»Da vi gik, sad han op«
Speciallæge Stine Degn Andersen kan berette, at den 72-årige kvindelige patient mere eller mindre har siddet stille i en stol i halvanden måned, fordi smerterne forværredes, når hun forsøgte at flytte sig.
»Jeg ville dog hellere have undersøgt hende her i ambulatoriet i stedet for hjemme hos hende selv, hvor forholdene ikke var optimale. Nu er der bestilt en skanning af ryggen, fysioterapeuten har lavet en genoptræningsplan, og vi har aftalt at se hende i ambulatoriet i næste uge«, siger Stine Degn Andersen.
Teamet har her til formiddag også besøgt en 92-årig dement plejehjemsbeboer med hoftefraktur, der for tre dage siden blev udskrevet fra sygehusets ortopædkirurgiske afdeling, hvor Marianne Metz Mørch har sin faste gang to halve dage om ugen.
»Han var meget forvirret og spisevægrende, og vi beholdt ham et ekstra døgn, hvor han fik subkutan væske og et par proteinis. Men vi skønnede, at han havde bedre af at komme hjem til sine vante omgivelser på plejehjemmet.
Selv om det trods smerter er bedst for ham at komme op af sengen, kan det imidlertid være svært for plejepersonalet at tage fat, og han har måske også selv været bange for at skulle op«, siger Marianne Metz Mørch, og det er præcis det, Stine Degn Andersen har oplevet.
»Da vi kom, lå han og sov. Da vi gik, sad han op i opholdsstuen. Den hofteoperation, han har gennemgået, er ikke den, man får mest ondt af, og det var heller ikke mit indtryk, at han havde ondt. Men det gør en forskel, at vi kommer og kan vise plejepersonalet, at man godt kan tage fat.
Jeg kunne godt have afsluttet ham i dag, men personalet på plejehjemmet virkede utrygge, fordi han ikke drikker tilstrækkeligt, og de er bange for, at han har smerter. Aftalen blev, at egen læge tjekker op på blodprocent, og at vi følger op i slutningen af næste uge«, siger Stine Degn Andersen.
Alt aftales i ét hug
For dem, der skal indlægges, udarbejder teamet en geriatrisk plan allerede i Akutmodtagelsen, hvor der holdes målsamtale sammen med eventuelle pårørende, der ofte er med som ledsagere og derfor ikke behøver at skulle møde op igen senere.
»De spiller en vigtigt rolle, når vi sammen med patienten skal foretage et realitetstjek og en afstemning af, hvad der er muligt fremover.
Tidligere blev patienten indlagt, hvorefter vi forsøgte at støve familien op, hvilket måske først skete en dag eller to efter. Nu gør vi det i ét hug«, siger Marianne Metz Mørch.
Der bliver også fastsat en estimeret indlæggelsestid og sat start på aftaler med hjemmeplejen.
»Vi prøver at lukke hullerne i bermudatrekanten, og vi følger op på, at hjemmeplejen og andre gør det, der er aftalt, men vi er selvfølgelig bevidste om, at vi er ude i andres revir, og at vi skal træde varsomt.
Nej, jeg oplever ikke, at de bliver irriterede på os. Kun, når jeg bliver irriteret på dem eller ærgerlig på patientens vegne. Og det er sket nogle gange.
Som når en ældre kvinde på Ortopædkirurgisk Afdeling er mobiliseret til at gå, men som – når vi kommer på hjemmebesøg – er placeret i en hjemmestrikket kørestol, som om hun aldrig skal andet. Det påtaler jeg«.
Det lyder til at være ligetil, men er vel også en logistisk udfordring?
»Det er det helt klart. I dag, hvor teamet har været på to hjemmebesøg, kan de jo ikke kaldes til modtagelsen. Men så kan de dukke op, når de er færdige, eller Akutmodtagelsen kan ringe til teamet eller til en af os andre«, siger Marianne Metz Mørch, der også peger på en anden effekt af akutteamets indsats.
Nemlig at patienterne i de 18 geriatriske senge på regionshospitalet er blevet meget »tungere«.
»Vi gør det, man gerne vil have: undgår at ældre patienter indlægges igen og igen. Men ,prisen’ er, at de indlagte patienter er blevet mere plejekrævende, og det er noget, plejepersonalet mærker«, siger Marianne Metz Mørch.
Alene i de første fem måneder vurderede det ældremedicinske akutteam 400 patienter, og indsatsen har ifølge den ledende overlæge en ikke uvæsentlig sidegevinst.
»I Akutmodtagelsen er KBU-lægerne ofte med til at se patienterne sammen med det ældremedicinske akutteam. Dermed får de supervision, der opgraderer dem til senere at kunne lave gode planer for akutte ældremedicinske patienter«, siger Marianne Metz Mørch.
Og dem bliver der som bekendt kun flere af.
I første kvartal i år bor der ifølge Danmarks Statistik 9.000 borgere i alderen 80-85 år i Region Nordjylland. Om bare 15 år vil det tal være fordoblet. Og mens der ved indgangen til første kvartal i år var cirka 5.000 nordjyder i alderen 90+ år, vil dette tal i 2034 stige til cirka 8.600.À