50 mio. kr. til yngre forskere

På alle tre sundhedsvidenskabelige fakulteter i Danmark er der kun otte adjunkter - syv i Århus, en i København og ingen i Odense.

Rekrutteringen af yngre forskere er et kæmpeproblem, også inden for andre områder end sundhedsvidenskaberne.

Næstformanden for Forskningsministeriets tværvidenskabelige rådgivningsorgan Forkningsforum, professor, dr.scient. Mogens Flensted-Jensen:

»Alle de vigtige fag på tværs af de forskellige forskningsområder på universiteter og forskningsinstitutioner står over for et generationsskifte inden for de næste fem til seks år. Enkelte områder er simpelthen i fare for at dø ud. Forskningen står over for en dobbeltfare: der kommer ingen penge og ingen hoveder til de stillinger der slås op, og det er måske det sidste, vi frygter mest netop nu«, udtaler Mogens Flensted-Jensen.

For at tiltrække yngre forskere har regeringen med støtte fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og De Radikale bevilliget 50 mio. kroner til formålet. Pengene, som stammer fra statens salg af 3. generations mobiltelefoni (UMTS), bliver fordelt i år og næste år. Omkring 11 mio. kroner vil tilfalde sundhedsvidenskaberne over de næste to år. Første uddeling af midler vil ske til oktober i forbindelse med de normale bevillinger fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd.

»Selv om vi har fået to gange 25 mio. kroner over to år, vil vi i de forskellige forskningsråd garanteret bruge flere penge på at tiltrække yngre forskere. For 50 mio. kroner er jo ikke ret meget. Beløbet dækker måske 100 personer, og hvis de skal have noget at arbejde med, så bliver det kun 50 personer. Bevillingen løser ikke vores problem, men det er et signal i den rigtige retning, selv om vi havde håbet at få dobbelt så meget«, mener Mogens Flensted-Jensen, som også er formand for Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd.

Godt er bedre

Formanden for Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd (SSVF), professor, dr.med. Jens Christian Djurhuus ser bevillingen som et godt signal, men er også mindre imponeret over de to gange 25 mio. kroner.

»Jeg vil sige med Villy Sørensens ord: ,Det er godt, at vi har fået det bedre, men det var bedre, hvis vi havde fået det godt`. For vi har et desperat behov for at rekruttere yngre forskere«, siger Jens Christian Djurhuus.

»Inden for de næste fem til ti år vil der ske et betydeligt frafald af forskere inden for sundhedsvidenskaberne. Majoriteten af de folk, som sidder på universitetsinstitutterne, vil gå på pension, og vækstlaget af nye forskere er ikke særligt stort. Institutterne har over de seneste ti år haft en tilbagegang i antallet af ansatte. Det skal ses i sammenhæng med, at der er blevet dobbelt så mange studerende. Samtidig skulle der være en stigning i vores forskningsprocent på fire til fem procent om året, så den kom til at ligge på linje med de lande, vi normalt sammenligner os med. Det er alt i alt været svært at honorere«, pointerer Jens Christian Djurhuus.

Jens Christian Djurhuus forventer, at bevillingerne i høj grad går til post doc-stillinger i de prækliniske institutter, men også forskning i klinikken kan komme på tale.

Lang vej igen

En yngre forsker er ikke 26 eller 31 år, men typisk en person, som inden for de seneste par år har taget en ph.d. og gerne »noget ekstra«, som formanden for SSVF udtrykker det. Han forestiller sig, at bevillingerne til de yngre forskere bliver treårige, og måske modelleret efter samme princip som de såkaldte konkurrencestipendier - dvs. at SSVF tildeler 600.000 kroner forudsat, at instituttet donerer et tilsvarende beløb.

I bemærkningerne til UMTS-forliget, som over de næste ti år vil tilføre midler til forskning og it, står, at pengene til de yngre forskere skal gives til »innovative forskningsprojekter« og - igen - »innovative forskningsledere«. Det tolker Mogens Flensted Jensen som forskning, som ikke kun er god, men som skal kunne kommercialiseres eller komme samfundet til gode. I en fælles kommentar til UMTS-forliget fra Forskningsforum og de statslige forskningsråd hedder det:

»I Forskningsforums udspil til finanslov 2002 har vi redegjort for, at skal vi sikre dynamik og fornyelse i dansk forskning, skal rådenes samlede midler op i størrelsesordenen 1,4 mia. kroner. Med de nye midler (400 mio. kroner, red.) kommer vi op på 900 mio. kroner i 2002 og 2003. Det er langt fra måltallet om de 1,4 mia. kroner. Der er behov for et permanent og mærkbart løft. Der er lang vej igen, før vi når op på niveau med de lande, vi normalt sammenligner os med«.