»Akkreditering skal være kvalitetsudvikling - ikke kontrol«

Vi mødes en stille eftermiddag i Lægehuset i Mørkøv på Vestsjælland. Gregers Hansen-Nord, som er en af husets kompagnoner, bekræfter, at roen, der hersker i huset, er ganske repræsentativ - selvom der kun er én uge til, at huset får besøg af de eksterne surveyors. En uge til eksamen. En uge til, at læger og personalets arbejde skal vejes og bedømmes. Én sølle uge.

Men eksamenspanikken, nerverne og de ængstelige miner, som ville være forståelige al den stund, at huset er i færd med at træde helt nye stier blandt de almene lægeklinikker herhjemme, er der slet ikke - og har aldrig været der:

»Nej, det er jo næsten vores venner, der kommer på besøg. Det er en pilottest, hvor det lige så meget er modellen, der skal evalueres, som de praksisser, der deltager. Så det tager vi tager helt roligt og med et smil«, forsikrer Gregers Hansen-Nord.

Tal og målinger korrumperer

Han ser akkrediteringen som en naturlig forlængelse af meget af den kvalitetssikring, som lægehuset har arbejdet med i de seneste 8-10 år. På trods af, at debatten har gået højt, hvor nogle af kollegerne frygter, at akkrediteringen udelukkende er regionernes og statens kontrolforanstaltning. Det er ikke en helt urimelig frygt, siger Gregers Hansen-Nord, men han fastholder, at akkreditering først og fremmest er et system til kvalitetsforbedring og udvikling:

»Der er for så vidt ikke noget odiøst i, at Danske Regioner vil kontrollere almen praksis. Men de har selv nedtonet kontrolsnakken fuldstændigt i den her sammenhæng og fokuseret på kvalitet og udvikling. Og det er den rigtige vej. For mens akkreditering kan være en af vejene til at løfte kvaliteten i almen praksis, så er det ikke et godt redskab til at måle kvaliteten med. Simpelthen fordi man ikke får alle de bløde værdier med«, siger Gregers Hansen-Nord.

I hans verden er akkrediteringen god til at evaluere det organisatoriske og til at se på konkrete sygdomsbehandlinger. Det er et system til at måle på de hårde data - om det er timer og minutter eller vægt og blodsukker. Men det er decideret uegnet til at håndtere det menneskelige aspekt.

»Tal korrumperer det menneskelige. Mennesker er ikke kvantitative - de er kvalitative, konforme, bløde og svære at blive kloge på. I almen praksis tager vi os af det hele menneske - ikke kun sygdomme, og et skrækscenario kunne godt være, at akkrediteringen langsomt bragte vores fokus væk fra at tale med menneskene og over til kun at måle på deres sygdomsindikatorer«.

Af samme årsag krydser han fingre for, at finansieringen af et forskningsprojekt på Almenmedicinsk Forskningsenhed på Københavns Universitet, der skal følge og evaluere akkrediteringen, falder på plads:

»Internationalt er der forsket meget lidt i udbyttet af akkreditering, og derfor vil det være helt rigtigt med et stort og uafhængigt projekt, der fokuserer på, hvilke forandringer af almen praksis akkrediteringen egentlig medfører over en årrække«, understreger han.

Organisatorisk fokus

Efter et halvt år, hvor lægerne og hele personalegruppen i Mørkøv har arbejdet med de 19 pilotstandarder og tilhørende indikatorer for almen praksis, tøver Gregers Hansen-Nord en smule, når han skal pege på et konkret udbytte af anstrengelserne indtil nu:

»Vi lagde ud med at lukke hele klinikken kl. 12 og gennemgik standarderne grundigt i løbet af ti timer. Den øvelse medførte blandt andet, at vi har ændret på rengøringen, så vores stue til forurenede sår nu bliver gjort rent til sidst - i stedet for som hidtil: først. Vi var simpelthen ikke opmærksomme på rækkefølgen af rengøringen, og havde det ikke været for akkrediteringsarbejdet, så var vi næppe blevet det - andet end ved et tilfælde«, fortæller han - og tilføjer, at de også har anskaffet sig et nyt termometer til klinikkens ene køleskab.

Og selvom rengøring og korrekt opbevaring af vacciner bestemt er væsentligt, forekommer det måske at være et forholdsvis beskedent udbytte målt mod indsatsen. Gregers Hansen-Nord bekræfter, men understreger også, at det hænger sammen med, hvordan de første standarder er skruet sammen:

»Der er meget stor grad af fokus på det organisatoriske i det første sæt af standarder. Og jeg så gerne, at akkrediteringen kom til at handle mere om sygdomsgrupperne end om organiseringen af arbejdet. Men sådan har man ikke valgt det i første omgang«.

Giver en tværfaglig drive

Han fremhæver desuden, at de i klinikken har fået skabt en entusiasme og en fælles ånd omkring akkrediteringen på tværs af faggrupperne:

»Det har simpelthen været sjovt at arbejde med, og alle har været engageret i det. Det har skabt en god drive, og akkrediteringen kan være med til at fastholde kvalitet og faglig udvikling i en travl hverdag, hvor fokus ellers godt kan fortabe sig, fordi der er så meget andet, der også kræver ens opmærksomhed«.

Og på det afsluttende spørgsmål, om hvordan det overhovedet kommer til at gå med akkrediteringen af almen praksis, lyder svaret:

»Det kommer til at gå godt. Modellen er strikket sådan sammen, at den bør kunne fungere i hverdagen i almen praksis. Og jeg er sikker på, at det ender med at blive besværet værd. Vi har brugt både tid og energi på det. Også mere end man bliver kompenseret for i det honorar på 27.000 kr., der gives til pilotpraksisserne. Men omvendt har det krævet meget mindre tid, end man kunne have frygtet«.

Kort om akkreditering i almen praksis

Repræsentanter fra PLO, DSAM, Danske Regioner, Danske Patienter m.fl. har udviklet i alt 19 standarder, som er i pilottest i 26 praksisser fordelt over hele landet i 2012. Formålet med akkrediteringen er at fremme og dokumentere kvaliteten, øge læringen, fremme patientsikkerheden og samarbejdet på tværs af sektorer. Standarderne er af samme årsag opdelt i fem overordnede kategorier:

• Det gode patientforløb

• Patientinddragelse og patientinformation

• Patientsikkerhed

• Ledelse og organisation

• Sygdomsspecifikke standarder.

I pilotversionen er der kun medtaget en sygdomsspecifik standard: diabetes. Planen er at øge antallet af sygdomsspecifikke standarder med minimum en om året fra 2014.

Arbejdet med standarderne kulminerer med en ekstern survey i alle landets almene lægeklinikker. Survey gennemføres hvert tredje år, hvor både læger og personale inddrages i interview og journalgennemgange.

Læs mere om akkreditering på Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet: ikas.dk