Akutafdeling er blevet et hit blandt unge læger

Det lille smalle lokale er propfyldt med læger og sygeplejersker. Her er time-out. Koordinerende læge (k-læge) Anders Hejmdal står ved tavlen og gennemgår de patienter, der lige nu er på akutafdelingen.

Til stede er tre koordinerende læger, som er ansat i uklassificerede stillinger, en håndfuld KBU-læger, en overlæge og en lille håndfuld sygeplejersker.

Timeouten, som der er fire af om dagen, er med uddannelsesansvarlig overlæge Anne Grete Mølbaks ord et rum til læring.

Ingen tvivl om at der læres. Snakken går lavmælt. Lægen eller lægerne, der har tilset den enkelte patient, forklarer, hvad de er ved at spore sig ind på mht. diagnosen. De øvrige læger og sygeplejersker lytter, spørger ind til, og kommer med bud. Tvivl bliver lagt frem.

Der udveksles og diskuteres.

Med en enkelt undtagelse eller to er der ingen grå hår at spore i denne forsamling, der arbejder på en af Danmarks første akutafdelinger efter det nye koncept, som er skitseret i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fremtidens akutte fællesmodtagelser.

Nogle af de store spørgsmål, der har rejst sig i den forbindelse, er, hvem skal arbejde og hvad skal de kunne?

Hvordan skal man kunne tiltrække folk, og hvordan skal man sikre, at der er gode uddannelsesforhold? Er det nødvendigt at oprette et egentligt speciale i akutmedicin for at være sikker på, at kvaliteten i arbejdet er i top, og for at kunne tiltrække folk?

Det er en standende debat, og på Køge akutafdeling, der nu har eksisteret i godt ni måneder, arbejder man sig frem i forhold til de vilkår, der er i dag.

Bemandingen er det muliges kunst

»Vores lægemiks i denne akutafdeling er et udtryk for det muliges kunst«, forklarer ledende overlæge Henning Jans

Det yngste vagtlægehold tæller 16 læger, de 12 er KBU-læger, de øvrige fire lidt ældre. Der er otte koordinerende læger, som har mellem to og seks års erfaring efter turnus. Og så er der de fire overlæger.

Men den lægefaglige kvalitet er i orden, siger Henning Jans, også i forhold til de faglige anbefalinger:

»Vi har gode samarbejdsrelationer til de øvrige specialers vagthold på sygehuset, så vi lever op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer om tilstedeværelsesvagt for speciallæger«.

Afdelingens fire ansatte speciallæger er hhv. kirurger og medicinere.

Men hvorfor er der ingen læger i introstillinger eller i hoveduddannelsesforløb? Henning Jans siger:

»Vi vil gerne have læger i hoveduddannelsesforløb og introstillinger, men der findes ikke et speciale i akutmedicin, der kan levere dem. Indtil videre er uklassificerede stillinger, hvad vi har«. Han lægger ikke skjul på, at det indebærer en rekrutteringsmæssig udfordring, for det kan være vanskeligt at tiltrække tilstrækkeligt kvalificerede ansøgere til en uklassificeret stilling, forklarer Jans. Afdelingen forsøger at sikre sig kvaliteten ved at lade de koordinerende læger gennemgå nogle såkaldte »assessments«, før de må virke som selvstændige k-læger. Men der har været perioder, hvor de har haft ubesatte koordinerende læge-stillinger.

I Region Sjælland, hvor der er fire nye akutafdelinger, har man stillet sig spørgsmålet: Når der nu ikke findes et akutspeciale, kan man så på anden måde få videreuddannelsesforløb ind på de nye akutafdelinger? De har alle fire anmodet Det Regionale Videreuddannelsesudvalg om tilladelse til at blive inddraget i elementer af videreuddannelsen i de store specialer, herunder medicin, kirurgi, anæstesiologi og almen medicin i akutafdelinger.

»Det ville være en mulighed for os for at blive integreret i videreuddannelsen med klassificerede stillinger, og specialerne ville få et godt tilbud om akutuddannelse i deres specialeforløb. Det er flere måneder siden, vi henvendte os. Men vi har intet hørt«, konstaterer han.

Afdelingen føler sig dog heldig, fordi det er lykkedes at ansætte en del k-læger, der har været i forsvaret efter turnus - de har god akut- og ledelseserfaring.

KB-plus-læger

Køges akutafdeling er i en situation, hvor KBU-lægerne i høj grad bliver støttet og superviseret af k-lægerne, der alle er ansat i uklassificerede stillinger. Nogle af dem har fire års erfaring, mens andre har noget mindre.

I uddannelsespolitiske kredse har det givet anledning til øgenavnet KB-plus-læger.

Det henviser til læger, der ikke har anden klinisk erfaring end turnus eller KBU. Men det begreb bruges ikke på Køge Sygehus' akutafdeling, oplyser KBU-læge, Helene Hvidman, der har været to måneder på akutafdelingen.

»De koordinerende læger står for den løbende supervision og sparring, og de koordinerer også arbejdet på afdelingen. Så det er klart, at det er væsentligt, at de har klinisk erfaring at trække på. Jeg mener, man kan diskutere, om en KBU eller turnus er nok. Men jeg har ikke oplevet, at en koordinerende læges kompetence ikke var god nok. Desuden har de k-læger, der har mindst erfaring, altid en af speciallægerne som bagvagt«.

Hun oplyser, at der en læge på afdelingen, der med en turnus samt et halvt år som modtagelæge i bagagen nu rykker op som koordinerende læge. »Jeg er helt tryg ved denne læges supervision«, siger Helene Hvidman.

Det akutte koncept er der

Selv om der har været periodiske rekrutteringsproblemer, har afdelingen taget de afgørende skridt hen mod det nye akutkoncept, som også ligger i fremtidens fælles akutmodtagelser.

Således er afdelingens medarbejdere fastansatte der og kommer ikke styrtende fra alle andre afdelinger som normalt på skadestuer. Alle, som Ugeskriftet taler med, er glade for at være der og enige om, at netop det giver et godt sammenhold og en stærkt solidarisk følelse.

Også det særlige patientflow fra akuttankegangen er indarbejdet, hvor den første vurdering, der skal foretages, er: Hvor akut er denne patient? Afhængigt af dette følger en række stationer i det stærkt strukturerede flow, som den akutte patient skal igennem.

»Vi arbejder i tværfaglige team, og vi har etableret et fuldbyrdet akut patientflow, der gør det sjovt at have så travlt«, fastslår Anders Hejmdal, der lader forstå, at hver vagt er et udfordrende og uophørligt terrænløb fra det ene til det andet.

De har exceptionelt travlt, forklarer han, bl.a. fordi der efter hans mening er undernormering af sygeplejersker.

Det er også lykkedes at nedbryde specialetankegangen og gennemføre et paradigmeskift, der betyder, at der ikke arbejdes med en opdeling i medicinske og kirurgiske patienter. Nej, patienten er »en akut patient«.

Tanken er, at så har man ikke udelukket nogen diagnoser, men sikrer en bred tilgang til patienten, så lægerne har mindre risiko for at overse det, hvis en patient har flere sygdomme.

Uddannelse i top

Den nye akutte tilgang tiltrækker KBU-læger. Ved seneste ansøgningsrunde til KBU-stillinger var Køge Sygehus' akutafdeling det næstmest søgte sted.

Uddannelse har meget fokus.

»Vi skaber hele tiden rum og mulighed for undervisning«, siger Anne-Grete Mølba k. Afdelingen har lagt nogle linjer, som er nemme at forstå: I perioder, hvor der ikke er så travlt, er der fokus på undervisning; og KBU-lægerne får lov til at prøve noget nyt. I travle perioder er der fokus på produktion og afdelingen kører »sikker drift«.

»Her er på mange måder fantastisk som uddannelsessted. Ud over at man får den brede tilgang, som giver kendskab til mange specialer, lærer man at vurdere, hvor akutte patienterne er. Og det, at alle her på afdelingen er fastansatte, giver solidaritet og et virkelig godt samarbejde, og det er også derfor, vi kan klare travlheden«, lyder Helene Hvidmans vurdering.

Ingen grøn læge alene i front

Nogle af de nye FAME'r, FAM'er eller akutafdelinger, eller hvad de hedder rundt om i landet, har fået et kedeligt ry af blot at være de gamle skadestuer med et nyt navn, hvor f.eks. helt grønne læger alene modtager akutte patienter uden nogen støtte. På Køge Sygehus' akutafdeling kommer de ikke i den situation, lyder det.

»Vi har direkte adgang til supervision. Hele tiden«, fastslår Helene Hvidman. Filosofien med de koordinerende lægers funktion er, at de altid er til rådighed.

De må ikke forlade afdelingen. Og det fungerer, siger de. Når k-lægerne bliver tilkaldt, skal de komme. Det er den ene forklaring.

Den anden er, at alle patienter først tilses af en koordinerende læge, som skal tildele patienten en modtagende læge, der som regel er en KBU-læge. Det er den koordinerende læges ansvar at sørge for, at den patient, en KBU-læge bliver sat på, passer til lægens kompetenceniveau.

»Vi tilpasser, så lægen kan matche sværhedsgraden i patientens situation. Er der travlt, skal lægen have prøvet det før. Er der ikke travlt, kan jeg godt sætte lægen på noget nyt, men så går jeg eller en anden typisk med ind«, siger Anders Hejmdal.

Så der kan godt stå en ung læge fysisk alene med en akut patient, men reelt er lægen ikke alene, siger Anne-Grete Mølbak:

»Man er aldrig alene med ansvaret. Det er altid konfirmeret«.

Uklassificeret stilling - øv, men så alligevel!

»På en måde er det spildtid for mig. Jeg får selvfølgelig erfaring og ledelseskompetencer. Men jeg ville hellere have, at det var en klassificeret stilling«.

Anders Hejmdal er ansat i uklassificeret stilling som uddannelsesansvarlig koordinerende læge.

Hvad får ham til at mellemlande i en uklassificeret stilling?

Hans historie er, at han efter turnus var i forsvaret i halvandet år - i Afghanistan og i Nordatlanten som skibslæge og helikopterlæge. Ingen af opholdene er godkendt som del af et videreuddannelsesforløb - dertil var de nok for ufokuserede, siger han.

Men han fik meget erfaring og fortsætter nu ad det »akutte spor«.

»Ansættelsen her er en god baggrund for det. Og en af de positive ting ved denne afdeling frem for andre er, at her ikke er specialeopdelt. Vi har en bred tilgang til patienterne og en struktur og nogle rammer, der modsvarer det. Derudover har vi en tværfaglig teamstruktur på afdelingen, som er med til at give et fantastisk samarbejde faggrupperne imellem«.

I arbejdet som koordinerende læge er han en slags mellemleder, således skal han i dag holde styr på ti læger, så han får i høj grad arbejdet videre med sine ledelseserfaringer fra forsvaret. »Det er en god måde at træne sit overblik«, siger han.

Han regner med at få en introstilling i anæstesiologi til oktober. På det tidspunkt har han været på Køge Sygehus' akutafdeling et år.