Akutfunktionen i Svendborg: Lægerne er ikke bekymrede

Der er stille og roligt denne tirsdag formiddag i venteværelset på den fælles akutmodtagelse på Svendborg Sygehus. Skærmen i venteværelset viser ventetiden på regionens skadestuer. En patient ankommer og sluses videre, en anden kommer ud med benet oppe for at vente på sin taxa. I receptionen er en sygeplejerske ved at lære en anden op, og bag dem summer det af aktivitet i kontrolrummet.

»Det her er hjertet i vores nye akutmodtagelse«, forklarer ledende overlæge Lars Stubbe Teglbjærg glad og beder os bære over med, at der stadig stikker løse ledninger ud hist og her. Den gamle skadestue er netop ombygget og udvidet med en tilbygning, og siden september er her ikke bare skadestue, men fælles akutmodtagelse, i daglig tale FAM: Nu sluses alle akutte patienter fra Sydfyn ind denne vej. Også dem, der er henvist fra egen læge.

På kontrolrummets tre store CETREA-skærme kan man følge med i, hvilke patienter der er på vej ind, hvem der bliver undersøgt af hvilken læge på hvilken stue lige nu, og hvilke der er bragt videre til en afdeling eller udskrevet. Man kan se patientens alder og køn, symptomer, hvornår vedkommende kom ind. Kun en enkelt har været i akutfunktionen i mere end fire timer.

»Vi har som mål, at alle, der kommer ind, skal visiteres af en læge i løbet af en halv time. Den gennemsnitlige arbejdstid pr. patient er halvanden time, så det skal kunne nås på under fire timer«, forklarer Teglbjærg.

Specialister tilkaldes

På en af de ti moderniserede undersøgelsesstuer er Gitte Lund ved at blive tilset af en urolog. Hun blev opereret for blindtarmsbetændelse i sidste uge, og siden har hun ikke kunnet holde på vandet. Urologen mener, at der skal tilkaldes en gynækolog, så Gitte læner sig tilbage på briksen og slapper lidt af, mens hun venter. »Jeg skulle jo gerne være hjemme igen over middag«, smiler hun.

På en anden stue tilser overlæge, ortopædkirurg Hans R.I. Jørgensen den 66-årige John Christensen, der er kommet ind med et hævet håndled. På få minutter er et røntgenbillede klar, og det viser en revne i knoglen. Armen skal i gips, og en sygeplejerske går straks i gang.

Hans R.I. Jørgensen er leder af Ortopædkirurgisk Afdeling på Svendborg Sygehus og indgår dermed også i FAM-ledelsen.

»Vi har tilrettelagt FAM sådan, at alle patienter så hurtigt som muligt visiteres til den rette specialist«, forklarer han. »Det sparer masser af tid og sikrer langt højere kvalitet i behandlingen«.

Optimisme

Men hvordan hænger det sammen, at de to ledende overlæger er ved godt mod og fulde af optimisme og stolthed over deres nyindrettede akutmodtagelse, mens politikerne skændes om at lukke stedet, og lokalbefolkningen går rundt og ryster i bukserne? Er lægerne slet ikke bekymrede?

»Nej, faktisk ikke«, siger Lars Stubbe Teglbjærg. »Vi har jo hele tiden vidst, at når det nye supersygehus i Odense bliver færdigt om ti år, skal den fælles akutmodtagelse muligvis ligge der. Men ti år er lang tid, og de akutte patienter skal have den bedste behandling nu og her og de næste ti år. Og stedet her er bygget, så det uden problemer kan omdannes til f.eks. et sengeafsnit, hvis det bliver behovet«.

»Ja, om ti år vil Svendborg Sygehus ret sikkert huse en række specialer, der laver elektive indgreb«, supplerer Hans R.I. Jørgensen. »Så vil det måske være her, vi opererer skuldre eller fødder eller noget andet«.

»Allerede nu er det jo sådan, at for eksempel udvalgte hjertepatienter og visse patienter med blodprop i hjernen straks køres til Odense, som har specialerne til det. Enhver patient skal naturligvis behandles af det bedste set-up på området. Det er tendensen, og den er god«, tilføjer Hans R.I. Jørgensen.

Lægerne tror ikke, at man på noget tidspunkt vil lade folk ligge og dø på gaden. Hvis man lukker akutmodtagelsen i Svendborg, vil der i stedet komme en skadeklinik, flere lægeambulancer, helikopter - et andet beredskab.

»Hvis en mand får revet benet af nede på spidsen af Langeland, så vil han både nu og om ti år hurtigt blive hentet af lægeambulance eller helikopter og bragt til det sygehus, der har det rigtige speciale«, siger Teglbjærg. På en Akut Medicinsk Koordinerings-skærm (AMK) kan man nemlig også se, hvilken akutmodtagelse i hele landet der har ledig kapacitet lige nu, og hvilke specialer de har netop der.

»Ja, så hvis der sker et trafikuheld ligesom for nylig, hvor der var fem alvorligt tilskadekomne på Svendborgsundbroen, så styrer vi ved hjælp af AMK-systemet, hvem der skal køres eller flyves hvorhen i landet. Fremtidens akutberedskab er landsdækkende. Og vi har fuld tillid til, at det kun bliver bedre og bedre«, siger Hans R.I. Jørgensen.