5 spørgsmål til Tatjana Hejgaard specialkonsulent, Sundhedsstyrelsen

Hvorfor skulle en overvægtig tabe 7 kg på et år, hvis ostemadden erstattes af et æble?

Det er en teoretisk beregning, der ligger til grund for principperne om de små skridt. På den måde visualiserer vi effekten for den overvægtige.

Er det virkelig så let for overvægtige at tabe sig?

Det er aldrig let. Det ved alle. Der findes mange metoder - derfor skal man også differentiere tilbuddet. Behandlingskrævende overvægtige kan ikke anvende små skridt alene, ligesom den er møntet på voksne. I vores kliniske vejledning til almen praksis, som vi har lavet med DSAM til opsporing og behandling, graduerer vi også indsatsen efter patientens tilstand. Det handler uanset tilgang om en livslang livsstilsomlægning. Og folk lærer det på forskellig vis.

Hvorfor er Sundhedsstyrelsen ikke mere ambitiøs i tilgangen til indsatsen mod overvægtige?

Jeg synes, vi er ambitiøse. Vi tror på, at overvægtige langsomt kan lære nye vaner og holde fast i dem. Kan man overskue et lille skridt, og det ikke opleves som en kamp, får man også mod på flere. Det er filosofien.

Hvad er det videnskabelige belæg for, at små skridt fører til vægttab i en overvægtig population?

Nogle skal have pisken. Nogle skal have guleroden. Andre forstå kost og motions indflydelse på vægten. Der er lavet to randomiserede studier på små skridt-lignende intervention af henholdsvis tre og 15 måneders varighed.

Virker metoden også på svært overvægtige?

Vi kender til folk, der har brugt metoden med held. Den virker på mange. Det handler om tilgangen. Stiller du enormt store krav til livsstilsomlægninger, tror jeg, at de fleste falder tilbage, når de bliver fritlevende på egen hånd. Når fagfolk bruger randomiserede studier i kampen om den rette metode, skal de huske, det er i et forsøgs-set-up. Men hvad virker i folks virkelige liv uden hjælp, når de kun har sig selv? Små skridt er et alternativt tilbud med en tilgang om langsom ændring af vaner..