ET DØGN - Anæstesioverlæge Esther Malte Sander har weekend-stuegangsvagt på Thorax-intensiv afdeling, Rigshospitalet, der primært er opvågningsafdeling for hjerteopererede.
7.00 Jeg står alene op i dag. Min mand – som endda har fødselsdag – har lagt sig med sygdom. På vej til Rigshospitalet bliver jeg blitzet på Lyngbyvejen. Jeg parkerer og klæder om før morgenkonferencen.
9.00 Morgenkonferencen præges af, at det har været en travl vagt dagen før med flere akutte, svært syge patienter, der blev opereret. Vagtholdet afleverer en velpasset afdeling, men med mange og dårlige patienter. Diskussion af en utilsigtet hændelse tager også lidt tid og en del energi, da de involverede er ret berørte. Patienterne fordeles, og jeg begynder min stuegang.
10.15 En af de patienter, som blev opereret i går for endokarditis, er en yngre mand. Har er svært dårlig, har høj feber og sepsis, og der er problemer med at ilte blodet. Det ser alvorligt ud. Vi laver skanning af hjertet, sugning af luftvejene, og i løbet af et par timer stabiliserer han sig. Jeg taler med de pårørende.
11.30 Den næste patient er en ældre herre, som er opereret i går for samme lidelse. Han er ved at vågne og har stabilt kredsløb og nyrefunktion. Det virker som om, han er klar til at komme ud af respiratoren og op at sidde i en stol. Vi arbejder på at gøre ham klar. Han kan selv trække vejret, så vi vurderer, at han kan blive extuberet. Vi får røret op af halsen og sætter ham i stolen. Han har ikke feber, hjertet pumper fint, og der er ingen tegn på infektion. Spørgsmålet er, om han er klar til at komme op på stamafdelingen allerede i dag. Han er lidt konfus, så vi beslutter at beholde ham på intensiv til i morgen.
13.00 Jeg skriver journalnotater. Vi har nogle dygtige sekretærer, men det er ikke en del af deres job, så alt, hvad der skal skrives i journalerne, skriver vi selv. Det går en meget stor del af lægernes stuegang med. Der kommer jo også akutte patienter udefra, og vi servicerer også andre afdelinger. Vi er to på intensivafdelingen til mange patienter, plus én, der også er på operationsgangen, og som hjælper til ved stuegangen. Så det meget skrivearbejde fylder meget sådan en dag, hvor vi har rygende travlt.
13.30 Stuegang på en ældre kvinde, som er opereret nogle dage forinden. Hun har fået to hjerteklapper og en bypass. Det er en større operation, og hun har stadig behov for inotropi - hjertestimulerende medicin. Man har forsøgt at trappe hende ud, men vi må genstarte behandlingen. Ellers er alt stabilt, og vi beslutter, at det er tid til at vække hende og tage hende ud af respiratoren. Vi har slukket for den sederende medicin, og har besluttet at extubere hende, når hun er vågen nok.
15.30 Jeg bliver kaldt ind til den yngre mand, som er blevet ustabil. Vi sender bud efter kirurgen, der suger luftvejene rene igen. Han bliver hjerteskannet igen af en kardiolog, og lungerne bliver rekrutteret, dvs. fyldt med luft under tryk, så alle de små alveoler kan blive blæst op. Patienten er stadig højfebril, og mikrobiologen siger, at vi skal fortsætte behandling for infektionen. Vi overvejer, om han evt. skal på ECMO (EkstraCorporal Membran Oxygenering), hvor en pumpe fører blodet ud fra kroppen, ilter det og fjerner kuldioxiden, så lungerne aflastes. Men vi prøver at komme igennem med den anden behandling – suge luftvejene rene med et bronkoskop, rekruttere lungerne og i øvrigt lader ham sove i respiratoren, mens vi overvåger ham.
20.00 Jeg kører hjem, spiser og går i seng, for jeg har vagt igen i morgen.
22.30 SMS-besked – min svigerdatter er lige taget på fødeafdelingen.
7.29 Jeg bliver farmor.
