliteten, så er det nødvendigt, at vi definerer nogle nationale basale standarder vedrørende kvalitet og behandling, som alle amterne skal opfylde. Inden for denne ramme kan det enkelte amt så videreudvikle deres egne tilbud«, siger Søren Bredkjær.

Foruden en mere klar prioritering af indsatsområderne, en koordineret indsats og udvikling af nationale standarder for kvalitet og behandling efterlyser Søren Bredkjær, at der gøres en særlig indsats over for rekrutteringen af læger til psykiatrien.

»Vi savner også, at der bevilges penge og tages initiativ til, at der etableres et nationalt tilbud om formaliseret efteruddannelse. Det vil styrke kvaliteten i behandlingen og være et led i rekrutteringen af læger til psykiatrien«, siger Søren Bredkjær.

Rekruttering af læger til psykiatrien er tæt forbundet med en styrkelse af lægefagligheden i psykiatrien, mener Raben Rosenberg. Der har længe været en forståelse for at prioritere tværfaglighed højt, men det må ikke ske på bekostning af lægefagligheden, mener han.

»De medicinstuderende synes, at psykiatrien er meget spændende, men at lægens rolle er for diffus. Vi skal gøre psykiatrien mere attraktiv for læger ved at arbejde for og fremme lægefagligheden. Vi kan ikke rekruttere yngre læger til psykiatrien ved at fremhæve, at vi har mange enestuer. Det kan respekten for lægelige opgaver som korrekt diagnostik og behandling af såvel psykiske som somatiske symptomer«, siger Raben Rosenberg.

Tro på fremtiden

I mange år har den psykiatriske patient politisk og samfundsmæssigt været opfattet og set under en fælle sbetegnelse. Der har i mindre grad været opmærksomhed på, hvor forskellige de psykiatriske sygdomme er, og på patienternes behov for forskellige tilbud og rammer. Der er blevet brugt mange kræfter og penge på tilpasning af den kronisk skizofrene patient med decentrale tilbud som for eksempel distriktspsykiatri og opsøgende team.

»Der har været mindre opmærksomhed på, at dette ikke er den optimale løsning for eksempelvis depressive patienter og patienter med angst«, siger Raben Rosenberg. Dette vil angiveligt ændre sig i fremtiden, mener han, i takt med at der kommer mere viden om hjernen og dermed også om de psykiatriske sygdomme.

»En stor del af fremtiden ligger i det neuropsykiatriske område, hvor vi i disse år oplever meget store fremskridt i vores forståelse og viden. Hele vores fag har behov for en optimistisk tro på fremtiden. Den findes allerede i den neurovidenskabelige forskning, men den skal bredes ud. Tidligere var det en generel opfattelse, at psykiatrien havde givet op over for sygdommene og alene arbejdede for at give mennesker med sindslidelser et værdigt liv. Sådan er det ikke mere. Jeg savner, at politikerne forstår, at det væsentlige for psykiatrien i dag er at diagnosticere og behandle sygdomme ud fra den bedst dokumenterede viden, og at det er vigtigt, at behandlingen iværksættes tidligt, så vi får mulighed for at forebygge, at sygdommene bliver kroniske. Det kræver en øget specialisering i fremtiden, så vi sikrer, at et ungt menneske, der debuterer med en psykose, bliver grundigt undersøgt, fuldstændig som vi gør det ved alvorlige somatiske sygdomme«, siger Raben Rosenberg.

Psykiatriaftalen kan læses på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside på følgende links: www.im.dk/Index/dokumenter.asp?o=75&n=1&h=18&d=1700&s=4 og www.im.dk/Index/dokumenter.asp?o=75&n=1&h=18&d=1699&s=4