Skip to main content

Akutmodtagelsen som uddannelsessted – kan forventningerne indfris?

Peder Charles

30. maj 2011
4 min.

I dette nummer af Ugeskrift for Læger præsenteres de første erfaringer med den fælles akutmodtagelse (FAM) som uddannelsessted [1]. I en artikel i Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen adresserede jeg i 2007 sammen med to kolleger denne problemstilling [2]. Vi fremdrog en række forskellige fokusområder, som FAM skulle inddrage, i takt med at de og akutmedicin som fagområde blev nærmere etableret.

Debatten var dengang højaktuel og gav den fortjente opmærksomhed om en af sundhedsvæsenets mest centrale ydelser, nemlig modtagelse, primær diagnostik, observation og behandling af den akutte patient. Og dette med uhindret bistand fra alle relevante specialer. Som Kjær et al fastslår i dette nummer »vil det utvivlsomt indebære et betydeligt uddannelsespotentiale for uddannelsessøgende læger på alle niveauer«.

Formålet med at begynde etablering af FAM var, at den skulle skabe forbedringer for patienten, ved at denne hurtigere kunne blive set af speciallæger. Dette kalder i sig selv på en omorganisering i forhold til tidligere praksis, hvor det akutte arbejde i første omgang blev betragtet som turnusarbejde. Tilsvarende skulle ændringen af turnusuddannelsen (ud over at forkorte uddannelseslængden) bedre basislægernes kompetencer i forhold til den akutte patient. Man kan derfor undre sig over, at det ikke kan læses ud af undersøgelsens resultater.

Kjær et al fremhæver vigtigheden af, »at der i FAM etableres en uddannelsesorganisation med ansvar for kompetenceerhvervelse, vejledning, supervision og feedback for de uddannelsessøgende læger«. I 2007 gik vi videre ved at betone en øget anvendelse af færdighedslaboratorier, teamøvelser og simulationstræning. Dette i takt med, at der af patientsikkerhedsmæssige hensyn er stadigt stigende forventninger til lægens kompetenceniveau ved den første patientkontakt. Samtidig vil sådanne kliniknære træningsfaciliteter kunne integrere videre- og efteruddannelsen, så der sikres en løbende tilegnelse og vedligeholdelse af kompetencer, også hos de seniore klinikere. Hvor de fælles akutmodtagelser etableres, er det afgørende vigtigt at skabe et godt læringsmiljø helt fra begyndelsen. Her bør derfor fokuseres på de gode TIPS. TIPS er en mundret forkortelse for fire grundlæggende elementer i et godt læringsmiljø: 1) Tonen , der sættes af ledelsen og afspejler sig i det daglige arbejde, 2) Introduktionen af såvel de yngste læger som af andet nyansat personale, 3) Planlægningen , der integrerer uddannelsen i det daglige arbejde og sikrer optimal udnyttelse af klinikkens læringspotentiale, og endelig 4) Synligheden , der er altafgørende for, at der skabes opmærksomhed om uddannelsens særlige vilkår i en travl klinisk hverdag.

Under disse fire overskrifter skal vi finde svaret på, hvad der skal til for at gøre uddannelsen bedre. Arbejdstilrettelæggelsen skal således være målrettet mod at optimere læringen i afdelingen. Dette stiller ikke alene krav til arbejdstilrettelæggelsen for de yngre læger. Involveringen af seniore kolleger i et lægefagligt professionsfællesskab er nøglen til et frugtbart uddannelsesmiljø, men dette kan udvides med en øget tværdisciplinær indsats, hvor fokusering på supervision og feedback til alle ansatte kan blive til gensidig gavn og glæde. Det er afgørende vigtigt, at akutmodtagelserne bliver en integreret del af patientforløbet og åbner deres døre - både udadtil i forhold til patienter og primærsektor og indadtil mod hospitalets øvrige afdelinger. Rammer gør det ikke alene. Der er en række komplementære interesser, der skal tilgodeses i én og samme praksis. I en politisk og etisk virkelighed skal der ske en varetagelse af patienternes sikkerhed, under indtryk af den aktuelle økonomi og prioritering. De nye akutte modtagelser kan blive en uddannelsesmæssig landvinding. Men godt begyndt er langtfra fuldendt i denne sammenhæng, og der skal hårdt og målrettet arbejde til, før det fulde uddannelsespotentiale kan høstes.

Besparelser og økonomiske kvaler til trods kræver uddannelsen på alle niveauer, at der praktisk prioriteres i forbindelse med arbejdstilrettelæggelsen. Det stiller krav om fuld bevågenhed fra hospitals- og afdelingsledelser i de nye akutmodtagelser. Ikke kun ved skåltaler og andre festlige lejligheder!



Korrespondance: Peder Charles, Center for Medicinsk Uddannelse, Aarhus Universitet, INCUBA Science Park Skejby, Brendstrupgårdsvej 102, 8200 Aarhus N.

E-mail: charles@medu.au.dk

Interessekonflikter: ingen


Referencer

  1. Kjær NK, Kodal T, Qvesel D. Kliniske basislægers første erfaringer med den fælles akutmodtagelse som uddannelsessted. Ugeskr Læger 2011;173:1556-8.
  2. Nielsen CH, Ipsen M, Charles P. Plads til lægernes videreuddannelse i fremtidens akutmedicinske betjening? Tidsskr Dansk Sygehusvæsen, 2007;83(2).