Skip to main content

Årets tilbud til yngre læger

Vips Lind, kommunikationsmedarbejder i Yngre Læger, vl.yl@dadl.dk

13. nov. 2009
3 min.

Kursus til alle - og til TR: Har du styr på feriereglerne, eller hvordan er det nu med løn under barsel? Du kan få svaret i Yngre Lægers medlemsservice, men måske har du lyst til at tage på kursus og blive klogere på dine rettigheder og pligter. Yngre Læger har netop lanceret kurset »Kom godt fra start« for alle medlemmer. Se www.laeger.dk > Uddannelse > Kurser > Lægeforeningens kurser > Kurser for yngre læger. Yngre Lægers tillidsrepræsentanter laver et stort arbejde lokalt for deres kolleger. Det kræver viden og indsigt. Yngre Læger har derfor tunet TR-uddannelsen, så den matcher tillidsrepræsentantens rolle og opgaver. Den nye uddannelse tager udgangspunkt i de opgaver, en TR møder i løbet af året, fx lønforhandlinger, lokalaftaler og FAME. Se www.laeger.dk > Arbejdsliv > Fagpolitisk aktiv > Yngre Lægers kurser.

Forhandlingstaktik: De lokale lønforhandlere har brug for værktøjer og inspiration til at forhandle løn for dig og dine kolleger. Yngre Læger har udviklet et forhandlingssite, hvor garvede yngre lægeforhandlere og arbejdsgivere giver gode råd. Se www.laeger.dk > Løn og overenskomster > Yngre Læger > Lokal løndannelse.

SpecialeGuide og Forskningsguide: Hvilket speciale skal du vælge? Yngre Læger har udarbejdet et refleksionsværktøj, der kan hjælpe dig med at træffe et godt specialevalg. Du finder SpecialeGuiden på www.laeger.dk > Uddannelse > Find et svar om uddannelse. Skal du i gang med at forske, så har Yngre Lægers Team Videnskab udgivet en forskningsguide, der hjælper dig i gang. Se www.laeger.dk > Uddannelse > Find et svar om uddannelse.

Ansættelsessamtalen: Gør din ansættelsessamtale til den gode samtale. Få input fra kolleger, der har prøvet at sidde i et ansættelsesudvalg og vurdere yngre læger - se mere i redskabet Ansættelsessamtalen på www.laeger.dk > Uddannelse > Find et svar om uddannelse.

Vagthjulet: Tjek din vagthyppighed i det elektroniske vagthjul på www.laeger.dk > Løn og overenskomster > Yngre Læger > Find et svar om OK.

Trivsel: Team Arbejdsmiljø har en ny arbejdsmiljøpolitik og en række projekter i støbeskeen, bl.a. en lægerettet arbejdspladsvurdering, en introfolder om arbejdsmiljøproblemer og -løsningsforslag og nye kurser i konfliktløsning.

Blog med og bliv fan: Yngre Læger vil være synlige - også i den sundhedspolitiske debat. Derfor har vi åbnet en blog, hvor medlemmer og andre interesserede kan blogge med sværvægtere på det sundhedspolitiske område. Inputtene tager vi med, når vi skal diskutere uligheder i sundhed med ministeren og i det videre arbejde med at formulere Yngre Lægevinkler på sundhedspolitikken. Yngre Læger vil være en forening, hvor medlemmerne bliver hørt, hvor medlemmerne kender politikken og ved, hvad de kan bruge foreningen til. Derfor skal vi være, hvor medlemmerne er. Så bliv fan af Yngre Læger på Facebook og se, hvad der sker.

Se hele den skriftlige beretning på www.laeger.dk > Politik > Beretninger > Yngre Læger.