Skip to main content

Ældremedicinsk akutteam holder ældre vendelboer ude af svingdøren

Et ældremedicinsk akutteam på Regionshospital Nordjylland sorterer blandt de ældre patienter, allerede inden de lander i akutmodtagelsen. Kun de sygeste indlægges, og alle får – inden de forlader hospitalet – lagt en behandlingsplan, der bl.a. kan indebære, at teamet følger op i patientens hjem.

Aalborg Universitets Hospital. Hjørring Nyt ældremedicinsk akutteam. (fv) Fysioterapeut Birgit Nielsen, Sygeplejerske Jannika Hoxer, Læge Frederik Larsen og Læge Stine Degn Andersen, Foto: Lars Horn / Baghuset.
Aalborg Universitets Hospital. Hjørring Nyt ældremedicinsk akutteam. (fv) Fysioterapeut Birgit Nielsen, Sygeplejerske Jannika Hoxer, Læge Frederik Larsen og Læge Stine Degn Andersen, Foto: Lars Horn / Baghuset.

Dorte R. Jungersen, dorte@jungersenjournalistik.dk

29. mar. 2019
8 min.

Klokken er 11.30 denne fredag i marts, og det ældremedicinske akutteam i Klinik Medicin på Regionshospital Nordjylland i Hjørring er netop vendt tilbage på sygehuset efter besøg i to ældre patienters hjem.

En speciallæge i geriatri, i dag er det Stine Degn Andersen, udgør sammen med en geriatrisk sygeplejerske og ditto fysioterapeut denne fredags ældremedicinske akutteam, der siden maj sidste år dagligt har sorteret i de komplekse ældre patienter, så snart – eller allerede inden – de kommer ind i Akutmodtagelsen.

Teamet har i dag været på hjemmebesøg hos bl.a. en 72-årig kvinde med sklerose, skæv og sammenfalden ryg og nu pludselige rygsmerter, som hverken morfin eller gabapentin har hjulpet på.

»Vi skønnede, at hun ikke skulle indlægges. Dels vil hendes smerter ikke kunne behandles bedre, fordi hun bliver indlagt, dels vil hun risikere at blive ramt af sygehuserhvervede infektioner, siger Marianne Metz Mørch, ledende overlæge i geriatri.«

Marianne Metz Mørch, ledende overlæge i geriatri. Foto: Lars Horn / Baghuset.

Før akutteamet var etableret, ville den 72-årige med stor sandsynlighed være blevet indlagt og dermed indgå i statistikken som skrøbelig, komorbid svingdørspatient.

»Vi havde utrolig mange patienter, der udskrives enten samme dag eller dagen efter. Og de patienter har vi stadig, omend i mindre omfang. De indlæggelser gør ikke noget som helst godt for nogen, men skaber alene en masse postyr for både patienter, de pårørende og personalet på afdelingen.

Geriatriske patienter bliver nemt utrygge og konfuse i uvante omgivelser og har det bedst af at være hjemme, når det er muligt og forsvarligt.

Sygehuset er nødvendigvis ikke det rigtigste for en ældre med delir eller med usikker gang og tendens til at falde, og det er for fattigt, hvis det eneste, man har at tilbyde geriatriske patienter, er enten udskrivelse eller indlæggelse«, siger Marianne Metz Mørch, der har fået sin speciallægeuddannelse i Sverige, hvor man allerede i 1980’erne arbejdede efter et tilsvarende setup som det, der er etableret i Hjørring.

Bremseklods

Det ældremedicinske akutteam er på vej til at udvide sin åbningstid, således at teamets geriater kan tilkaldes af både Akutmodtagelsen og de praktiserende læger frem til kl. 17 og sygeplejersken frem til kl. 20.

Derudover holder teamet selv løbende øje med, om der er geriatriske patienter på vej ind i Akutmodtagelsen.

Rationalet er, at de geriatriske patienter er svære at overskue og håndtere i en travl akutmodtagelse. Og inden for det ældremedicinske akutteams åbningstid bliver ingen geriatriske patienter indlagt, før teamet har vurderet, om der eventuelt er et alternativ til indlæggelse: en tid i ambulatoriet, et hjemmebesøg eller et Skype-opkald med en sygeplejerske ude på patientens bopæl i en af de tre kommuner, der udgør hospitalets optageområde.

»De geriatriske patienter bliver mere og mere komplekse og uigennemskuelige, mere syge, mere medicinerede, og vi kan heller ikke altid lige afgøre, om det f.eks. er en medicinsk eller en kirurgisk problemstilling, fordi de præsenterer sig så atypisk.

For hurtigt at få fuldt overblik over hele patientens situation – funktionsniveauet op til indlæggelsen og de psykosociale forhold – er det derfor ikke nok med en geriatrisk læge, men nødvendigt med et decideret geriatrisk team.

Ved fælles indsats forsøger vi således at sikre, at det er de rigtige, der bliver indlagt«, siger Marianne Metz Mørch, der medgiver, det ikke er nogen nem opgave.

»Det kan se meget dårligt ud. Men er det nyt? Det er det langtfra altid. Ofte er der pludselig nogen omkring den ældre – eller den pågældende selv – der ikke kan holde det ud længere, og så indlægges de.

Det sker også, at vi får patienter ind med indikationen ,svigtende hjemmesituation’, der jo ikke sker fra det ene øjeblik til det andet. I de situationer bliver vi brugt som kommunal aflastningsplads, og det er også noget, akutteamet er med til at bremse op over for. Vi siger til kommunerne, at der skal sættes ind med akuthjælp her og nu, og at vi nok skal bakke dem op.

Andre gange er det tilstrækkeligt, at vi gennemgår blodprøvesvar og medicinkortet med patientens praktiserende læge for dermed at forebygge, at den ældre bliver akut patient«, siger Marianne Metz Mørch.

Nogle gange aflægger akutteamet hjemmebesøg, selv om det kunne give lige så god mening – som i tilfældet med den 72-årige kvinde – at den ældre møder op i ambulatoriet.

»Selvfølgelig skal vi ikke bruge en speciallæge til at køre rundt på landevejene i vores geografisk vidtstrakte område. Men for en geriatrisk patient kan det være en stor ting at skulle mosles herind«, siger Marianne Metz Mørch.

»Da vi gik, sad han op«

Speciallæge Stine Degn Andersen kan berette, at den 72-årige kvindelige patient mere eller mindre har siddet stille i en stol i halvanden måned, fordi smerterne forværredes, når hun forsøgte at flytte sig.

»Jeg ville dog hellere have undersøgt hende her i ambulatoriet i stedet for hjemme hos hende selv, hvor forholdene ikke var optimale. Nu er der bestilt en skanning af ryggen, fysioterapeuten har lavet en genoptræningsplan, og vi har aftalt at se hende i ambulatoriet i næste uge«, siger Stine Degn Andersen.

Teamet har her til formiddag også besøgt en 92-årig dement plejehjemsbeboer med hoftefraktur, der for tre dage siden blev udskrevet fra sygehusets ortopædkirurgiske afdeling, hvor Marianne Metz Mørch har sin faste gang to halve dage om ugen.

»Han var meget forvirret og spisevægrende, og vi beholdt ham et ekstra døgn, hvor han fik subkutan væske og et par proteinis. Men vi skønnede, at han havde bedre af at komme hjem til sine vante omgivelser på plejehjemmet.

Selv om det trods smerter er bedst for ham at komme op af sengen, kan det imidlertid være svært for plejepersonalet at tage fat, og han har måske også selv været bange for at skulle op«, siger Marianne Metz Mørch, og det er præcis det, Stine Degn Andersen har oplevet.

»Da vi kom, lå han og sov. Da vi gik, sad han op i opholdsstuen. Den hofteoperation, han har gennemgået, er ikke den, man får mest ondt af, og det var heller ikke mit indtryk, at han havde ondt. Men det gør en forskel, at vi kommer og kan vise plejepersonalet, at man godt kan tage fat.

Jeg kunne godt have afsluttet ham i dag, men personalet på plejehjemmet virkede utrygge, fordi han ikke drikker tilstrækkeligt, og de er bange for, at han har smerter. Aftalen blev, at egen læge tjekker op på blodprocent, og at vi følger op i slutningen af næste uge«, siger Stine Degn Andersen.

Alt aftales i ét hug

For dem, der skal indlægges, udarbejder teamet en geriatrisk plan allerede i Akutmodtagelsen, hvor der holdes målsamtale sammen med eventuelle pårørende, der ofte er med som ledsagere og derfor ikke behøver at skulle møde op igen senere.

»De spiller en vigtigt rolle, når vi sammen med patienten skal foretage et realitetstjek og en afstemning af, hvad der er muligt fremover.

Tidligere blev patienten indlagt, hvorefter vi forsøgte at støve familien op, hvilket måske først skete en dag eller to efter. Nu gør vi det i ét hug«, siger Marianne Metz Mørch.

Der bliver også fastsat en estimeret indlæggelsestid og sat start på aftaler med hjemmeplejen.

»Vi prøver at lukke hullerne i bermudatrekanten, og vi følger op på, at hjemmeplejen og andre gør det, der er aftalt, men vi er selvfølgelig bevidste om, at vi er ude i andres revir, og at vi skal træde varsomt.

Nej, jeg oplever ikke, at de bliver irriterede på os. Kun, når jeg bliver irriteret på dem eller ærgerlig på patientens vegne. Og det er sket nogle gange.

Som når en ældre kvinde på Ortopædkirurgisk Afdeling er mobiliseret til at gå, men som – når vi kommer på hjemmebesøg – er placeret i en hjemmestrikket kørestol, som om hun aldrig skal andet. Det påtaler jeg«.

Det lyder til at være ligetil, men er vel også en logistisk udfordring?

»Det er det helt klart. I dag, hvor teamet har været på to hjemmebesøg, kan de jo ikke kaldes til modtagelsen. Men så kan de dukke op, når de er færdige, eller Akutmodtagelsen kan ringe til teamet eller til en af os andre«, siger Marianne Metz Mørch, der også peger på en anden effekt af akutteamets indsats.

Nemlig at patienterne i de 18 geriatriske senge på regionshospitalet er blevet meget »tungere«.

»Vi gør det, man gerne vil have: undgår at ældre patienter indlægges igen og igen. Men ,prisen’ er, at de indlagte patienter er blevet mere plejekrævende, og det er noget, plejepersonalet mærker«, siger Marianne Metz Mørch.

Alene i de første fem måneder vurderede det ældremedicinske akutteam 400 patienter, og indsatsen har ifølge den ledende overlæge en ikke uvæsentlig sidegevinst.

»I Akutmodtagelsen er KBU-lægerne ofte med til at se patienterne sammen med det ældremedicinske akutteam. Dermed får de supervision, der opgraderer dem til senere at kunne lave gode planer for akutte ældremedicinske patienter«, siger Marianne Metz Mørch.

Og dem bliver der som bekendt kun flere af.

I første kvartal i år bor der ifølge Danmarks Statistik 9.000 borgere i alderen 80-85 år i Region Nordjylland. Om bare 15 år vil det tal være fordoblet. Og mens der ved indgangen til første kvartal i år var cirka 5.000 nordjyder i alderen 90+ år, vil dette tal i 2034 stige til cirka 8.600.À