Skip to main content

Ældre patienter skal også have evidensbaseret behandling

Behandling af geriatriske patienter er ofte baseret på forskning med raske forsøgspersoner eller yngre patienter, og ikke evidens. Center for Klinisk Aldringsforskning, der samler geriatriske afdelinger fra hele Sjælland, vil gøre op med det og skabe større fokus på de komplicerede patienter.
Geriatrisk forskning involverer mange forskellige komponenter. I modsætning til mange andre specialer i hospitalsvæsenet er det multidisciplinært. De geriatriske patienter fejler ofte flere ting. I anden forskning vil man oftest forsøge at inkludere så homogen en patientgruppe som muligt og ekskludere dem, der falder uden for. Vi vil forsøge at gøre det modsatte og samle evidensbaseret forskning på geriatriske patienter, siger Charlotte Suetta. Foto: Claus Peuckert / Region H
Geriatrisk forskning involverer mange forskellige komponenter. I modsætning til mange andre specialer i hospitalsvæsenet er det multidisciplinært. De geriatriske patienter fejler ofte flere ting. I anden forskning vil man oftest forsøge at inkludere så homogen en patientgruppe som muligt og ekskludere dem, der falder uden for. Vi vil forsøge at gøre det modsatte og samle evidensbaseret forskning på geriatriske patienter, siger Charlotte Suetta. Foto: Claus Peuckert / Region H

Britt Lindemann bli@dadl.dk

5. aug. 2020
4 min.

Geriatriske patienter er ofte multisyge, komplicerede patienter, der lider af funktionstab og tager flere forskellige medicinske præparater. Det gør dem til komplicerede patienter at behandle, fordi sygdomsbilledet ofte er uklart, fordi sygdomme kan repræsentere sig anderledes og fordi de ofte allerede tager flere medicinske præparater.

Det stiller særlige krav om tværfaglighed og evnen til at tænke og arbejde på tværs af traditionelle faggrænser og sundhedsvæsenets faglige opdelinger. Center for klinisk Aldringsforskning, CopenAge, ønsker at skabe et bedre og mere koordineret samarbejde om klinisk forskning i aldring.

Charlotte Suetta, der er overlæge og professor i geriatri, står i spidsen for centeret, der samler Herlev & Gentofte Hospital, Amager & Hvidovre Hospital, Glostrup Hospital, Bispebjerg & Frederiksberg Hospital, Slagelse Sygehus, Holbæk Sygehus og Nykøbing Falster Sygehus. Ugeskrift for Læger har interviewet hende om baggrund for og formål med at samle den geriatriske forskning på Sjælland i et center.

Hvorfor er det nødvendigt med et klinisk center, der forsker i geriatrien?

Det er det, fordi der i Danmark bliver lavet for lidt forskning med udgangspunkt i geriatriske patienter. Det meste forskning bliver lavet på mere kontrollerede patientgrupper, som for eksempel diabetespatienter eller hjertepatienter. Geriatriske patienter er langt mere inhomogene. De er ofte multisyge, komplicerede, gamle og får meget medicin og bliver derfor ekskluderet fra de fleste kliniske studier.

Hvad er konsekvenserne af, at man ikke tidligere har haft samlet geriatrisk forskning før?

Vi mangler en masse viden om, hvordan vi optimalt set skal behandle denne her patientgruppe. Den viden vi har fra for eksempel akut indlagte patienter, kan vi ikke rigtig overføre til de ældre multisyge, fordi mange af redskaberne, man bruger i en akutmodtagelse, er udviklet til unge, og de virker simpelthen ikke på de geriatriske patienter. Den medicin, vi giver patienterne, er testet og udviklet på yngre mennesker. Meget af det, vi går og gør, er noget, vi har fundet ud af ved at kigge på nogle andre patientgrupper eller raske ældre.

Hvad bliver udfordringen for det nye forskningscenter?

Vi skal synliggøre og tydeliggøre det her område, den geriatriske forskning trænger til et løft. Og så mangler der finansiering til den forskning, der kan implementeres direkte i hverdagen.

Hvordan skal I løse den udfordring?

Vi skal prøve at samle mere evidens igennem større studier, der kan tiltrække mere funding. Det skal være patientnær, klinisk forskning med udgangspunkt i de spørgsmål, der mangler at blive besvaret, og som kan implementeres direkte i den kliniske hverdag.

Der er ikke ret meget evidensbaseret forskning på denne her patientgruppe, fordi den er så inhomogen. Det vil vi gerne lave om. Vi vil lave de besværlige studier på forskelligartede patientgrupper.

Hvad er fordelen ved at samle forskningen i et center?

Vi får et forskningsforum, der samler Region Hovedstaden og Region Sjælland og er forankret på Københavns Universitet med en meget tæt tilknytning til Center for Sund Aldring. Det vil sige, at vi forskningsmæssig står stærkere – vi kan hurtigere samarbejde, dele viden og arbejde på tværs.

I er startet for et halvt år siden, men hvis du skal kigge et år eller fem år ud i fremtiden, hvornår har I så haft succes med det her projekt?

Jeg synes faktisk allerede, at vi er en succes. Bare det, at vi har kunnet samle os, er en kæmpebedrift. Hvornår er det ellers sket at alle afdelinger indenfor et speciale er gået sammen og har sagt ”denne her opgave er så stor, at vi kun kan løfte den i flok”? Det har vi gjort nu, og det betyder også at Center for Sund Aldring kan se en idé i at arbejde sammen med os. De har den mere basale forskning i raske ældre, hvor vi er linket til de syge ældre. Dét tror jeg bliver en rigtig stærk forbindelse. Ikke mindst i samarbejde med kommuner og organisationer, som står overfor en masse udfordringer knyttet til både sund og syg aldring.

Illustration: CopenAge

Selvfølgelig er der succeskriterier som fx flere ph.d.-studerende og et blomstrende forum for forskning, men bare det, at vi er samlet gør, at folk kan se de potentielle samarbejder. Vi skal lave forskning, der gavne borgerne og samfundet – altså forskning som kan løftes direkte ind i den kliniske hverdag, og det skal vi gøre ved at sikre, at vi gennemfører større studier på flere hospitaler på den samme måde.

Hvis du skulle nævne én ting, der er afgørende for, at det her bliver en succes, hvad er det så?

Jeg håber at den kliniske aldringsforskning får et løft, og at CopenAge kan blive en synlig faktor, når der er problemer, der skal løses omkring de geriatriske patienter.