Skip to main content

Afviste irakiske asylbørn lider i Danmark

Journalist Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

12. mar. 2010
4 min.

Selvmordsforsøg. Alvorlige depressive symptomer. Angst og apati. Hovedpine og ondt i maven. Søvnforstyrrelser og store koncentrationsproblemer. Selvskadende adfærd. Et barn hører stemmer.

Tyve ud af de 21 stærkt omdiskuterede afviste irakiske asylbørn i Danmark lider af psykiske problemer, der bliver værre, jo ældre barnet er.

Alle 20 børn, der er mellem 0 og 18 år, er behandlingskrævende, men kun to modtager børne- og ungdomspsykiatrisk hjælp. Det fastslår en ny klinisk børne- og ungdomspsykiatrisk undersøgelse af så vidt vides alle de afviste irakiske asylbørn i Danmark.

»Alle børnene på nær et enkelt har større eller mindre psykiske problemer, og flere af de unge burde eksempelvis være i medikamentel og psykoterapeutisk behandling for deres depression. De befinder sig i en maksimalt stressende situation, der er ødelæggende for dem,« siger tidligere overlæge og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Lene Lier.

Hun har sammen med otte anerkendte klinikere inden for børne- og ungdomspsykiatrien og psykiatrien, blandt andet Bente Rich, Peer Jansson og John W. Gotfredsen, foretaget undersøgelsen frivilligt, fordi Børns Vilkår og Børnerådet i forbindelse med de planlagte udvisninger i august 2009 efterlyste en børnesagkyndig undersøgelse.

At kun to af børnene er i behandling, alarmerer formanden for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark, ledende overlæge Jan Jørgensen:

»Det er omsorgssvigt grænsende til menneskeforagt at undlade at hjælpe børn i så stor nød og lidelse. Jeg skammer mig på det danske samfunds vegne,« siger han.

Formand for Lægeforeningens Etisk Udvalg, Poul Jaszczak, er enig:

»Det er uhyggeligt, at vi stadig ikke har løst det her problem. Og at det har udviklet sig så langt, som det har. Ved sidste undersøgelse lovede politikerne, at de stakkels børn ikke skulle lide skade, selvom flere mente, at det var forældrenes skyld, at de fortsat var i landet. Derfor kan jeg kun udtrykke stor skuffelse over, at politikerne ikke har gjort noget ved sagen,« siger han.

Resultatet understøtter tidligere undersøgelser, der fastslår, at længerevarende ophold i asylcentre og gentagne flytninger påvirker barnets psykiske helbred negativt.

Lægerne har foretaget en almindelig klinisk børne- og ungdomspsykiatrisk undersøgelse af de 21 børn, som man foretager i en speciallægepraksis på andre børn.

Flere af de deltagende speciallæger er tidligere blevet kritiseret for at politisere.

Er dette ikke bare jeres personlige holdning til asylbørnenes situation pakket ind i en undersøgelse?

»Nej, hvis man henvendte sig til andre børnepsykiatere uden om os, ville resultatet være det samme. De har massive psykiske problemer, disse børn,« siger Lene Lier bag undersøgelsen og fortsætter:

»Vi har direkte ytringspligt, når vi ser mennesker, hvis helbred nedbrydes, som det sker her. Det bør kollegerne vide, så vi kan få en professionel diskussion om, hvad vi skal gøre.«

Lægerne mener, at det kræver en stor specialpædagogisk og børnepsykiatrisk indsats, hvis asylbørnene skal begå sig i skole, institutioner, samfund og hjemmet. Desuden behandling af forældrenes traumatiske oplevelser samt psykiatriske sygdomme, så børnene kan få en mere normal opvækst.

Undersøgelsen er foretaget i perioden juli til oktober 2009, og ingen af familierne er så vidt vides blevet udsendt endnu.

Lægerne har udleveret deres rapport om hvert enkelt barn til de pågældende familier, så resultaterne vil kunne bruges ved eventuelt kommende revurderinger fra myndighedernes side.

Det eneste barn ud af de 21 afviste irakiske asylbørn, der ikke har påviselige psykiske problemer, var under et år.

Fakta

Seks asylbørn undersøgt i 2007 - og nu to år efter

Seks afviste asylbørn blev i 2007 undersøgt af speciallæger og børnepsykologer som en humanitær indsats. Flere af samme speciallæger har stået for den nye irakerundersøgelse.

Baggrunden var, at kun 50 ud af 300 asylbørn ifølge Dansk Røde Kors var velfungerende nok til skoleundervisning. Men kun meget få var henvist til børnepsykiatriske undersøgelser.

Alle seks børn havde psykiske problemer som apati, udadreagerende adfærd, tab af energi og livsglæde samt stresssymptomer. Efterfølgende fik tre familier humanitær opholdstilladelse, og to fik asyl.

Et followupstudie fra 2009 viser nu, at fire af seks børn fortsat har betydelige psykiske vanskeligheder. To er i børnepsykiatrisk behandling. Ingen modtager normal skoleundervisning. Mødrene i alle familier er stærkt psykisk belastede.

Læs speciallægernes undersøgelse ved at klikke her:

Børnepsykiatrisk-børnepsykologisk undersøgelse af 6 asylbørn 2007

Psykisk helbred hos børn og forældre i afviste irakiske børnefamilier