Akutberedskabet: vent nu på den rigtige viden

Her, hvor krudtrøgen er ved at lægge sig oven på det netop overståede valg til kommuner og regioner, er der håb om, at nogle store knaster på sundhedsområdet er løst. Efter konstitueringen i regionerne ser det ud til, at de sidste hospitalsplaner er på vej med projekter, der ligger inden for Erik Juhl udvalgets anbefalinger. Men et enkelt sted er der plantet en tidsel, der er en potentiel bombe under de planer, som møjsommeligt er forhandlet på plads.

Det er i Lemvig, hvor Region Midtjylland vil placere et akutcenter, der kan inspirere politikere over hele landet til at genåbne agendaen om små sygehuse med akutfunktioner. Planen i Lemvig blev lanceret af regionsformand Bent Hansen i kamptumlen omkring det nye storsygehus i Gjødstrup få dage før valget. Det er forståeligt, at følelserne kan løbe af med én, når bølgerne går højt. Men nu er det hverdag igen, så nu er det tid til at tænke om og tænke fornuft. Pas nu på med hovsa løsninger. Hav en smule tålmodighed, indtil de forskellige igangværende udredningsarbejder er færdige. De beslutninger, som skal tages det kommende år, rækker langt ind i fremtiden.

Konkret vil Region Midtjylland genåbne det nedlagte sygehus i Lemvig og etablere en akutmodtagelse, der skal bemandes i døgndrift med en speciallæge og to sygeplejersker. Det rejser for det første tvivl om de to grundpiller i den akutte indsats uden for supersygehusene, lægevagten og den præhospitale indsats, i det, som vores sundhedsminister kalder det grønne landkort. For det andet vil det kun give en falsk tryghed, fordi det stadig er usikkert, hvilken specialist patienten møder ved indlæggelse på et så lille akutcenter. Ved store skader eller alvorlig sygdom skal patienten til et stort akutcenter med alle specialer. Disse patienter får hurtigere og mere kvalificeret behandling i en moderne lægeambulance end på et lille akutsygehus. Patienter med mindre skader skal behandles lokalt af de lokale læger i en kombination af lægevagten og større lægehuse.

Politikernes besættelse af mursten bunder i en forældet tankegang omkring det at skabe et troværdigt akutberedskab for borgerne. De er bedre tjent med kørende eller flyvende enheder med speciallæger, der kan komme hurtigt frem og påbegynde behandling og uden mellemstation få bragt patienten hen til den rigtige viderebehandling. Det er i de integrerede akutmodtagelser og i de mobile enheder, at vi skal bruge speciallægerne. Der er mangel på speciallæger i Danmark, og de kan kun bruges ét sted ad gangen. Hvis Lemvig eksemplet smitter, bliver det endnu sværere at sikre bemandingen, og vi vil opleve endnu flere ambulancer, der er bemandet med studenter. Der hører de ikke hjemme. Det er speciallægen, der skal være forrest i mødet med de alvorlige akutte patienter, og det gælder i såvel akutmodtagelsen som i de rullende enheder.

Lægeforeningen appellerer til, at man holder fast ved planer, som er baseret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og så i øvrigt venter på den række rapporter, som er på vej. Det gælder den kulegravning af lægevagten, som sundhedsministeren har lovet i starten af det nye år. Det gælder redegørelsen fra Dansk Medicinsk Selskab om sammenhængen mellem almen praksis og akutmodtagelserne, og det gælder ikke mindst betænkningen fra sundhedsministerens udvalg om det præhospitale akutberedskab. Det gælder også den analyse om udenlandske erfaringer med lægevagtsordninger, som Lægeforeningen og PLO har iværksat. Vent nu med at træffe beslutningerne på grundlag af den bedst tilgængelige viden i stedet for skiftende folkestemninger. Det giver i sidste ende den største tryghed, også for borgerne.