Ændringer af sygehusstruktur og sygehuslukninger

I Lægeforeningen og delforeningerne bliver vi ofte spurgt om vores holdning til konkrete ændringer af sygehusstrukturen og sygehuslukninger, som fx for øjeblikket i Århus Amt og i Nordjyllands Amt. Det er imidlertid sjældent, at vores udtalelser kommer med i mediernes dækning. Det samme gælder udtalelserne fra Lægekredsforeningen i det berørte amt. Hvorfor? Måske fordi vores synspunkter ikke kan benyttes til at overfalde det lokale amtsråd for uansvarlige beslutninger.

Fra vores synspunkt er der nemlig i store træk tale om, at amterne i forbindelse med vedtagelsen af de amtslige budgetter for 2003 lægger op til nogle fornuftige beslutninger. Amterne er nødt til at tage en række givne forudsætninger i betragtning, når de overvejer de forskellige muligheder for at holde sig inden for de økonomiske aftaler, der er indgået med regeringen. Det er forudsætninger, som Lægeforeningen gang på gang har udtalt sig om:

Man skal økonomisere med de lægelige resurser. Det er dårlig politisk ledelse at fastholde sygehuse, afdelinger og beredskaber, hvor lægerne skal gå og vente på patienterne, samtidig med, at man har travle og tyndt bemandede afdelinger, hvor patienterne skal vente længe på, at lægerne får tid til dem. Det gælder al specialiseret og højt uddannet arbejdskraft på sygehusene.
Der er mangel på læger og på sygeplejersker, og den vil vokse de kommende år, så det er ikke kun en dårlig økonomisk beslutning at fastholde en sygehusstruktur, der ikke giver en optimal anvendelse af den specialiserede arbejdskraft; det er en direkte tilsidesættelse af de patienter, der må nøjes med en dårligere behandling på grund af ventetid, stresset personale etc.
For fire år siden offentliggjorde Lægeforeningen et oplæg til en forbedring af den akutte indsats af sundhedsvæsenet for at give borgerne en bedre service og sikre en bedre brug af specialiserede medarbejdere og af lægevagten. Et af forslagene var en begrænsning af antallet af akutte modtagelser.
Sundhedsvæsenet er en meget videnstung sektor, hvor en fortsat vidensudvikling i form af forskning er nødvendig, men hvor et dynamisk fagligt miljø også skal sikre en kontakt til andre tilsvarende miljøer og sikre, at den seneste viden formidles til gavn for patienterne. Et fagligt miljø består af et vist antal medlemmer, der kan inspirere hinanden. Énmandshære har det med at blive trætte i løbet af kort tid.
Det faglige miljø er også en nødvendighed for på sigt at få bygget bro over den gabende slugt, som manglen på speciallæger udgør i løbet af de næste 5-10 år. Det er disse miljøer, der skal bære hovedansvaret for uddannelsen af de kommende speciallæger.

Vi skal ikke konkret udtale os om klogskaben i at lukke fx Grenaa Sygehus eller andre sygehuse i Århus Amt, eller i andre amter. Vi kan imidlertid se, at ændringsforslagene samlet set peger i en retning, som tager hensyn til forudsætninger, som vi mange gange og i mange sammenhænge har peget på. Amtsrådene ser ud til at handle rationelt og i overensstemmelse med den faglige rådgivning, som Lægeforeningen giver, og som også gives af de lokale specialeråd.

Vi må respektere, at vore medlemmer på egen hånd og i samarbejde med andre faggrupper slås for bevarelsen af deres sygehus og dets funktioner. De sygehuse, der bliver berørt i denne omgang, er ikke dårlige arbejdspladser eller dårligt fungerende sygehuse. Sygehuset er oftest byens største arbejdsplads, og ændringerne betyder alt andet lige en begrænsning af det lokale servicetilbud, så derfor slås læger og andre faggrupper sammen med borgerne for bevarelse af funktioner og sygehus. Det er en af demokratiets fineste egenskaber, at disse interessemodsætninger udtrykkes gennem dialog - bevares, til tider en ophedet dialog - hvorefter det repræsentative demokrati tager beslutning ud fra en række hensyn, som ikke kan afvejes på anden måde. Der er som bekendt amter, hvor afvejningen har taget andre hensyn end de argumenter, der er fremført af Lægeforeningen.