Skip to main content

1813 plager fortsat politikere og læger i Hovedstaden

Akutordningen 1813 presser Region Hovedstadens økonomi. Det fremgår af en orientering fra regionens administration til politikerne. PLO har opgivet at få en tilfredsstillende ordning. FAS og Yngre Læger forhandler nødtvungent, men ville foretrække almenmedicinere til opgaven.

Akutordningen 1813 mangler 25 pct. af de normerede sygeplejersker og må hyre vikarer eller læger ind. Og det er dyrt. Foto: Region Hovedstaden / Rune Evensen
Akutordningen 1813 mangler 25 pct. af de normerede sygeplejersker og må hyre vikarer eller læger ind. Og det er dyrt. Foto: Region Hovedstaden / Rune Evensen

Klaus Larsen kll@dadl.dk

14. sep. 2015
3 min.

Region Hovedstaden kan ikke rekruttere sygeplejersker nok til at bemande telefonerne ved 1813-ordningen og må derfor bruge læger, og i nogle tilfælde vikarbureauer, skriver Berlingske.

Da lægernes timeløn er meget højere end sygeplejerskernes, koster ordningen 17 millioner kroner mere, end forudsat. Der mangler i øjeblikket 25 pct. af det normerede antal sygeplejersker.

Akutlægebiler i søgelyset

Politikerne må derfor finde penge til at dække de ekstra omkostninger eller i sidste ende spare andre steder i akutberedskabet – for eksempel på akutlægebilerne.

Regionen vurderer, at man kan undgå yderligere ekstraudgifter i årets sidste måneder ved blandt andet at bruge færre vikarer på akuttelefonen samt ved ”en midlertidig reduktion på akutlægebilerne i ydertimerne”, skriver administrationen.

Da Region Hovedstaden opsagde aftalen om den daværende lægevagtsordning, som blev drevet af de praktiserende læger, var hensigten blandt andet, at det skulle være udgiftsneutralt.

”Vi må erkende, at det ikke kan blive helt udgiftsneutralt. Men der er også taget nye opgaver ind, for eksempel visitation til skadestuerne, og dertil kommer så problemerne med at rekruttere sygeplejersker,« siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) til Berlingske.

For at lette rekrutteringen arbejder man blandt andet med at etablere et lønsystem, som vil gøre det mere attraktivt for sygeplejersker at tage helligdagsvagter. Venstre i regionsrådet har foreslået at privatisere en del af driften, mens de Konservative i regionsrådet ønsker helt at afskaffe 1813-ordningen, som de fra første færd har været imod. I stedet vil de genindføre den gamle lægevagtsordning.

FAS og YL forhandler

Efter at PLO og Region Hovedstaden har opgivet at nå til enighed er Foreningen af Speciallæger og Yngre Læger ved at forberede forhandlinger med Region Hovedstaden om vilkårene for at bemande 1813 med yngre læger og speciallæger.

”Den bedste løsning ville have været, at PLO og Region Hovedstaden havde indgået en aftale om 1813. Men det er som bekendt ikke lykkedes”, siger formand for FAS Anja Mitchell.

”Da vores medlemmer på sygehusene i sidste instans vil kunne blive pålagt at udføre arbejdet, er det vores opgave og vores pligt at sikre, at der er aftalt ordentlige vilkår for de medarbejdere, der udfører arbejdet i det nye akutsystem. Derfor forhandler vi nu om en ny aftale”, forklarer hun.

Yngre Læger forhandler under de samme forudsætninger som FAS.

”Vi har jo en hovedaftale og dermed en forhandlingspligt. Men vi har faktisk en reel interesse i at finde en løsning, så vi ikke ender med, at Region Hovedstaden ender med bare at lægge yderligere opgaver ind på hospitalerne”, siger Yngre Lægers formand, Camilla Rathcke.

- Har Yngre Læger nogle særlige krav før forhandlingerne?

”Vi mener fortsat, at det er de praktiserende læger, som er bedst til at arbejde i 1813-ordningen. Vi har et kompetencekrav i YL-aftalen for de læger, der tager ansættelse i hospitalernes behandlerspor, som det har været svært at leve op til, men det krav er der ingen grund til at slække på. Så når vi skal forhandle vilkårene for de yngre læger, som skal arbejde i 1813, forventer vi, at de yngre læger, som ansættes der, enten er specialister i almen medicin eller intern medicin, eller yngre læger, som er på vej til at blive det”, siger Camilla Rathcke.