ET DØGN MED - En tilfældig tirsdag aften blev akutmodtagelsen i Horsens stormet af en flok truende unge mennesker. De var medicinstuderende, og de deltog i en lockdown-øvelse, fortæller ledende overlæge Ulf Hørlyk.
5.30 Jeg er ekstra tidligt oppe for at nå at følge op på en masse mails fra i går. I dag skal jeg undervise nogle studerende, så der er også lige et PowerPoint-show at lave. Jeg kan ikke finde en forlængerledning, så jeg står ved køkkenbordet og arbejder.
6.30 Min kone dukker op fra motionsrummet i kælderen. Hun siger farvel og skynder sig ud af døren. Jeg vækker ungerne, lidt for sent. Heldigvis er der Rice Krispies i pakkekalenderen, så morgenmaden er klaret. Der er ikke tid til at smøre madpakker, så jeg sender penge med MobilePay til skolekantinen.
7.30 Min datter tilbyder at følge sin lillebror i skole, og jeg kører fra Viby mod Horsens. Vi har nogle presserende problemer med en stor ombygning i akutafdelingen, så dagen begynder med et møde med ingeniørerne, afdelings- og oversygeplejerske for at finde en hurtig løsning. Jeg når ikke morgenkonferencen – ud over at stikke hovedet ind og advare om, at der kommer et planlagt nedbrud på telefonerne i to timer. Tilbage til diskussionen med ingeniørerne.
8.45 Vi har et møde for at drøfte en uheldig mailkorrespondance om nogle frustrationer mellem noget personale, som er blevet lidt for offentlig. Der har også været noget på de sociale medier. Frustrationerne er forståelige, men FB er ikke stedet at diskutere det.
9.35 Det trak ud, så jeg kommer lidt for sent til et møde med en ung læge, som har været involveret i en klagesag. Vi gennemgår det uheldige forløb og jeg giver lidt sjælesorg og gode råd. Det trækker også lidt ud.
11.17 Jeg kommer lidt for sent til næste møde, hvor vi sammen med andre afdelinger og hospitalsledelsen skal diskutere, hvordan vi håndterer den forventelige crowding i løbet af vintermånederne. Jeg når lige at storme ned i kantinen og bliver også en smule forsinket til næste møde hos socialsygeplejerskerne om socialt udsatte borgere.
14.30 Det møde trak også ud, og jeg har overset et andet møde. Går derfor direkte til en sammenkomst på akutafdelingen, hvor vi skal synge julesange og have gløgg og æbleskiver. Derfra stormer jeg ned for at lave mit PowerPoint om katastrofer færdigt.
16.05 Jeg kører til Aarhus og hente en minibus for at køre til universitetet, hvor jeg skal forelæse for en gruppe medicinstuderende om katastrofer og hospitalsberedskab. Bagefter læsser jeg de studerende på bussen. En af de studerende tager min Fiat Panda, og vi kører i kortège til Horsens.
19.30 Vi samles i konferencerummet – også dem fra teknisk afdeling – for at briefe om den forestående lockdown-øvelse. Vi skal holde en flok angribere – de studerende – ude af akutafdelingen. Der er præmie til de første, der trænger ind. Vi har glemt veste til de studerende., der skal forsøge at trænge ind – det skal ordnes, så politiet ikke begynder at indfange folk, der slet ikke er en del af øvelsen. Vi klarer det ved at give dem operationshuer og mundbind på, før vi slipper dem løs.
20.30 Vi er under angreb og ringer til politiet. To minutter senere er de første trængt ind. De havde snydt og skaffet et adgangskort – men det er underordnet, for ved lockdown skal kortene ikke virke. Næste hold er inde ni minutter senere. Politiet har nok at se til nu. Indtrængerne myldrer ind fra de steder, hvor de har fundet svagheder i systemet. Nogle er kommet ind via taget! Det er ligesom vand – de trænger ind alle vegne. En pige har filmet sig selv i femte sals højde uden på bygningen.
21.45 Politiet har gennemgået hospitalets blueprints med os for at se, hvor man kan lukke sektioner af sygehuset ned. Nu samles alle til debrief. De studerende er ret svedte og så begynder først én, så flere, at gabe. Det er tid til, at de skal hjem i seng. Præmien går til klatrepigen. De får en ramme juleøl med i bussen til deling.
23.00 Jeg kører de studerende tilbage til Aarhus. Derfra hjem til familien, der sover. Jeg spiser to spegepølsemadder og går i seng.
