34 læger er fældet af femårsfristen

I alt 34 læger har været for lang tid om at begynde deres hoveduddannelsesforløb og er dermed reelt frataget muligheden for at blive speciallæge.

Ifølge nye tal fra Sundhedsstyrelsen, der viser status for femårsfristen, er 1.777 læger begyndt på en KBU i perioden 2008-2010, og heraf er 34 læger faldet for femårsfristen, svarende til 1,9 pct. På grund af uenighed mellem Yngre Læger og Sundhedsstyrelsen om måden at opgøre tallene på er tallet derfor det første reelle om konsekvensen af femårsfristen.

34 er for mange

Ifølge formand for Yngre Læger, Camilla Rathcke, er tallet – uanset hvad – for højt.

»34 læger, er 34 for mange læger. For hovedpointen er, at der nu går 34 læger rundt og gerne ville have været speciallæge, men som nu ikke bliver det. Der er en mulighed for at søge ny introstilling og nyt hoveduddannelsesforløb, men det ændrer ikke ved, at man stadig er underlagt femårsfristen, hvis der er flere ansøgere end stillinger«, siger hun.

Er Yngre Lægers mål nul faldne for femårsfristen?

»Målet er, at der ikke er en frist. Målet er, at alle, der vil være speciallæger, bliver speciallæger til glæde for patienterne. Generelt er læger ikke lang tid om det, er meget ambitiøse og stræbsomme, men nogle skal bruge et år eller to for at finde ud af, hvilken vej de skal gå, inden de søger om hoveduddannelse. Der kan de i dag komme i klemme og ikke nå at få et hoveduddannelsesforløb, inden de falder for reglen. Inden vi fik lavet videreuddannelsen som blokansættelser, som det er i dag, brugte man endnu længere tid på at blive speciallæge, fordi man selv skulle søge ansættelse for at kunne opnå de nødvendige kompetencer, og alene den ændring har betydet, at læger uddannes hurtigere til speciallæge i forhold til tidligere«.

Men med så få faldne for femårsfristen er det så ikke et udtryk for, at fristen har virket?

»Man vil helt sikkert kunne finde folk, som mener, at fristen har virket. Men det har jo ikke løst problemet med lægedækningen eller fået alle til at blive speciallæger. Derfor sætter vi stadig kritisk lys på fristen«.

Vil Yngre Læger stadig afskaffe fristen?

»Yngre Læger vil stadig af med fristen. Men vi må også konstatere, at der ikke er den politiske vilje til det, bl.a. fordi der er en opfattelse af, at fristen motiverer læger til at søge videreuddannelsesforløb længere væk fra universitetsbyerne end ellers. Intet kunne være mere forkert, og det er ikke den rette måde at motivere på. Men der er politisk behov for et alternativ, så derfor har Yngre Læger gennem det seneste år samlet viden fra vores medlemmer til konkrete forslag, som vi tager med til Lægedækningsudvalget under Sundhedsministeriet«, siger Camilla Rathcke.

Yngre læger vil have deltid
og forskning

Netop de forslag blev diskuteret på Yngre Lægers repræsentantskabsmøde den 14. april i Kolding. Her fremviste Eric Mønning, formand for foreningens uddannelsesudvalg, de foreløbige resultater af en række undersøgelser, som Yngre Læger har lavet blandt medlemmerne. Her er et godt fagligt miljø og arbejdsmiljø, fleksibel arbejdstid, deltidsansættelse og forskning i arbejdstiden noget af det, som yngre læger ligger mest vægt på, og som vil danne grundlag for forslagene, som Yngre Læger kommer med til Lægedækningsudvalget.

Sundhedsstyrelsens tal viser desuden, at 69 pct. har fået – og accepteret – en hoveduddannelsesstilling, og at en restgruppe på 16 pct. rubriceret under »øvrige« udgør et mørketal:

»Vi aner ikke, hvor mange af de 16 pct., der reelt er tabt for det danske sundhedsvæsen«, siger Camilla Rathcke.À