34 læger er fældet af femårsfristen

I alt 34 læger har været for lang tid om at begynde deres hoveduddannelsesforløb til speciallæge og er dermed reelt frataget muligheden for at blive speciallæge.

Ifølge nye tal fra Sundhedsstyrelsen, der viser status for femårsfristen, er 1777 begyndt en KBU i perioden 2008-2010, og ud de knap 1800 læger, er 34 læger faldet for femårsfristen, svarende til 1,9 pct.

Der har været uenighed mellem Yngre Læger og Sundhedsstyrelsen om måden at opgøre tallene på, så derfor er tallet det første reelle for konsekvensen af femårsfristen.

Ifølge formanden for Yngre Læger, Camilla Rathcke, er tallet - uanset hvad – for højt.

”34 læger, er 34 for mange læger. For hovedpointen er, at der nu går 34 læger rundt og gerne vil have været speciallæge, men som nu ikke bliver det. Der er en mulighed for at søge ny introstilling og nyt hoveduddannelsesforløb, men det ændrer ikke ved, at man stadig er underlagt 5-årsfristen, hvis der er flere ansøgere end stillinger,” siger Yngre Læger-formanden.

Er Yngre Lægers mål 0 faldne for femårsfristen?

”Måler er, at der ikke er en frist. Målet er at alle der vil være speciallæge, bliver speciallæger til glæde for patienterne. Og så er spørgsmålet, hvor lang tid læger må være om det. Generelt er læger ikke lang tid om det, er meget ambitiøse og stræbsomme, men nogle skal bruge et år eller to for at finde ud af, hvilken vej de skal gå, inden de begynder at søge om hoveduddannelse. Og der kan de i dag nemt komme i klemme og ikke nå at få et hoveduddannelsesforløb, inden de falder for reglen. Inden vi fik lavet videreuddannelsen som blokansættelser, som det er i dag, brugte man endnu længere tid på at blive speciallæge, fordi man selv skulle søge ansættelse ift. at kunne opnå de nødvendige kompetencer - alene den ændring har betydet, at man som læge uddannes hurtigere til speciallæge ift. tidligere.”

Men med så få faldne for femårsfristen, er det så ikke et udtryk for, at fristen har virket?

”Man vil helt sikker kunne finde folk, som mener, at fristen har virket. Men det har jo ikke løst problemet med lægedækningen eller fået alle til at blive speciallæger. Derfor sætter vi stadig kritisk lys på fristen.”

Vil Yngre læger stadig afskaffe fristen?

”Yngre Læger vil stadig af med fristen. Men vi må også konstatere, at der ikke er den politiske vilje til det, bl.a. fordi der er en opfattelse af, at den er med til at motivere læger til at søge videreuddannelsesforløb længere væk fra universitetsbyerne end ellers. Intet kunne være mere forkert; det er ikke den rette måde at motivere på, men der er politisk behov for et alternativ. Derfor har vi Yngre Læger gennem det sidste år arbejdet på at samle viden fra vores medlemmer til konkrete forslag, som vi vil tage med til Lægedækningsudvalget under Sundhedsministeriet,” siger Camilla Rathcke.

Netop de indput til Lægedækningsudvalget blev diskuteret på Yngre Lægers repræsentantskabsmøde torsdag i Kolding. Her fremviste Eric Mønning, formanden for foreningens Uddannelsesudvalg, de foreløbige resultater af en række undersøgelser, som Yngre Læger har lavet blandt deres medlemmer om, hvad de ligger vægt på. Og her var et godt fagligt miljø og arbejdmiljø, fleksibel arbejdstid, deltidsansættelse og forskning i arbejdstiden nogle af de elementer, som yngre læger ligger mest vægt på og som vil danne grundlag for de forslag, som Yngre Læger kommer med til Lægedækningsudvalget.

Opgørelsen fra Sundhedsstyrelsen viser desuden, at kun 69 pct., har fået – og accepteret – en hoveduddannelsesstilling, og at en restgruppe på 16 pct. rubriceret under ”øvrige” udgør et slags mørketal:

”Vi aner ikke, hvor mange af de 16 pct., der reelt er tabt for det danske sundhedsvæsen,” siger Camilla Rathcke.

Under den tidligere fireårsregel var der i øvrigt også uenighed om opgørelsen og omfanget af faldne for reglen, og mens Sundhedsstyrelsen vurderede, at blot tre procent af lægerne fra de første to årgange underlagt fireårsreglen var faldet for reglen, var Yngre Lægers egen vurdering, at tallet var helt op til 20 pct.