Det er ikke nok at sikre døgnbemanding af alle relevante speciallæger i akutmodtagelserne, hvis man alligevel skal vente til næste dag på et blodprøvesvar, lyder ét af 11 bud fra Lægeforeningen
Sundhedsstyrelsen er på vej med en opdatering af de ti år gamle anbefalinger for landets 21 akutmodtagelser. Og det er tiltrængt, mener Lægeforeningen, som i dag offentliggør 11 bud på, hvordan den lægelige indsats og behandling af akutte patienter kan styrkes.
Hidtil har regionerne i den sammenhæng fokuseret for ensidigt på at sikre, at alle akutmodtagelserne har døgnbemanding af alle relevante specialer – eller at de som minimum kan tilkaldes fra en afdeling på matriklen.
Men hvad hjælper det, at der alle speciallægerne står klar i hoveddøren, hvis man alligevel skal vente på afgørende billeddiagnostiske undersøgelser eller først kan få afgørende blodprøvesvar næste dag?
I et af sine 11 bud forsøger Lægeforeningen derfor at gøre opmærksom på denne problemstilling.
”Det er selvfølgelig vigtigt, at akutmodtagelserne har speciallæger til stede fra de relevante specialer”, siger Simon Serbian, som er medlem af Lægeforeningens bestyrelse. ”Men vi har jo også brug for de parakliniske støttefunktioner – og det halter mange steder”.
Alle landets 21 akutsygehuse lever ifølge Danske Regioner op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at have røntgen, CT, ultralyd, laboratorie- og akutte operationsfaciliteter i akutmodtagelsen, eller i det mindste på matriklen.
I sin seneste statusrapport om de danske akutmodtagelser opgjorde Danske Regioner i 2016, at faciliteterne til at foretage prøver og undersøgelser til at udrede og diagnosticere patienterne er til stede. Problemet er bemandingen.
Skal man følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger, skal der i alle døgnets 24 timer være speciallæger på akutmodtagelserne inden for bl.a. intern medicin og ortopædkirurgi, ligesom der skal være speciallæger med kompetencer til at foretage akutte ultralydsundersøgelser, herunder ekkokardiografi.
Det er også tilfældet på 13 af de 21 akutmodtagelser – men otte manglede ifølge rapporten den fulde, anbefalede speciallægedækning om natten. Det var dog en forbedring i forhold til 2014, hvor 15 akutmodtagelser ikke levede op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger på dette punkt.
På otte akutsygehuse manglede der døgndækkende tilstedeværelse af speciallæger inden for følgende områder:
• Intern medicin: Bornholms Hospital, Køge Sygehus, Sygehus Thy-Mors, Sygehus Vendsyssel
• Ortopædkirurgi: Bispebjerg Hospital, Nordsjællands Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital, Bornholms Hospital
• Kirurgi: Bornholms Hospital, Sygehus Thy-Mors
• Anæstesiologi: Bornholms Hospital
• Ultralyd: Nordsjællands Hospital, Bornholms Hospital
• Ekkokardiografi: Sygehus Thy-Mors (akutte hjertepatienter fra Thy-Mors optageområde modtages på Aalborg Universitetshospital), Bornholm
”Det er en vigtig pointe, at der på flere sygehuse ikke er døgndækning i alle de relevante specialer. Speciallægen i front er et vigtigt princip – men det er også vigtigt, at de nødvendige undersøgelsesmuligheder også findes”, siger Simon Serbian.
”Når lægen i akutmodtagelsen for eksempel står midt om natten, og der kommer en patient ind med tegn på en blodprop i benet, kan man mange steder ikke lave en akut ultralydsundersøgelse, fordi der ikke er en læge med UL-kompetence om natten”, siger han.
På et stort hospital i Region Hovedstaden har han selv oplevet, at man måtte sende en sådan patient hjem med blodfortyndende medicin – og besked om at komme igen i morgen. ”Det går jo nok – men det er ikke den optimale diagnostiske proces”, siger Simon Serbian.
Det er heller ikke altid muligt at få analyseret en blodprøve hurtigt nok. Årsagen kan være, at der mangler bioanalytikere. Men nogle gange skyldes det også et uhensigtsmæssigt set-up, som i øvrigt også kan skabe problemer i dagtiden:
”Da jeg for et par år siden var på Gentofte Hospital, oplevede jeg en optimal analysegang, hvor en blodprøve, der blev taget om morgenen, kunne være klar til klokken 9, når man skulle på stuegang. Men sådan er det bestemt ikke alle steder”, fortæller Simon Serbian.
På flere akutmodtagelser kan det være en udfordring at få billeddiagnostik til tiden, fordi der mangler speciallæger i radiologi.
”Da jeg arbejdede i akutmodtagelsen på Nordsjællands Hospital i Hillerød, havde man en aftale om, at når vagten skiftede til aften/nat, skulle man ringe til et særligt nummer – som var til nogle speciallæger i Sydney, hvor det var dagtid”, fortæller Simon Serbian.
”Det er jo en sælsom løsning – ud over, at der også kan være sproglige barrierer”.
- Men hvad skal regionerne gøre ved det? Problemet skyldes jo, at der mangler læger inden for en række specialer?
”Inden for radiologien handler det om, at man for alvor får oprettet flere uddannelsesstillinger”, siger Simon Serbian og tilføjer, at det samme gælder inden for enkelte andre specialer som f.eks. psykiatrien.
”Men nok så vigtigt for at sikre en høj, ensartet kvalitet i akutmodtagelserne er det, at de parakliniske funktioner også er på plads”, siger Simon Serbian.
”Det er ikke nok at fokusere på, at der mangler speciallæger. Med overlægernes nye overenskomst har vi fået flere læger i vagt rundt omkring. Men er der f.eks. også flere portører til at køre patienterne rundt på hospitalet?”
”Når man taler om at optimere akutmodtagelserne, er man nødt til at tage hele paletten i brug og ikke ”kun” se på, om der står en speciallæge ved hoveddøren. Resten af personalet skal også være med”, siger Simon Serbian.
