Skip to main content

35 44 85 00 - »Goddag det er Lægeforeningen - vent venligst et øjeblik« ... Jeg vil gerne tale med FAYL ... »Værsgo«

YL-redaktør Ulla Davidsen

2. nov. 2005
1 min.

Som medlemmer af Foreningen af Yngre læger har vi en række tjenester til vores rådighed. En masse nemt tilgængelig information på www.fayl.dk. Hvis ikke det kan besvare spørgsmålene, går vores kontingent blandt andet også til at finansiere et serviceapparat af jurister, økonomer og erfarne fagforeningskyndige sekretærer. Det kaldes FAYLs sekretariat og har til huse i Domus Medica, Trondhjemsgade 9, København sammen med sekretariaterne for PLO, FAS og hovedforeningen DADL.

Sekretariatet varetager vores interesser som yngre læger på tre planer:

  1. 1. Direkte medlemsservice, når man ringer ind i FAYL og stiller sine spørgsmål.

  2. 2. Servicerer det lokale tillidsmandsarbejde med reservelægeråd, ny løn-forhandlinger, lokale aftaler og så videre.

  3. 3. Servicerer det centrale politiske arbejde ved overenskomstforhandlinger, speciallægeuddannelse, arbejdsmiljø mv., så lægepolitikerne kan passe deres lægejob.

Et kig ind i FAYLs sekretariat

Hvordan er det nu med de her vagtsammenlægninger - søge, søge på www.fayl.dk.

Hmm, vi er stadig i tvivl. Det er reservelægerådsformanden også, så vi kontakter sekretariatet.

Konsulenterne tager sig af de komplicerede medlemsforespørgsler fx. afskedigelsessager og problemer med videreuddannelsesforhold samt servicerer tillidsrepræsentanterne rundt i amterne blandt andet i forbindelse med ny lønforhandlinger. De laver beregninger og udarbejder rapporter som grundlag for de politiske beslutninger, laver informationsmateriale om eksempelvis overenskomster og til hjemmesiden www.fayl.dk, underviser yngre læger på tillidsmandskurser, forhandlingskurser mv.