Regeringen er nødt til at se i øjnene, at den ikke kan præsentere lægerne for en stadig længere seddel med krav og ønsker uden at betale, skriver formanden for Lægeforeningen.
Tilliden til sundhedsvæsenet halter, konkluderede Trygfonden og Mandag Morgen, da de lancerede en stor undersøgelse af danskernes forventninger, erfaringer og holdninger til sundhedsvæsenet.
Det er tankevækkende, at nummer et på borgernes ønskeliste til sundhedsvæsenet er bedre sammenhæng. Og at kun en tredjedel af de adspurgte stoler så meget på sammenhængen mellem sundhedsvæsenets dele, at de føler sig sikre på at blive sendt det rigtige sted hen første gang. Patienter eller pårørende, som har været i et forløb på tværs af sundhedsvæsenet, tager heller ikke den høje del af karakterskalaen i brug.
Det er et alvorligt faretegn. Mangel på sammenhæng går ud over patientsikkerhed og kvalitet. Det er frustrerende for både patienter og sundhedsprofessionelle. Man bliver i dårligt humør af at læse i avisen om uværdige forløb om eksempelvis en ældre kvinde, der sendes rundt i ambulance og afvises på to sygehuse. Og så er mangel på sammenhæng dyr. Genindlæggelser, som kunne være undgået, koster fuld pris. Undersøgelsen peger også på andre forhold, som der skal rettes op på. F.eks. er tilliden til sundhedsvæsenet særlig lav hos mennesker, der har erfaringer med at være pårørende.
Der er i det hele taget nok at tage fat på. Min erfaring er, at det ligger sundhedsprofessionelle meget på sinde, at patienterne får den rigtige behandling og pleje, og at de pårørende bliver inddraget. Vi ved, at mange læger ofte bekymrer sig, når de skal »slippe deres patient«.
Regeringen er nu nødt til at se i øjnene, at der er fysiske grænser for, hvor hurtigt sundhedsprofessionelle kan løbe.
Derfor opleves den ny økonomiaftale mellem regering og henholdsvis regioner og kommuner også som noget af en maveplasker. Her strammes den økonomiske skrue for 2017 så hårdt, at nedskæringer synes at være uundgåelige. Alle skal løbe hurtigere. Det rimer meget, meget dårligt med de ambitioner om udvikling og forbedringer, som også regeringen har givet udtryk for at have på sundhedsområdet. F.eks. er gode it-systemer, som taler sammen, ikke gratis. Det er heller ikke gratis at behandle stadig flere patienter for flere sygdomme og samtidig give dem et godt og sammenhængende patientforøb.
På samme vis rimer stramme rammer bestemt heller ikke med de nationale mål for sundhedsvæsenet, som sundhedsministeren, KL og Danske Regioner lancerede i foråret. Her nævnes netop bedre sammenhængende patientforløb, men også behandling af høj kvalitet, hurtig udredning og behandling, øget patientinddragelse og styrket indsats for kronikere og ældre patienter.
Det er gode mål, og jeg er helt overbevist om, at læger vil gøre deres yderste for at bakke op om dem – også under svære betingelser. Men regeringen er nu nødt til at se i øjnene, at der er fysiske grænser for, hvor hurtigt sundhedsprofessionelle kan løbe. At de kan blive så trætte af at holde skruen i vandet, at overskuddet til at udvikle nye og bedre løsninger ikke er der. At nogle vil møde muren.
Læger og andre sundhedsprofessionelle er karakteriserede ved at have et stort engagement i deres arbejde. Det er det engagement i patienterne, som ofte er redningsnettet i pressede situationer. Derfor skal man værne om det, ikke drive rovdrift på det. Regeringen er nødt til at se i øjnene, at den ikke kan præsentere sundhedsvæsenet for en stadig længere seddel med krav og ønsker uden at betale, hvad det koster.
