2006: Vagtbelastning. Videreuddannelse. Fagligt engagement

Hvad bruger Yngre Læger kontingentkronerne til? Og hvad betyder det for medlemmerne? De to spørgsmål forsøger Yngre Lægers bestyrelse at besvare i den skriftlige beretning, som laves hvert år op til repræsentantskabsmødet i november. Sammen med de mundtlige beretninger fra formanden og udvalgene er beretningen en del af repræsentantskabets grundlag for at debattere, hvor Yngre Læger skal bevæge sig hen.

Du sidder nu med et udpluk af beretningen og nogle af svarene. Du kan læse den skriftlige beretning på www.laeger.dk > Politik > Beretninger > Yngre Læger og formandens mundtlige beretning fra den 21. november.

Hvad går pengene til?

I første halvår af 2006 er 21 procent af Yngre Lægers ressourcer - pengene og de ansattes tid - brugt på direkte medlemsservice. Det vil sige medlemsservice pr. telefon, sagsbehandling, funktion som bisidder ved forhandlinger og møder, information og overlevelseskurser for de nyuddannede yngre læger.

20 procent er gået til servicering af tillidsrepræsentantsystemet, herunder TR-kurser.

Ti procent er gået til central interessevaretagelse - det politiske arbejde i udvalgene og opgaver som fx opfølgning og kvalitetssikring af overenskomsten.

De politiske funktioner - bestyrelsen, repræsentantskabet og samarbejdet med resten af Lægeforeningen - koster 29 procent, mens den administrative indsats - ledelse, it, journalisering, efteruddannelse og økonomi ligger nogenlunde stabilt på 20 procent af budgettet.

Men er det den rigtige måde at bruge ressourcerne på? Burde Yngre Læger, som medlemmernes forening, fx bruge flere ressourcer på direkte medlemsservice og mindre på de politiske funktioner? Er ti procent af budgettet nok til at varetage de yngre lægers interesser centralt, når det handler om at forhandle overenskomst, påvirke indholdet og kvaliteten af speciallægeuddannelsen eller gøre noget ved den voksende vagtbelastning? Og hvad med de 20 procent, der bliver brugt til hhv. servicering af TR-systemet og den administrative indsats? Hvad får medlemmerne ud af det? Se også Figur 1 .

Tingene hænger sammen

Opdelingen i lagkagediagrammet er i et vist omfang kunstig, idet der i praksis ikke er vandtætte skotter mellem de forskellige indsatsområder. Fx kommer servicering af TR-systemet typisk også medlemmerne til gode, når bedre rustede tillidsrepræsentanter forhandler bedre aftaler hjem og rådgiver kollegerne bedre. Information udformet til tillidsrepræsentantsystemet kan ofte også bruges af medlemmerne fx via hjemmesiden.

Opgaver registreret som central interessevaretagelse, fx overenskomstforhandlinger og kvalitetssikring af overenskomsten er i virkeligheden også medlemsservice, bare på lidt længere sigt. Typisk resulterer disse aktiviteter jo også i mere eller mindre konkrete forbedringer i hverdagen - enten direkte, fx i form af højere løn, eller mere indirekte ved at sikre, at overenskomsten i højere grad bliver overholdt. På samme måde har et nyt sagsbehandlingssystem, organisationsudvikling og efteruddannelse af sekretariatet betydning for kvaliteten af den medlemsrådgivning, politikdannelse og lobbyvirksomhed, som Yngre Læger kan præstere.

YL sætter pris på den gode vagt

Vagtbelastningen har været i fokus i 2006. Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 lykkedes det Yngre Læger at forhandle sig frem til en ny paragraf - § 21, stk. 5, der giver ret til forhandling, hvis de lokale yngre læger oplever vagtbelastningen som et arbejdsmiljømæssigt problem. For at lette det lokale arbejde med at føre paragraffen ud i livet har Yngre Læger lavet en vagtkogebog.

I første omgang er kogebogen afprøvet med succes på udvalgte medicinske afdelinger, og medicinsk afdeling på Horsens Sygehus blev den første afdeling, der afsluttede en forhandling med ledelsen om initiativer til at reducere vagtbelastningen. Erfaringerne fra Horsens blev præsenteret på en temadag den 16. juni 2006 i samarbejde med Danske Regioner (tidligere Amtsrådsforeningen) og i artikler i Ugeskriftet bl.a. i nr. 24 og 26.

Næste større tiltag er en konference i januar 2007 rettet mod regionale og centrale sundhedspolitikere og beslutningstagere på sygehusområdet. Konferencen skal sætte fokus på de mange gevinster ved bedre arbejdstilrettelæggelse og gode vagtforhold.

I forbindelse med konferencen vil der blive uddelt en vagtpris til det vagtlag, der har landets bedste vagt. De yngre læger, der mener, at de har »den gode vagt«, skal selv tilmelde sig konkurrencen med en begrundelse for, hvorfor lige præcis deres vagt er god. Det vil man meget snart kunne læse mere om i Ugeskriftet og på hjemmesiden.

I støbeskeen er også planer om at bruge møderne i regionsrådene til at fortælle om erfaringerne med vagtprojektet og få sat gang i initiativer på flere afdelinger - helst på alle de afdelinger, der har brug for at gøre noget ved vagtbelastningen.

Det er også lykkedes for Yngre Læger at få sat vagtforholdene på dagsordenen i medierne. Formanden har været i pressen flere gange, bl.a. med kommentaren »Nattevagten« i Politiken den 10. juni. Men også mange lokale har grebet chancen og bidraget til at sætte fokus på problemet. Senest har de yngre læger i Region Sjælland været på banen. Der er link til indslagene i nyhedsarkivet »Alle nyheder« på www.laeger.dk

Speciallægeuddannelsen

Videreuddannelsen er hjerteblod for Yngre Læger, og vi arbejder på mange fronter. Indsatsen på turnusområdet handler p.t. om at presse på for at få en smidig elektronisk tilmeldingsprocedure, så de yngre læger fremover kan vælge konkrete turnussygehuse/blokke og ikke bare satse på et amt mere eller mindre i blinde. Tilmeldingsproceduren burde for længst have været på plads, men Sundhedsstyrelsen vil ikke betale, og problemerne er nu rejst i det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse.

Længden af turnus er en anden ting, der optager Yngre Læger. I det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse og i DADL's Udvalg for Uddannelse og Forskning har muligheden for at forkorte turnus med et halvt år været oppe at vende. Arbejdsgiverne i Danske Regioner var ikke vilde med den idé og har som alternativ foreslået, at man korter et halvt år af intro- og hoveduddannelsen i specialer med rekrutteringsproblemer. På den baggrund spurgte Yngre Lægers formand på www.laeger.dk den 14. september, hvorfor ikke kombinere de to forslag »Hvorfor ikke kappe et helt år af speciallægeuddannelsen?«

Yngre Læger har også medvirket til den nyeste lægeprognose fra okto-ber 2006 - se prognosen på www.laeger.dk Prognosen viser en vedvarende speciallægemangel de næste mange år, hvilket har fået Yngre Læger og Lægeforeningen til at opfordre regeringen og partierne på Christiansborg til at øge uddannelseskapaciteten. Som nævnt ovenfor fx ved at forkorte turnus, skabe økonomiske incitamenter for sygehusene til hurtigere at uddanne speciallæger og gøre uddannelsesforløbene mere fleksible, så yngre læger kan gøre speciallægeuddannelsen færdig hurtigere end den normerede tid. P.t. afventer vi indenrigs- og sundhedsministerens bud på, hvordan han vil forkorte den tid, yngre læger bruger på at blive speciallæger.

De fokusere de ophold er et andet problemområde. Både Yngre Lægers uddannelsesenquete og en stikprøveundersøgelse viser, at der er grund til at sætte spørgsmålstegn ved værdien af mange af de fokuserede ophold. Kun ca. halvdelen er meget tilfredse eller tilfredse på opholdene. En forklaring kan være, at der i 56 procent af tilfældene ikke er udarbejdet uddannelsesplaner, så måske er det ikke altid uddannelsesmæssige hensyn, der spiller den største rolle, når det afgøres, om et uddannelsesforløb skal indeholde et eller flere fokuserede ophold. Lægeforeningen og Yngre Læger har derfor den holdning, at fokuserede ophold kun skal etableres, hvis der er udarbejdet uddannelsesplaner.

Som noget nyt har Foreningen af Speciallæger og Yngre Læger i fællesskab udarbejdet forskelligt materiale til at fremme den gode introduktion af nye læger på afdelingen. Materialet er sendt ud til alle landets afdelinger i efteråret 2006, og hver afdeling kan tilpasse materialet til egne forhold og prioriteringer. I samme ånd er der også lavet forslag til, hvordan uddannelsespotentialet i konferencer på afdelingerne kan udnyttes bedre. Materialet findes på www.laeger.dk > Uddannelse > Videreuddannelse > Vejledning.

»De højeste træer i skoven«

Sådan siger en cheflæge om de tillidsrepræsentanter, hun som leder sætter stor pris på. Spørger man et udpluk af Yngre Lægers medlemmer, bruger de ord som kompetent, diplomatisk, tillidsvækkende, imødekommende, engageret, synlig og nødvendig, når de skal beskrive en tillidsrepræsentant.

Yngre Læger har brugt 2006 til at undersøge mulighederne for at gøre TR-opgaven mere tillokkende og overkommelig for foreningens godt 500 tillidsrepræsentanter - og de godt 9.000 potentielle TR.

Vi har bl.a. undersøgt

• TR og ikke-TR's oplevelse af barriere og motivation i forhold til TR-arbejdet

• Rekrutteringen af TR

• Informationsbehovet

• TR's image og synlighed

• Yngre Lægers TR-kurser

Resultaterne vil kunne læses på www.laeger.dk og i Ugeskriftet, men vi kan allerede nu afsløre, at det ifølge Yngre Lægers TR er en positiv oplevelse at være TR. Man har reel indflydelse og mulighed for at påvirke egne og andres arbejdsforhold, man får kendskab til systemet og indsigt i beslutningerne, man bliver en del af et større netværk med kompetente kolleger og ledelse, og man får nye kompetencer både personligt og professionelt. Bagsiden af medaljen er et stort tidsforbrug, følelsen af manglende overblik eller viden, frygt for konflikter og kollegernes manglende interesse for TR-arbejdet.

Muligheden for at få nye kompetencer ser ud til at være en stærk motivationsfaktor. 77 procent af de adspurgte TR angiver kurser som fx Yngre Lægers og Lægeforeningens kurser i forhandlingsteknik, pressekontakt og konfliktløsning som en væsentlig årsag til, at de har valgt at blive tillidsrepræsentanter.

I 2006 holdt Yngre Læger 13 TR1-kurser, syv TR2-kurser og tre TR3-kurser. Eller sagt på en anden måde 550-600 medlemmer har været på et eller flere af Yngre Lægers TR-kurser i 2006. Knap seks ud af ti af de deltagere på grundkurset (TR1), der ikke allerede var TR, siger, at de har fået mere lyst til at blive TR efter kurset.

For at imødekomme den store efterspørgsel på kompetenceudvikling arbejder Yngre Læger, FAS og Lægeforeningens kursusafdeling på at etablere en række e-lærings-kurser for tillidsrepræsentanter. Det første e-lærings-kursus i forhandling ligger allerede på www.laeger.dk > Uddannelse til fri afbenyttelse for medlemmer og tillidsrepræsentanter.

Det er også dit blad

En frisk læserundersøgelse viser, at Ugeskriftet er lægernes foretrukne medie, at lægerne er tilfredse med Ugeskriftet, og at Yngre Læger er dem, der er mest tilfredse. Men Ugeskriftet kan blive endnu bedre til at afspejle det, der sker med og omkring lægerne i det danske sundhedsvæsen. Det skal være sådan, at yngre læger glæder sig til, at Ugeskriftet kommer ind ad døren, og selvom man ikke lige har tid til at læse alle artiklerne, skal man føle sig klogere, når man lægger bladet fra sig.

Fakta

Yngre Læger har 9.716 erhvervsaktive medlemmer - 4.281 mænd og 5.435 kvinder. Flertallet er i gang med speciallægeuddannelsen, 25% er færdiguddannede speciallæger. Tallet vokser støt, og vi regner med at runde medlem nr. 10.000 primo 2007.

Yngre Læger har et repræsentantskab med knapt 80 medlemmer, en bestyrelse med syv medlemmer inkl. formand, et sekretariat med 20 ansatte, et kontingent på 3.000 kr. årligt og et budget på 30 mio. kr. i 2006.

Få indflydelse

Som medlem kan du gøre din indflydelse på Yngre Lægers politik gældende gennem din repræsentant i repræsentantskabet, eller du kan stille op til en af de ledige pladser i bestyrelsen, der skal besættes på repræsentantskabsmødet den 21.-22. november. Du er også altid velkommen til at sende en mail til bestyrelsen på yl@dadl.dk, hvis du har input til Yngre Lægers arbejde.