Det viser den første evaluering af akutordningen, som KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) har foretaget for regionen.
Og helt grundlæggende stiller evalueringen ikke spørgsmålstegn ved et af de mest diskuterede aspekter, nemlig at sygeplejersker og ikke læger som de første snakker med patienterne, siger Jakob Kjellberg, professor ved KORA og medforfatter til evalueringen
”I vores gennemgang af udenlandske studier er der ingen evidens for at sige, om det er bedst, at sygeplejersker eller læger sidder ved telefonen. Nogle lande benytter sig af den ene metode, mens andre har valgt den anden. Men der er intet, der tyder på, at der er højere dødelighed, når sygeplejerskerne sidder ved telefonen. Meget tyder derfor på, at man kan gøre det på begge måder. Det vigtige er, at når man har taget valget, så skal man huske at have organisationen med, og det har regionen ikke fra start haft styr på. Og det skyldes bl.a. det dårlige forhold til PLO, der har givet problemer med bemandingen og en alt for hektisk start,” siger Jakob Kjellberg.
Byggede cyklen, mens man sad på den
Han understreger, at mange ting er forbedret i akutordningen siden starten, men især sygeplejerskerne har ifølge evalueringen været meget i tvivl om, hvilke kompetencer de har for bl.a. at afslutte samtalerne.
”Kan de sige nej, hvis borgeren insisterer på at snakke med en læge? Det har været uklart for sygeplejerskerne hvad de har haft mulighed for,” siger han og peger på, at akutordningens store problemer med at skaffe ansatte også har påvirket muligheden for at få lært sygeplejerskerne ordentlig op.
”Der har været brugt meget ledelses-tid på at dække vagterne og dermed ikke tid til at udvikle de mere grundlæggende problemer. Man har bygget cyklen, mens man sad på den,” siger han.
Evalueringen kalder det en ”betydelig personaleomsætning” når 44 læger og 35 fastansatte, sundhedsfaglige visitatorer har sagt jobbet op i de første ni måneder af 2014.