42 læger er faldet for fireårsreglen

Syv procent af landets unge læger er faldet for den udskældte fireårsregel. Det viser endnu ikke offentliggjorte, og dermed ikke af Sundhedsstyrelsen validerede tal, som Ugeskriftet er kommet i besiddelse af.

Det drejer sig om 42 læger fra de to første hold underlagt fireårsreglen. Den regel, der dikterer, at en læge skal starte på speciallægeuddannelsen senest fire år efter påbegyndt sin kliniske basisuddannelse. Ellers nægtes en dansk speciallægeuddannelse.

Men de nye tal viser også, at det blot er lidt over halvdelen af 700 læger fra de to første årgange, der er kommet i gang med hoveduddannelsen – og dermed er kommet videre inden for fristen.

Rigtig mange, hver tredje, har fået udsættelse, primært på grund af barselsorlov og ph.d.-forløb. De er dermed i ikke fredet, men har blot fået skubbet fristen for, hvorfor de potentielt ikke længere kan få en dansk speciallægeuddannelse til senere i 2013 eller ind i 2014.

»De 42, der er faldet, er alt, alt for mange«, siger YL-formand Lisbeth Lintz og fortsætter:

»Desværre – om jeg så må sige – har vi fået mere end ret i vores forudsigelser. Det er nu tydeligt, at reglen resulterer i færre speciallæger, end vi kunne få - der er især behov for flere særligt introstillinger, men også hoveduddannelsesforløb. Og derfor skal der handling til nu.«

Torsdag lægger Folketinget arm om fireårsreglen

De nye tal vil ligge på sundhedsminister Astrid Krags (SF) bord, når hun torsdag er til en forespørgselsdebat på anmodning af sundhedsordfører fra Dansk Folkeparti Liselott Blixt.

Dansk Folkeparti vil forsøge at skabe et alternativt flertal uden om regeringen, der skal suspendere fireårsreglen indtil et bedre alternativ er fundet.

Til Ugeskriftet har både Enhedslisten og De Konservative tidligere udtalt, at de vil stemme for suspenderingen til debatten i Folketingssalen.

Venstre har oplyst, at partiet ønsker en ændring, men gerne vil have ministeren med. Reelt set har Venstre stillet sig i en gunstig politisk position, hvor partiet kan presse regeringen til indrømmelser, hvis det liberale parti ikke skal stille sig på det alternative politiske flertals side.

Derfor er intet givet, når politikerne samles torsdag.

Et flertal kan efter en forespørgsel pålægge en regering ’noget’, hvorfor det debatten ikke blot er ’politikersnak’.

Yngre Læger opfordrer »på det kraftigste« til at politikerne på Christiansborg griber chancen og suspenderer reglen, »mens der med deltagelse af relevante parter - herunder Yngre Læger - udarbejdes et GODT alternativ.«

Krag: Reglen virker

På Lægemødet forrige uge fastslog ministeren, at hun ikke har i sinde at afskaffe reglen. Hånden var dog strakt frem:

»Min dør står åben – kom endelig! Og tag forslag med til et godt alternativ, for det har jeg ikke set noget til endnu«, sagde hun.

I et netop offentliggjort skriftligt svar fra ministeren Dansk Folkeparti fastslår Krag, at fireårsreglen virker. Og virker godt:

»Jeg vil gerne understrege, at den vigtigste prioritet for mig i forbindelse med lægers videreuddannelse er at sikre god behandling i alle specialer efter patienternes behov i alle dele af landet. Det har fireårsreglen bidraget til, og disse positive effekter skal vi efter min opfattelse holde fast i«, oplyser Astrid Krag og fortsætter:

»Antallet af ubesatte hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen er faldet markant, og det er blevet lettere at rekruttere læger til forløb i de ydrebeliggende regioner, hvilket tidligere har været en stor udfordring. Derfor er det vigtigt for mig, at incitamentet til at hurtigt at påbegynde hoveduddannelsen fastholdes.«

Overordnet set oplyser Sundhedsstyrelsen i samme svar, at der igennem de senere år er sket en positiv udvikling i antallet af besatte hoveduddannelsesforløb.

I 2012 var der 857 besatte hoveduddannelsesforløb mod 709 i 2008.

Minister har lovet justering

Ministeren oplyser også, at hun nu vil ændre fireårsreglen, så den bliver mere fleksibel.

»Det betyder konkret, at ledige hoveduddannelsesforløb, som det ikke har været muligt at få besat, vil nu kunne blive besat med en læge, som ellers var faldet for tidsfristen«.

På jævnt dansk betyder det, at en læge, der er gået efter et populært speciale som pædiatri, men inden for de fire år af den ene eller anden grund ikke er kommet betragtning – og derfor er faldet for reglen – kan skifte retning og blive speciallæge i almen medicin og psykiatri, som særligt er der, hvor de ledige speciallægeforløb er.

»Derved opnås dels, at læger, der er faldet for fireårsreglen, fremover vil få nye muligheder for at blive speciallæger, dels får vi større sikkerhed for, at alle de opslåede og dimensionerede hoveduddannelsesstillinger bliver besat«, påpeger ministeren.

Sundhedsstyrelsen: Restgruppe uden speciale kan vokse

En tommelfinger regel har været, at 5-10 procent af en årgang læger aldrig er blevet speciallæger. Nogle går til industrien, nogle forlader faget.

Om det er 20 procent, som Yngre Læger tidligere har anslået vil være resultatet fremover på grund af fireårsreglen, vil Sundhedsstyrelsen dog ikke skrive under på, da der ikke foreligger valide undersøgelser. Men:

»Det kan ikke afvises, at der vil være læger, som ikke kan blive speciallæger på grund af fireårsreglen, og at denne gruppe af læger vil blive større år efter år«, som Sundhedsstyrelsen skriver i ministerens svar.

Endeligt påpeger Astrid Krag, at fireårsreglen er en aftale mellem Lægeforeningen og daværende indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V).