Antallet af opkald til Region Hovedstadens sygeplejerske-betjente akuttelefon 1813 er vokset siden premieren den 1. januar. Det er den andel af opkaldene, som sygeplejerskerne viderestiller til en læge, også. Nu viderestilles lidt over hvert fjerde opkald.
I januar ringede godt 72.000 borgere til 1813-akuttelefonen i Region Hovedstaden. I februar steg tallet til 76.000, i marts var der 79.500 opkald, og i april lå tallet på 79.674.
Det viser en opgørelse fra Region Hovedstaden til regionsrådets politikere samt – for aprils vedkommende – oplysninger fra regionens Præhospitale Enhed.
Sygeplejerskerne viderestillede hvert fjerde opkald - 25 pct. - til en læge i både februar og marts, og tallet steg i april til 27 pct.
Andelen af viderestillede opkald er dermed stigende.
Tidligere opgørelser - på ugebasis - har vist, at tallet har været helt oppe på ca. en tredjedel af opkaldene, der blev viderestillet.
Læs også: Læger svarer på hvert tredje opkald til 1813-akutsystemet
Regionen mener, at niveauet er acceptabelt.
”Det har hele tiden været forudsat, at sygeplejerskerne på Akuttelefonen vil viderestille ca. 20-30% af borgernes henvendelser til lægen”, siger enhedschef Peter Gjersøe og kalder situationen for ”forventet og helt stabil”.
Var det ikke hensigten, at sygeplejerskerne skulle håndtere flere af opkaldene selv?
”Det er ikke meningen og har aldrig været meningen, at sygeplejersker skulle håndtere en større del uden involvering af læger”, siger Peter Gjersøe.
Formanden for PLO-Hovedstaden, Birgitte Alling Møller, mener derimod, at den stigende tendens viser en af svaghederne ved systemet med sygeplejersker som indgang.
”Jeg synes jo, det viser, at man lige så godt kunne have lægen i front. Det skaber unødig ventetid for patienterne først at skulle tale med en sygeplejerske for så at blive viderestillet til læge”, siger hun.
”Det viser også, at det ikke er så enkelt en opgave at visitere på telefon. I mange tilfælde kræver det faktisk, at det er en lægelig visitation”.
