Skip to main content

925.000 kroner årligt og bonusordningtil praktiserende læger haves, opgør med ydernummer ønskes

Journalist Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk
8. okt. 2010
07 min

Fast løn på 850.000-925.000 kroner årligt. Medejerskab. Bonusordning, så du får 25 procent af overskud, men ikke skal dække underskud.

Fyrre timers arbejdsuger hverken mere eller mindre. Fleksibilitet, så du kan møde senere på dagen i den del af arbejdslivet, hvor du har mindre børn. Nedsat tid, hvis det er ønsket. Seks ugers ferie.

Intet økonomisk ansvar. Du skal hverken hyre eller fyre hjælpepersonale. Du skal ikke fikse it-systemet, når det driller. Intet momsregnskab. Ingen MUS-samtaler. Intet administrativt ansvar.

Alene fokus på patientkontakten, den faglige udvikling af praksis og direkte lægearbejde.

Det ønsker det panskandinaviske sundhedsselskab MEDPRO, der er driftsherre i flere lægehuse i Sverige, at tilbyde danske praktiserende læger, der ikke vil være selvstændigt erhvervsdrivende.

Men der er et stort problem: ydernummeret.

I to omgange har MEDPRO forsøgt sig på det danske marked i områder, hvor det har været umuligt at tiltrække praktiserende læger; i Nordjylland og i Ishøj. Begge steder er forsøget blevet forpurret. Senest har MEDPRO trukket sig fra en klinik i Ishøj. Og nu forlader det Danmark helt, indtil systemet med ydernumre, som kun kan tildeles speciallæger i almen medicin og ikke en region, en kommune, et selskab eller anden driftsherre, er ændret.

»Vi trækker os fra Danmark på grund af ydernummersystemet og koncentrere os om det svenske marked, hvor vi bliver mødt noget mere positivt. Vi har virkelig lyst til at hjælpe på områder med lægemangel herhjemme, men vi skal være driftsherre. Desværre er ydernummeret en hellig ko for PLO, så den eneste ændring, som vi ser det, er, at man fra centralt hold tager et nødvendigt opgør med et forældet system«, siger administrerende direktør i MEDPRO Hans Wittrup.

MEDPRO ønsker hverken at bekrige mulighederne for solo- eller delepraksis eller kompagniskab. De danske sundhedsmyndigheder skal også fortsat dimensionere behovet for læger via et ydernummersystem, så der sikres læger i hele landet. Men der skal blot åbnes op for, at andre end læger kan eje ydernummeret og dermed være den reelle ejer af en praksis.

»Mindst ti procent af speciallægerne i almen medicin ønsker ikke at drive en praksis, hvor de har det administrative og økonomiske ansvar. De ønsker patientkontakten og ordnede forhold, men ikke alt det bøvl, der følger med. Der er også et stigende antal kvinder, der ønsker en anden fordeling af arbejds- og familieliv, end den traditionelle læge har ønsket. Alt det kunne vi imødekomme som selskab, hvis vi måtte. Tiden skriger på et opgør«, siger Hans Wittrup.

Han påpeger, at det nuværende ydernummersystem gør, at der ofte kan opstå konflikter mellem lægerne i lægehuse, da de alle er ligeværdige, de er alle »kejsere i egen selvforståelse«, som han formulerer det. Det vil en ny model også ændre på, da lægen her er ansat af selskabet bag og vil kunne blive afskediget, hvis der opstår samarbejdsproblemer.

»Jeg vil også påstå, at vi ikke har en lægemangel i almen medicin. Det er strukturelt begrundet. Det handler om, at vi skal organisere almen praksis anderledes. Der er 400 speciallæger i almen medicin ansat på hospitalerne i afdelingslægestillinger. Der er masser af danske amanuensisvikarer i Norge og Sverige, der har lyst til at arbejde i Danmark, men ikke på de vilkår, der findes. De ønsker fleksibilitet. Lavede vi større lægehuse i yderområderne, ville mange af vores strukturproblemer kunne løses«, siger Hans Wittrup.

Fakta: Ydernummer:

Det nummer, som en alment praktiserende læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut, psykolog eller fodterapeut får tildelt som yder for Den Offentlige Sygesikring som betingelse for honorarafregning med Sygesikringen. Tildelingen af ydernumre er begrænset af behovet inden for et bestemt lokalområde.

Kilde: Den Store Danske

PLO: Vi sikrer en fantastisk stabilitet

Hvorfor mener du, formand for PLO Henrik Dibbern, at det kun skal være praktiserende læger, der skal kunne få ydernumre?

»Ejerskab forpligter. Derfor får regionerne en særligt stabil og engageret praksissektor ved at lade lægerne lede sig selv. Der er mange af de unge læger, som er på vej i praksis, som ønsker sig at være ansat i praksis den første del af deres praksisliv, men de allerfleste ønsker de pligter og rettigheder, som hører til ejerskab på et senere tidspunkt. Uanset hvor oplyst en ledelse, der udøves i sundhedsvæsnet, er det stadig en del af motivationen for at blive praktiserende læge, at man en dag kan sige nej tak til andres ledelse. Det er derfor heller ikke attraktivt at skifte et offentligt ledelsessystem ud med et privat.«

Hvad går din bekymring helt konkret på i forhold til, at andre kan få ydernumre?

»Ustabilitet i praksissektoren, nedsat motivation for nye læger til at vælge almen praksis, meget dårlige erfaringer i de få tilfælde, hvor private aktører har været inde og drive midlertidige klinikker. Løsningerne var urimeligt dyre, der var lav patienttilfredshed, og der manglede kontinuitet i læge-patientforholdet.«

Hvorfor skal praktiserende læger per definition være selvstændigt erhvervsdrivende og ikke ansat som hospitalslæger?

»Der skal også være bedre muligheder for, at man kan vælge ansættelse en del af eller måske hele sit praksisliv, men klinikkerne skal ejes og drives af læger for at sikre sektorens stabilitet.«

Handler dette ikke bare om, at PLO vil bevare magten over patienterne?

»Nej, vi har ikke magt over patienterne. Hvis en patient er utilfreds med en læge eller en klinik, kan de skifte til en anden, og det vil de kunne uanset ejerskabet.«

Er det ikke sådan, at jeres bekymring først og fremmest går på, at I taber den position, som I har haft i årevis via jeres monopol?

»Det vil jo stadig være praktiserende læger, som skal tage sig af patienterne, og det er den kontakt, vi har med den danske befolkning fyrre millioner gange om året, der har givet almen praksis vores position. Det er klart, at når vi forbinder stolthed og ansvarlighed med det, at det er praktiserende læger som ejer og driver almen praksis, så vil vi da være imod, at man foreslår at ændre på det.«

Er I bange for, at prisen på jeres klinikkerne vil falde, hvis andre aktører kom på banen?

»Næh, hvis kommercielle aktører skal ind på markedet, må de jo enten købe sig ind til markedspris, eller de må slå sig ned i områder, som er uattraktive for de unge læger, og hvor klinikkerne i forvejen er meget svære at sælge. Vi har regler for, hvad goodwill højest må koste, de regler skal sikre den unge læge mod at betale så høj en pris for en attraktiv praksis, at praksisdriften bliver for vanskelig. Men jeg tvivler da på, at vi i givet fald ville lægge noget tilsvarende bånd på en handel til en kommerciel aktør.«

Hvordan hjælper I de læger, der gerne vil være praktiserende læger, men ikke gider alt det administrative bøvl, der medfølger i almen praksis?

»Der er flere modeller; de to mest nærligge nde er at udbygge muligheden for at være ansat i en eksisterende lægepraksis, eller at købe sig en service facility ordning, dvs. en person eller et firma som løser de administrative opgaver.«

Fakta: Manglen på praktiserende læger:

1.117 praktiserende læger er over 60 år ud af i alt 3.611 praktiserende læger.

Hvis aktivitetsvæksten er én procent frem mod 2015 (i modsætning til de to procent, der har været i perioden 2000-2009), vil der i 2015 mangle 300 praktiserende læger. Region Nordjylland er hårdt ramt. Pt. mangler der 29 praktiserende læger. I 2011 forventes 10 læger at stoppe.

Kilde: PLO

MEDPRO: Vi tabte i Ishøj og forlader nu Danmark

Det er stort set umuligt at skaffe praktiserende læger til Ishøj.

Ifølge kommunaldirektør Anders Hvid Jensen har Ishøj Kommune i mere end fem år haft ledige ydernumre:

»Selvom lægerne var villige til at forære ydernumrene væk, var det ikke muligt at skaffe læger til Ishøj. Flere end 5.000 patienter havde indtil for et år siden ingen læge i kommunen. Vores befolkningssammensætning gør, at konsultationerne tager lidt længere tid på grund af flere med danskbesvær, og dermed bliver indtjeningen pr. patient mindre. Derfor måtte vi sige til vores nye borgere: 'Velkommen til Ishøj, din læge bor i Tåstrup'. Og det var ikke tilfredsstillende«, siger han.

I 2008 kom kommunen via Region Hovedstaden dog i kontakt med MEDPRO, der lovede at afhjælpe lægemanglen. To gange faldt projekter til jorden. Stridens kerne er ejerskab til ydernumre.

Løsningen blev, at MEDPRO etablerede og indrettede en klinik og skaffede læger, der dog havde ydernummeret. I løbet af 2010 kom der grus i maskineriet. Forrige fredag brød samarbejdet sammen, MEDPRO hentede sine aktiver i klinikken og indkasserer nu et større økonomisk nederlag:

»Det her viser problemet med ydernumre i en nøddeskal. Lægerne er enevældige med ydernumrene og er i sidste ende dem, der bestemmer, da de ejer patienterne. De kan til hver en tid ophæve samarbejdet. Hvorfor skulle vi så gå ind på markedet og løbe en økonomisk risiko? Vi tabte første omgang og forlader nu Danmark, indtil systemet er ændret«, siger Hans Wittrup fra MEDPRO.

Lægen i Ishøj overgår nu til almindelige forhold og lejer lokalerne af kommunen.

I Ishøj mener de ikke, at systemet med ydernumre skal bortfalde, da det sikrer læger i hele landet:

»Men ydernummeret behøver efter vores opfattelse ikke at være lægens ejendom. Vi har haft så svært ved at få fyldt de ydernumre op, som Ishøj har fået tildelt, at vi støtter, at selskaber, kommuner eller andre ikkelæger også kan få ydernumre«, siger Anders Hvid Jensen.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen