Skip to main content

150 særlige psykiatripladser til udadreagerende

Rehabiliterende psykiatriske afdelinger er politikernes svar på spørgsmålet om, hvad der skal ske med patienter, der er for farlige til de kommunale bosteder.

Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox. (Foto: colourbox.com)

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

10. apr. 2017
3 min.

Sent fredag blev regeringen og Folketingets partier bortset fra Enhedslisten - dvs. satspuljepartierne - enige om at oprette nye såkaldt rehabiliterende psykiatriske afdelinger med plads til 150 patienter.

De nye pladser er beregnet til de meget omtalte udadreagerende psykisk syge, der har vist sig at være svære at håndtere på de kommunale bosteder, som har oplevet en række overfald og voldsepisoder.

Ifølge en pressemeddelelse fra Sundheds- og Ældreministeriet skal de nye sengepladser tilbyde behandlingsophold på 3-6 måneder og har til formål at gøre patienten så meget bedre, at vedkommende – igen – er i stand til ”mestre hverdagen”, som det udtrykkes.

Det er frivilligt, om patienterne vil tage imod tilbuddet, og visitationen ligger hos kommunen, som skal tillægge den psykiatriske vurdering ”stor vægt”.

Læger bør visitere

Den passus huer ikke Lægeforeningen.

”Det er bekymrende, at det ifølge pressemeddelelsen er kommunen, der har fået retten til at visitere. Det er en lægelig opgave at tage stilling til, om et behandlingstilbud er meningsfuldt for den patient, der skal i behandling. Andet giver ikke mening, og derfor kommer vi til at kikke nøje på konstruktionen, når de vælger at delagtiggøre omverdenen i detaljerne”, siger formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing.

I det hele taget efterlyser han mere information:

”Det er ikke muligt at se præcist, hvad den nye ramme for rehabiliterende psykiatriske afdelinger egentlig indeholder. Der er tale om helt overordnede formuleringer i den offentliggjorte tekst, og djævlen ligger som bekendt i detaljen. Jeg håber, at det vil vise sig, at partierne har lyttet til indsparkene fra patienter og fagfolk, og vi får et godt tilbud til en udsat gruppe”, siger han med henvisning til, at regeringen har haft svært ved at samle opbakning til et udspil vedrørende denne patientgruppe. Bl.a. måtte regeringen trække sit første udkast tilbage efter kritik fra ikke mindst klinisk side.

Andreas Rudkjøbing peger også på, at det næppe er nok alene at tilbyde ekstra behandlingspladser. For hvad så bagefter?

”Under alle omstændigheder er der tale om et begrænset antal pladser, og selv for de borgere som bliver indlagt, er målsætningen jo, at de hurtigst muligt kommer ud igen – ofte til den nødlidende kommunale socialpsykiatri. Derfor er der også et brændende behov for at se på specialiseringen af bostederne og kvaliteten på det område. Her skylder politikerne stadigvæk, hvis ikke det er med i aftalen”, siger han.

Regionerne også utilfredse

Danske Regioner kommer med samme kritik som Lægeforeningen.

”Den konkrete model retter sig kun mod en del af problemet, nemlig at skabe ekstra kapacitet i form af særligt rehabiliterende pladser med misbrugsbehandling i behandlingspsykiatrien. Men der er jo også alvorligt brug for en indsats i socialpsykiatrien, der sikrer kvalitet og ekspertise nok til at modtage de borgere, som efter nogle måneder skal tilbage til en hverdag på et bosted”, siger formand for Danske Regioner Bent Hansen (S) i en pressemeddelelse.

”For mig at se er der stadig mange uløste problemer i den foreslåede model, f.eks. er målgruppen alt for bred til antallet af pladser, og pladserne er ikke finansieret tilstrækkeligt til at dække drifts- og anlægsudgifterne. Nu ser vi i regionerne frem til at drøfte de forskellige udeståender med regeringen i den kommende tid, så vi kan skabe en løsning med ordentlig kvalitet for de pågældende borgere og med tryghed for vores ansatte”.

Læs også: Lægeforeningen: Sådan sikrer man bostederne

Læs også: Special-bosteder opgivet – problemet består

Læs også: Regeringen opgiver omstridt lov om bosteder