Åben og gratis adgang kan skade videnskabelige publicering

Det kan lyde lidt som en molbohistorie: Den danske stat betaler lønninger til landets fremmeste forskere, så samfundet sikrer sig ny viden, nye indsigter og nye løsninger på kendte problemstillinger.

Forskningsarbejde fra eksempelvis landets højeste læreanstalter og hospitaler ender i videnskabelige artikler, som forskeren sender til et privat forlag, tidsskrift eller udgiversted med henblik på publicering, så kollegerne kan få den nyeste indsigt, og forskeren kan stige i det videnskabelige anseelseshierarki.

Disse private forlag opsætter, gennemlæser, ofte peer-review'er og trykker. Og sælger så forskningen tilbage til staten via dyre abonnementer til offentligt betalte biblioteker, universiteter, gymnasier, regioner og kommuner.

Et estimat fra en rapport, der kom fra Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek i sommer, lyder på, at 90 procent af udgifterne til videnskabelig publicering er i dag betalt af det offentlige.

Men internettets fremkomst har vænnet os til gratis viden, og behovet for distributionskanaler - som tidsskrifterne i århundreder har dækket - forsvinder langsomt.

Stort set alle førende lægevidenskabelige tidsskrifter offentliggør derfor originalartikler først på nettet i dag. Ny viden kan ikke vente, til der er plads i det trykte tidsskrift. Ny viden skal ud, så videnskaben flyttes frem.

Derfor har Danmark siden en beslutning i EU's Ministerråd i 2007 arbejdet mod open access, altså åben og gratis adgang til offentligt finansierede forskningsresultater:

»Jeg har i mit virke som videnskabsminister lagt stor vægt på at styrke videnspredningen«, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) til Ugeskriftet.

Ministeriet har nedsat et Open Access Udvalg, der i sommer anbefalede såkaldt grøn open access. Her beholder forskeren retten til at publicere den kvalitetssikrede version - men ikke tidsskriftets endelige layoutede version - i et repositorium, en form for dataarkiv. Dette kan ske med eller uden en karensperiode i forhold til tidsskriftets publicering.

En kommende dansk open access-politik skal derfor ikke overtage tidsskrifternes investering i publiceringen, men udelukkende gøre de kvalitetssikrede forskningsresultater tilgængelige.

Bekymring for dansk forskning

Intet er dog afgjort endnu. Mange modeller er i spil.

Ministeriet fik 42 høringssvar. Universiteter, forskningsråd og forskningsinstitutioner betragter næsten alle en national open acces-strategi som et vigtigt middel til at styrke dansk forskning, men det må ikke forhindre en forsat og essentiel kvalitetssikring af artiklerne, påpeger de.

Samtidig er der mange kritiske røster fra fagforeninger, erhvervsliv, regioner og universiteter om den fortsatte økonomi i danske forskningspublikationer:

»Der kan være en forhøjet risiko for, at specialiserede videnskabelige tidsskrifter mister en betydelig del af deres omsætning, og dermed deres eksistensgrundlag«, skrev Dansk Industri eksempelvis.

At den økonomiske forretningsmodel bag videnskabelige tidsskrifter er truet af open access er den direkte årsag til, at Foreningen af Danske Videnskabsredaktører er modstandere af den nationale open access-strategi:

»Vi ønsker ikke open access. Hvis alle offentligt ansatte forskere skal tvinges til at offentliggøre deres forskning gratis på nettet, så vil alt, der er finansieret af abonnementer og medlemskab blive ramt. Og ramt meget hårdt. Abonnenterne vil flygte. Man skal jo ikke være professor i økonomi for at forstå, at ingen vil betale for noget, de kan få gratis«, siger formand Jørgen Burchardt.

Forlag mister over 60 millioner

Ifølge Foreningen af Danske Videnskabsredaktører findes der omkring 250 peer-review'ede tidsskrifter i Danmark.

»De organisationsbaserede og statstidsskrifterne vil kunne overleve. Resten ... Jeg er meget nervøs for dansksprogede peer review-bedømte tidsskrifter. Tænk på jeres eget blad. Ugeskrift for Læger har en meget stærk og økonomisk tung organisation i ryggen. Alligevel er også I presset på pengepungen. Så forestil jer de mindre videnskabelige tidsskrifter«, siger Jørgen Burchardt.

Han henviser til, at den flere hundrede år gamle tradition med private forlags formidling af videnskabelige resultater kan begrundes med udgifter til layoutet, korrekturlæsning, redigering, peer review og sekretærbistand. Og det er hele den økonomi, han forudser, der vil falde sammen, hvis Danmark indfører grøn open access - uden økonomisk kompensation.

Ifølge de videnskabelige redaktører vil det koste det danske samfund langt over 60 millioner kroner årligt, hvis det skal dække det økonomiske tab, som open access medfører. Penge, som hidtil har været dækket af abonnement, løssalg, annoncer og midler fra Copydan.

»Open access er det eneste rigtige«

Blandt forskerne er der dog ingen modstand mod open access, siger professor, overlæge, dr.med. Liselotte Højgaard og formand for de medicinske forskningsråd EMRC i Europa:

»Forskersamfundet er globalt set helt enige om, at open access er det eneste rigtige. Open access er et fact i USA, der er verdens største spiller for sundhedsvidenskabelig forskning«, siger hun og fortsætter:

»Det er offentlige eller private fonde eller medicinalindustrien, der betaler vores forskning. Det er patienter, der lægger krop til. Og os forskere, der bruger vores tid på forskningen. Og når vi så til sidst er færdige, overlader vi copyright til forlagene, som i nogle tilfælde frembringer tidsskrifter, der kan malkes penge ud af, såkaldte cash cows. Det er der ingen i forskersamfund, der går ind for. Alt taler for open access, som også flere og flere af de pæne tidsskrifter får. Nature og Science kan godt få det til at løbe rundt økonomisk«.

Et dansk problem

I Forsknings- og Innovationsstyrelsen, der håndterer det praktiske arbejde med open access for Videnskabsministeriet, erkender man, at særligt de dansksprogede videnskabelige tidsskrifter ikke mener, at open access er en blomst, der er groet i deres have.

Forventningen er derfor, at der i de kommende måneder påbegyndes et arbejde mellem staten og udgiverne om dansksprogede tidsskrifters fremtid. Implementeringen af open access bliver en langvarig proces, hvor alle parter skal inddrages, er vurderingen:

»Open access giver unægtelig forskerne flere læsere, hvilket er i alles interesse. Men problemet er, at de dansksprogede tidsskrifter i forhold til open access er i en speciel situation. Derfor bør disse være genstand for en selvstændig fokuseret analyse i forbindelse med det videre arbejde med open access«, siger Grete Kladakis, kontorchef i Forsknings- og Innovationsstyrelsen, der har siddet med i Open Acces Udvalget på ministeren vegne, og fortsætter:

»Alle forlag er generelt i krise i disse år. Det er ikke kun open access, der presser dem. Deres økonomiske model er truet. Men open access er blot en naturlig ny måde, som s amfundet udvikler sig på, og som alle parter - også tidsskrifterne - må deltage i udviklingen af«.

Mange af de danske engelsksprogede videnskabeligetidsskrifter (Danish Medical Bul-letin, eksempelvis, der publicerer Ugeskriftets originalartikler online, red.) har allerede i dag open access uden krav fra staten.

Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation vedtog i 2007, at de støttede tidsskrifter fremover skulle lægge artiklerne gratis på nettet senest et år efter publicering. Udgiverne kunne så tjene penge, før den forsinkede åbne adgang.

Ifølge Foreningen af Danske Videnskabsredaktører har det - kombineret med det generelle økonomiske pres - medført, at syv bogtrykte tidsskrifter er afgået ved døden - »Den Jyske Historiker«, »Fortid og Nutid« og »Uddannelseshistorie« eksempelvis. ·