Skip to main content

Akutspeciale eller ej?

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

15. mar. 2010
3 min.

Er kvaliteten af den lægelige bemanding i de nye akutafdelinger afhængig af, at der bliver oprettet et nyt akutspeciale - eller kan det gøres med et løft af lægernes akutte kompetencer og en god organisering af arbejdet? Diskussionen har bølget længe og fik en del bevågenhed i medierne i efteråret.

Ledende overlæge Henning Jans, Køge Sygehus' akutafdeling går ind for et akutmedicinsk speciale, ikke mindst af rekrutteringsmæssige årsager.

»Jeg vil hellere have et akutspeciale end det fagområde, der er lagt frem. Specialet vil give en mere regelret uddannelse. Samtidig vil formaliserede uddannelsesstillinger i vores akutafdeling sikre rekrutteringen - både til stillinger klassificeret til det akutmedicinske speciale og til øvrige specialer, som kunne lægge forløb i vores akutafdeling.

Vi kan bidrage væsentligt til de akutkompetencer, specialerne skal opnå«.

Men nu har Lægeforeningen og Sundhedsstyrelsen lagt diskussionen om ikke på is, så på køl. Rationalet er, at det, der er brug for, er akutte kompetencer. Derfor skal det akutte perspektiv fylde meget mere i specialerne. Det skal en ny gennemgang af specialerne sikre.

Argumentet er også, at et speciale ikke løser de problemer, der findes i visse akutmodtagelser og skadestuer lige nu. En oprustning af det akutte perspektiv i specialerne kan ske hurtigere, mener Lægeforeningen.

Kurser i nogle regioner

I mellemtiden lyder opfordringen fra Lægeforeningen, at regioner og sygehuse går i gang med at opkvalificere personalet på akutafdelingerne i forhold til den beskrivelse af et akut fagområde, som Dansk Medicinsk Selskab (DMS) udarbejdede sidste år. Region Midtjylland startede sidste år et kursus for læger og sygeplejersker i akutmedicin, der var bygget op over DMS' retningslinjer for et akut fagområde. Region Nordjylland har koblet sig på det kursus. Uddannelsen er en overbygning på speciallægeuddannelsen og tager to år at gennemføre.

En forespørgsel til de øvrige regioner viser, at Region Hovedstaden ikke har tænkt sig at gøre som Midt- og Nordjylland. Man vil i stedet skræddersy uddannelserne til hver enkelt læge, de ansætter i en FAM, fordi lægerne vil have forskellig baggrund. Det sker ikke i centralt regionalt regi, men det bliver den ansættende afdelings opgave at se på ansøgernes kompetencer og ud fra dem afgøre, hvilke kurser m.v. vedkommende skal have for at leve op til de anbefalede kompetencer. Dem har regionen formuleret i en rapport, som ifølge chefkonsulent Niels Erik Jørgensen ligger tæt op ad DMS's retningslinjer.

Region Sjælland kører i dag enkelte akutkurser for visse lægetyper.

»Men vi har besluttet os for at afvente resultaterne fra Region Midt og Nord. Hvis de er positive, kan vi hoppe på den vogn«, siger planlægningschef Niels Petersen. Han forventer, at regionen vil lægge sig fast på en beslutning inden for det næste halve år. »Det haster, for det tager noget tid at uddanne dem«, siger han.

Region Syddanmark har diskuteret det en del gange, men har ikke fundet ud af andet end, at de nu snart vil nedsætte en gruppe, der skal se på, hvad der skal gøres. Den skal bl.a. se på, hvad man gør andre steder.