Skip to main content

2003 har gjort en forskel

Cand.scient.soc. i public relations Camilla Kjærager, konsulent i Foreningen af Yngre Læger

1. nov. 2005
6 min.

FAYL vokser og kontingent falder

Det voksende antal nye kandidater fra medicinstudiet og en organisationsprocent, der fortsat ligger i den gode ende af 90'erne, betød, at FAYL fik godt 600 nye medlemmer i 2003. I samme periode er medlemstallet vokset med godt 200. Myten om fagforeningernes spillen fallit over for de unges voksende ego-isme og medlemmers behov og forventninger til en moderne fagforening kan altså ikke aflæses i FAYL's medlemsstatistik.

I FAYL er problemstillingen i stedet kommet til udtryk i form af en intensiveret debat om, hvorvidt medlemmerne får nok og det rigtige for deres kontingentkroner. En udløber af den debat er bl.a., at FAYL har reduceret sine omkostninger og sat kontingentet ned i 2003. En udvikling, der forventes at fortsætte i 2004.

Debatten har også været startskuddet til, at FAYL er begyndt mere systematisk at afdække medlemmernes behov og forventninger til FAYL. Der har bl.a. været nedsat en ad hoc-arbejdsgruppe, der har undersøgt, om strukturen kan gøres mere hensigtsmæssig. Det har ført til en beslutning om at slanke repræsentantskabsmøderne og afprøve nye måder at komme ud til medlemmerne på. FAYL har også spurgt medlemmerne om FAYL's nuværende service og fremtidige satsningsområder. Knap 2.000 medlemmer kom med deres bud, og undersøgelsen vil blive fulgt op af en række fokusgruppeinterview i starten af 2004.

Bestyrelsen og FAYL's udvalg arbejder p.t. videre med de problemstillinger, som medlemmerne har peget på, og samtidig er FAYL's sekretariat i gang med at realisere nogle af ideerne. Et af de nye initiativer er at gøre regnskabet tilgængeligt på nettet. Andre nye projekter, vi går i gang med, har fx fokus på at rekruttere og synliggøre tillidsrepræsentanterne og lave forsøg med at styrke reservelægerådene.

Samarbejde og service

Det øgede fokus på service og kontin-gentets størrelse har også kickstartet en række samarbejdsprojekter internt i Lægeforeningen, med lægekredsforeningerne og med de andre lønmodtagerorganisationer på sygehusområdet. Det tættere samarbejde i Lægeforenin-gen kan bl.a. ses i Ugeskriftet, der ikke længere er opdelt efter søjletilhørsforhold, men fremstår som et mere samlet og professionelt blad for alle læger. I 2004 vil et tilsvarende samarbejde på nettet forhåbentligt resultere i, at medlemmerne får én indgang til den samlede Lægeforening på nettet. Samtidig bliver netservicen mere målrettet, idet systemet bliver personificeret, og medlemmerne får mulighed for at lave deres egen side, der opfylder præcis deres aktuelle behov.

Ny Løn har også været en af drivkræfterne bag det voksende samarbejde mellem FAYL, overlægerne og læge-kredsforeningerne. Samarbejdet består bl.a. i at stille opgørelser over individuelle tillæg til rådighed og sikre opbak-ning til de lokale forhandlere. En opbakning bestående af sparring samt formidling, referatskrivning og arkivering af resultaterne. I naturlig forlængelse af det samarbejde inviterede FAYL også lægekredsforeningssekretariaterne og overlægernes amtsrepræsentanter med til den årlige lønstrategikonference for de lokale yngre lægers forhandlingsdelegationer. Et andet samarbejdsprojekt i relation til Ny Løn er udviklingen af en række forhandlingsteknikkurser, der retter sig mod medlemmer, der skal forhandle individuelt. Kurserne starter her i efteråret 2003 og udbydes via lægekredsforeningerne.

Samarbejdet med de andre lønmodtagerorganisationer har bl.a. gjort det muligt at tilbyde medlemmerne nem adgang til en lang række af informationer fx om det økonomiske råderum, budgetårets gang og statistik over lønudviklingen i de forskellige amter og H:S. Servicen findes på www.sygehusansatte.dk

Uddannelsesløse og/eller arbejdsløse yngre læger på vej?

FAYL arbejder - sammen med mange andre gode kræfter - på, at svaret på ovenstående bliver nej. Desværre er der en del, der peger i den anden retning. Der er p.t. et stort pres på sundhedssystemet og uddannelseskapaciteten. Dette pres bliver endnu større, når den nye speciallægeuddannelse træder i kraft 1. januar 2004. Flere læger skal uddannes på kortere tid af stadig færre speciallæger, der samtidig skal bekæmpe ventelister og håndtere kvalitetssikring, forskning og udvikling. Dertil kommer Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplan fra foråret. En plan der beskriver, hvor mange uddannelsesstillinger Sundhedsstyrelsen anbefaler de tre uddannelsesregioner at oprette. Problemet med planen er, at den ikke tager højde for det stigende behov for uddannelsesstillinger. Selvom den nye speciallægeuddannelse vil reducere de 14 år, det gennemsnitligt tager at uddanne en speciallæge i dag, vil der på sigt komme til at mangle mange uddannelsesstillinger, hvis alle yngre læger skal være speciallæger uden væsentlig ventetid.

På den positive side tæller, at de yngre læger har taget udfordringen med regionaliseringen af videreuddannelsen op. Der er yngre læger repræsenteret i de amtslige og regionale uddannelsesråd, som skal bidrage til at sikre, at den nye speciallægeuddannelse implementeres fornuftigt lokalt. Der er arrangeret møder, aftalt opbakning fra lægekredsforeninger og oprettet elektroniske debatfora, som sammen med rådgivning centralt fra kan understøtte det lokale arbejde.

En anden væsentlig ting er, at der er enighed om, at der skal etableres overgangsordninger, der sikrer, at de yngre læger, der er i gang med deres speciallægeuddannelse (fase II og III), har mulighed for at blive færdige under de gamle regler. Ambitionen er, at ingen kommer ud i en situation, hvor de har spildt tiden og skal »gå om«, fordi reg-lerne er ændret. I den forbindelse vil vi i Lægeforeningen til foråret udarbejde et spørgeskema, der kan kortlægge behovet for særskilte uddannelseselementer uden for de nye speciallægeblokke. Kortlægningen vil ske i samarbejde med de tre regionale videreuddannelsesråd.

2003 har budt på nye regler og en blødere fortolkning af § 14. Noget tyder på, at opnåelse af kompetence frem for ansættelsesperiodens længde vil blive afgørende for vurdering af kvalifikationer.

Nye ansigter og nye tider

2003 har også budt på mange nye ansigter. I foråret afløste Mette Worsøe Erik Jylling som formand for FAYL, og FAYL's bestyrelse fik to nye medlemmer - Lisbeth Lintz og Tina Horsted. I efteråret valgte medlemmerne et nyt repræsentantskab. Knap 40% af de yngre læger, der havde mulighed for at stemme, benyttede chancen. I H:S, Roskilde, Vejle, Ringkjøbing og Storstrøms Amter blev der ikke afholdt valg, idet der var opstillet færre kandidater, end der skulle vælges repræsentanter.

Både valget og FAYL's medlemsundersøgelse viser, at det mange steder står sløjt til med det faglige engagement blandt de yngre læger. Til gengæld kan man glæde sig over, at der er relativt få af FAYL's medlemmer, der i medlemsundersøgelsen angiver, at de overvejer at melde sig u d.

I 2003 har repræsentantskabet, bestyrelsen og sekretariatet haft fokus på at give medlemmerne noget for kontingentkronerne, på kvalitetsudvikling og omkostningseffektivisering. Det vil vi også have i 2004.

Læs mere om 2003 i bestyrelsens skriftlige beretning. Du finder den på www.fayl.dk under »Det mener FAYL«.

2003 kort og godt

  • I 2003 fik FAYL godt 600 nye medlemmer, og medlemstallet voksede med 200.

  • FAYL satte kontingentet ned med 200 kroner.

  • FAYL fik ny formand, to nye bestyrelsesmedlemmer og et nyt repræsentantskab.

  • FAYL fik sammen med resten af Lægeforeningen et nyt Ugeskrift.

  • FAYL indledte et tættere samarbejde med først og fremmest FAS og lægekredsforeningerne.

  • FAYL nedlagde kredsgeneralforsamlingerne, forkortede forårsrepræsentantskabsmødet og afprøvede nye former for medlemsdialog.

  • FAYL undersøgte medlemsservicen.

  • FAYL introducerede nye værktøjer til Ny Løn og tillidsrepræsentantarbejdet.

  • FAYL fik ny overenskomst og Ny Løn til uddannelsesama-nuenserne i almen praksis.

  • FAYL tog sammen med DADL udfordringen med regionaliseringen af videreuddannelsen op.

  • FAYL er klar til den nye speciallægeuddannelse.