Skip to main content

Akut journalistik

formand for lægeforeningen Jens Winther Jensen

11. sep. 2009
3 min.



Der er efter sommerpausen kommet skred i debatten om en forbedring af det danske akutberedskab. Sundhedsstyrelsen kom i forsommeren med sit første udspil om lægebetjeningen i alarmfasen. Der foreligger en principbeslutning om indsættelse af lægehelikoptere, og allerede næste år kommer en forsøgsordning i gang med en lægehelikopter øst for Storebælt, støttet af Trygfonden. Lægeforeningen har også i denne uge fremlagt et forslag til en reform af den akutte del af det danske sundhedsvæsen: Kvalificeret akutbehandling - uden unødvendig ventetid. Det kan læses på laeger.dk. Der er pres på regeringen for at komme videre med planerne for et nyt klagesystem.

En usædvanlig og usædvanlig lang kampagne i Berlingske Tidende har været med til at øge presset på regeringen for at handle. Kampagnen havde som udgangspunkt sigtekornet rettet mod vagtlægeordningen og er nu gået bredere ud mod akutbetjeningen. Det er en kampagne, der har splittet lægestanden. Jeg har hørt ord som underlødig og lægeforagt. Man kan diskutere formen, som nogen finder kvalmende på grund af den uhæmmede brug af konkrete sygehistorier. Men kampagnen har generelt ikke været båret af en nedgørelse eller forfølgelse af enkeltpersoner, som ville være det bærende element, hvis denne kampagne var blevet ført i formiddagspressen. Men vi skal også som læger kunne tåle kritik og gå i dialog omkring de ting, som kritiseres, og gennemgående har Berlingske Tidende fastholdt sigtet på systemet og på de vilkår, som vi har for at løse vores opgaver. Og der er sandt for dyden plads til forbedringer.

Det er åbenlyst, at der er et problem i akutberedskabet, som det er organiseret i dag. Ikke nødvendigvis i lægevagten eller de andre led i beredskabet, men i overgangene og i sammenhængen, der bærer præg af megen gammeldags vanetænkning. Vi er blevet skudt i skoene, at modstanden mod forandringer i høj grad er kommet fra lægerne selv på grund af vores silotænkning. Jo, det er nok en del af forklaringen, og lægernes organisering hænger jo ikke overraskende sammen med sundhedsvæsenets organisering. Det skal dog siges, at det er denne forening, der ledes af en bestyrelse sammensat af Yngre Læger, Foreningen af Speciallæger og Praktiserende Lægers Organisation, der i enighed har fremlagt forslag til reformer af akutberedskabet. Først med et forslag om at samordne hele det mobile eller præhospitale beredskab, og nu med et udspil om et sammenhængende akutberedskab uden ventetider.

Patienterne har krav på en bedre kvalitet i det akutte system og nogle mål, de kan regne med. På samme måde, som de bør have det i resten af sundhedsvæsenet. Det skal ikke nødvendigvis være i form af en målsætning på fire timer, som er blevet introduceret af det britiske sundhedsvæsen. Heller ikke i form af lovgivning, så patienterne kan søge erstatning hos patientforsikringen. Men i form af politiske mål for den kvalitet, vi skal levere i det akutte system, som politikerne kan bruge deres redskaber til, at vi kan nå. Vores ambition er, at akut behandling i det danske sundhedsvæsen skal være uden ventetid, og at vi bliver i stand til at lave en lægefaglig vurdering og prioritering, der muliggør dette. Forudsætningen er, at også almen praksis' og lægevagtens rolle som spilfordeler i akutberedskabet bliver styrket, så alle patienter, der går videre i det akutte system, bliver visiteret ved indgangen, så vi bruger tiden på at behandle de syge og ikke de raske.