Skip to main content

Akutmedicin - akutmedicinsk forskning bør være del af udviklingen af det nye fagområde

Reservelæge Peter Pfeiffer & reservelæge Mikkel Brabrand

23. mar. 2009
3 min.


Som en naturlig følge af de stigende krav til kvaliteten af den akutte patientbehandling herhjemme blev det nye fagområde akutmedicin oprettet i sommeren 2008. Siden er udviklingen af området foregået med stormskridt. Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger til det akutte beredskab [1] er regionerne nu i fuld gang med at op- og indrette fælles akutte modtageenheder (FAME) på akutsygehusene, og personale ansættes og uddannes til arbejdet i disse nye tværfaglige enheder. Dansk Medicinsk Selskab har for de uddannelsessøgende akutmedicinske læger udarbejdet en mål- og kompetencebeskrivelse [2]. Målene og kompetencerne skal nås under den toårige supplerende uddannelse, der foreløbig kun er tiltænkt læger med afsluttet speciallægeuddannelse. Akutmedicin i Danmark er på rekordtid blevet en realitet.

I Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM), som snart fejrer treårs jubilæum og nu har rundet 350 medlemmer, har arbejdet i det forgangne år været fokuseret på to indsatsområder: arbejdet med udvikling af forskning inden for det akutmedicinske område og uddannelsestilbud med akutmedicinsk vinkel.

Akutmedicinsk forskning i Danmark har hidtil - af flere årsager - været et lavt prioriteret område. Organisationen, der er nødvendig for at kunne opstarte regionale og nationale forskningsmiljøer, har manglet - og mangler stadig. Arbejdet inden for fagområdet har hidtil været delt mellem forskellige aktører (medicin, ortopædi, kirurgi, anæstesi), som deler økonomi og ansvar for den daglige drift af den akutte patientbehandling. Manglende lægelig forankring med korte placeringer i skadestue/modtagelse har besværliggjort rekruttering til og fastholdelse i akutmedicinsk forskning. Der er håb om, at disse forhold ændres med indførelsen af FAME. Forskning med akutmedicinsk vinkel bedrives (Figur 1 ), men oftest inden for førnævnte aktørers egne rammer, sjældent tværfagligt og sjældent med fokus på den tidlige behandling af den akutte patient. Fremtidigt kvalitets- og udviklingsarbejde i FAME begrænses af manglende viden om f.eks. effekt af patient-triage og patientsikkerhed under opholdet i akutmodtagelsen. Der mangler (villige) kompetente vejledere på sygehuse og universiteter - og i lighed med øvrige lande, hvor det akutmedicinske fagområde eller speciale er etableret, mangler der også overordnet koordination af forskningsindsatsen i form af professorater.

DASEM afholdt sidste år et velbesøgt forskningssymposium på Carlsberg Akademi med statusforelæsning om forskning i akutmedicin af Marret Castrén , professor i akutmedicin i Stockholm, og herudover var der indlæg om finansiering af medicinsk forskning, etablering af forskningsgrupper og registerforskning.

I april 2009 afholdes igen et DASEM forskningssymposium med indlægsholdere fra ind- og udland, posterkonkurrence, workshopper og rig mulighed for networking - se mere på DASEM-hjemmesiden [3].

Også på uddannelsesfronten har der været god aktivitet med medlemsmøder, som har omhandlet tromboembolisme, den akutte geriatriske patient, akut kardiologi, besøg i trykkammeret på Rigshospitalet og kursus i akut ultralydsdiagnostik hos den hypotensive patient - sidstnævnte gentages i 2009.

DASEM fortsætter det spændende arbejde i 2009 og byder alle læger med interesse for akut patientbehandling velkommen til arrangementer og møder.



Korrespondance: Peter Pfeiffer , Dalgas Boulevard 134, 4. th., DK-2000 Frederiksberg. E-mail: palff@hotmail.com

Interessekonflikter: Ingen



Referencer

  1. Gennemgang af akutberedskabet 2006. København: Sundhedsstyrelsen, 2006. www.sst.dk/publ/Publ2006/PLAN/Akutberedskab/Akutberedskab _hoer.pdf (3. januar 2009).
  2. www.dms.dk (27. december 2008).
  3. www.akutmedicin.org (3. januar 2009).