Akutafdeling i nye klæder

Over døren står ordene "Lægevagt" og "Skadestue". En lille pige sidder på kanten af skranken i receptionen, mens hendes mor holder om hende og taler med sygeplejersken.

Vi er på Aarhus Universitetshospitals ny Akutafdeling i Skejby, som kæmper om titlen som Danmarks største med Odense Universitetshospital. Ledende overlæge Ole Mølgaard viser stolt sin nye arbejdsplads frem.

”Skadestuen er designet, så ingen kan komme ind uden at have været forbi sygeplejersken først. Det er her, den første triage foregår”, siger Ole Mølgaard.

Bag receptionen er tre triage-rum, hvorfra der går døre direkte ind til Akutafdelingen og Traumecenteret, så højakutte patienter ikke skal igennem venteværelset.

Den nye Akutafdelings højborg er Koordination, som ligger bag en dør lige ved siden af Skadestuens venteværelse. Det er Akutafdelingens svar på kontroltårnet i lufthavnen. Her er elektroniske tavler, hvor hele personalestaben kan holde overblik over patienterne, og hvem der har ansvar for hvem.

Lige nu er afdelingen ved at implementere et nyt mobilsystem, hvor den enkelte læge har adgang til sin patients journal indkodet i en app på sin telefon. Sker der ændringer i patientens forløb, som svar på blodprøver eller lignende, får lægen straks en notifikation og kan følge med direkte fra lommen i stedet for at spilde tid på at skulle ind til sit skrivebord og slå patientens journal op på computeren.

”Det er noget, vi har brugt lang tid på at udvikle, som skal få arbejdsgangen til at glide endnu nemmere, når vi først får det op at køre”, siger Ole Mølgaard.

Travl start

Der er roligt på gangene på Akutafdelingen i dag. Men sådan så det ikke ud, da Akutafdelingen fra Nørrebrogade i fuld drift flyttede ind i de ny lokaler i Skejby den 29. maj. Her rapporterede Århus Stiftstidende om ventetider på Skadestuen på op mod 11 timer.

Ifølge Ole Mølgaard skyldtes de lange ventetider de første par dage ikke kun flytningen. Maj måned var den travleste periode for Akutafdelingen i år. Her modtog Skadestuen eksempelvis 2.884 patienter, mens der i juli måned kun var 2.106 patienter, der kom igennem Skadestuen. Og det gav et ekstra pres hos personalet, som også skulle vænne sig til de ny faciliteter.

”I flytteperioden var vi selvfølgelig mere sårbare over for travlhed, og det spillede også ind på de lange ventetider. Det er en kæmpestor opgave at flytte så stor en hospitalsafdeling i fuld drift. Og jeg tror, det havde været en fordel, hvis man havde visiteret en smule anderledes i flytteperioden, så man flyttede nogle af patienterne til nabohospitalerne og flyttede med reduceret drift”, siger Ole Mølgaard.

Det har taget mange års forberedelse, inden den nye Akutafdeling åbnede i år. Ole Mølgaard, der er anæstesiolog, blev ansat som ledende overlæge allerede i 2010, hvor han blev en del af projektorganisationen.

Inden flytningen blev indsat en taskforce. En lille styrke af læge- og sygeplejefagligt personale med udgangspunkt i medarbejder- og arbejdsmiljøudvalget, som var helt tæt på flytteprocessen, så de kunne hjælpe med at få det hele til at glide nemmere. De tog sig både af introduktion til ny arbejdsgange og lavpraktiske ting som at forberede lommekort og telefonlister.

”Den nye arbejdsstruktur er for kompliceret til at lave en manual for. Derfor har personalet været vigtige til at hjælpe tingene i gang”, siger Ole Mølgaard.

En af dem, der var en del af flyttestyrken, var overlæge på Akutafdelingen, Jette Møller Ahrensberg.

”Vores opgave var at klæde alle vores samarbejdende afdelinger på. Det har ikke været ligetil. Ting tager længere tid, end det plejer, og det har krævet mange ressourcer for afdelingen. Men da vi kom herover, kunne vi godt mærke, at vi har haft en del modultræning og forberedt os godt”, siger Jette Møller Ahrensberg.

Og allerede her fire måneder efter den ny afdelings debut oplever hun, at personalet er begyndt at falde til.

”Jeg synes helt sikkert, at vi nu kan mærke, at det begynder at være vores sted. Vi begynder at finde vores gode ben i det. Vi kan også mærke, at vores samarbejdende afdelinger som f.eks. præhospitalet begynder at blive vant til den ny afdeling. Og det skaber en tryghed for alle”, siger Jette Møller Ahrensberg.

Toptunet traumecenter

Fra den store af hospitalets to helikopterpladser er der udsigt ud over hele hospitalet. Ja, faktisk over hele byen. Helikopterpladsen er direkte forbundet med Traumecenteret, og det tager maks. 90 sekunder, fra en patient ankommer fra luften, til vedkommende køres med den store elevator ned til ambulancegaragen og ind på Traumecenteret, hvor traumeteamet starter behandlingen på en af de tre stuer.

Endnu hurtigere går det fra ambulancerne. Ole Mølgaard har forhørt sig blandt en række europæiske læger, hvor ingen havde eksempler på en kortere distance fra ambulance til traumestue.

På Traumecenteret skal det altid gå stærkt. Personalet er toptunet til at sørge for den rette behandling i løbet af sekunder.

Og det er egentligt det samme princip, som hele den ny Akutafdeling er bygget op omkring, fortæller Ole Mølgaard.

”Hele Akutafdelingen er bygget op omkring at have akutteams, der er klar til at tage sig af generelle problemstillinger, mens vi har specialafdelingerne omkring os, så vi hurtigt kan tilkalde de nødvendige speciallæger og sætte det rigtige hold”, siger han.

Inden modtagelse af de første patienter var hele Akutafdelingen igennem en tredages træningslejer, hvor dukker 50 gange lagde krop til. Og traumekaldene, hvor der skal tilkaldes speciallæger fra forskellige afdelinger, er blevet trænet endnu flere gange.

Tættere på andre specialer

Men hvad er fordelen ved at samle så mange specialer på én samlet Akutafdeling? Jette Møller Ahrensberg nævner blandt andet den ny Børneafdeling, der er rykket ind lige under Akutafdelingen.

”Det tættere samarbejde med børnelægerne betyder, at vi nu kan blive endnu bedre til at tage i mod de akutte børn”, siger Jette Møller Ahrensberg.

”En anden fordel er, at vi er kommet tættere på Center for Akutforskning, som også bor lige under os. Det gør det nemmere at koble klinik med forskning, så vi forhåbentligt kan komme i gang med flere kliniske projekter”, tilføjer hun.

I afdelingen er også oprettet en øre-næse-hals-stue til patienter med svære luftvejsproblemer, hvor f.eks. et fremmedlegeme er årsagen. Det er en opgave, som skal varetages på et højtspecialiseret plan, og derfor skal bl.a. øre-næse-hals-læger være til stede ved modtagelsen af denne type patienter.

Før lå Akutafdelingen på Nørrebrogade sammen med nogle af sygehusets specialafdelinger, mens andre afdelinger lå på det gamle Århus Amtssygehus på Tage-Hansens Gade eller i forvejen var etableret i Skejby. Psykiatrien ligger fortsat for sig selv i Risskov, men flytter til Skejby den 22. november, hvor de sidste tomme lokaler i Akutafdelingen skal fyldes ud af en ny Akut Psykiatri.

Og når alle afdelinger er på plads i løbet af det første halve år af 2019, vil det give endnu bedre forudsætning for den ny Akutafdeling til at samarbejde med de andre specialer, fortæller Ole Mølgaard.

”Når vi får en patient ind hos os, skal vi ikke diskutere, om patienten skal ligge hos kirurgerne eller medicinerne eller i en anden decentral afdeling. Vi har samlet specialerne, og det betyder, at vi hurtigt kan sætte det rigtige hold for patienten. Hvis det så viser sig, at patienten ikke havde den faglige problemstilling, vi forventede, så kan vi hurtigt sætte et nyt hold og skal ikke til at flytte patienten”, siger han.

Akutspecialet er næste skridt

Selvom afdelingen er ved at komme godt op at køre, kan der ifølge Ole Mølgaard gå måneder, før den er helt på plads.

”Vi er kommet godt ind med stabil drift. Nu er der nogle praktiske ting, vi skal have tilpasset, og så har vi en stor personalestab, som skal vende sig til de ny bygninger. Det handler også om måden, vi organiserer vores personale på, og måden vi skal arbejde sammen på, hvor vi ikke bare kan genbruge spillereglerne fra før. Det er en opgave, som skal løses personale og ledelse imellem, og det tager tid. Det har taget 50 år i de gamle bygninger, så det er klart, at vi ikke kan være i mål på blot fire måneder”, siger han.

Når personalet så småt har fundet sit fodfæste i de ny lokaler, er næste skridt at få opbygget det ny speciale i akutmedicin, fortæller han. Altså lægeuddannelsens 39. speciale, som blev godkendt i 2017.

”Jeg har en grundstamme af læger fra forskellige specialer, som efterfølgende har taget en akutlægeuddannelse. Det er dem, der skal hjælpe mig med at uddanne den første generation af genuine akutmedicinere”, siger Ole Mølgaard og fortæller, at han netop har fået de første introduktionslæger i akutmedicin i afdelingen.

Og som anæstesilæge ser han kun fordele ved det nye akutspeciale.

”For mig giver det rigtig god mening at bygge en lægestab op, som tager ansvar, så snart patienten er inden for døren. For ti år siden var Skadestuen jo speciallægefri zone, og uddannelseslægerne gik meget alene. Så jeg glæder mig til, at vi får det ny speciale på plads, som skal danne den næste generation af bemandingen i Akutafdelingen. Men det er noget, vi kommer til at arbejde med mindst ti år endnu”, siger han.

De sidste specialer: neurologi, neurokirurgi, kræftafdelingen og lungemedicin, forventes at være rykket ind på Aarhus Universitetshospital i første halvdel af 2019.

KBU-LÆGE MIDT I FLYTTERÆS

Tanita Drejer Jeppesen er KBU-læge på den ny Akutafdeling. Hun nåede at have fire uger på afdelingen på Nørrebrogade og har derfor mærket flytningen på tæt hold.

”Som helt ny læge har det været spændende at være med til at starte en hele ny afdeling op. Jeg kunne godt mærke, at der var travlt i starten, og vi havde mange patienter. Men jeg har følt, at der har været god supervision fra de ældre læger. Og jeg synes, det er vigtigt, at der stadig har været fokus på os læger i uddannelse midt i flytningen”, siger Tanita Drejer Jeppesen.

Hun er glad for at have nået at have sin gang på Nørrebrogade og fortæller, at hun også kan mærke, hvordan den ny Akutafdelings størrelse betyder længere afstand mellem de enkelte afdelinger.

”Det hyggelige ved Nørrebrogade var, at Traumecenteret og Skadestuen var så tæt på hinanden, at det føltes som en samlet enhed. Her har de skullet gøre noget ekstra for at give os den følelse. Men jeg føler, at ledelsen har gjort sig umage med at lave morgenmøder, hvor vi alle hilser på hinanden, og lavet flere tiltag, som gør, at vi føler os som en samlet enhed”, siger Tanita Drejer Jeppesen.