Al magt til patienten

Hannover - På en af de lange, hvide gange på Medizinische Hochschule i Hannover dukker der pludselig en række farvestrålende malerier op. »Lernen ist wichtig« - at lære er vigtigt - står der på et af dem. Og i det ene hjørne: »Aufgeklärter Patient« - oplyst patient.

De opbyggelige budskaber er dog ikke pædagogisk udtænkt som appeller til de lægespirer, der har deres gang på universitetet. Malerierne er derimod lavet af studerende. Men ikke medicinstuderende, for dette universitet uddanner ikke blot læger, men også patienter.

Medizinische Hochschule Hannover (MHH) er en af de europæiske frontløbere i den omkalfatring af læge-patient-forholdet, som er undervejs. Hvor stadigt mere velinformerede patienter både kræver mere af deres læger og bidrager mere til en sundhedsfremme og sygdomsbekæmpelse, der i den optimale udgave bliver en fælles bestræbelse.

I stedet for at bekæmpe eller modstræbende lade sig flyde med en udvikling, hvor patienterne opfører sig mere og mere som forbrugere eller kunder, har MHH valgt at bidrage til at klæde patienterne på til rollen.

»Patientenuniversität« hedder universitetets initiativ, som startede for fem år siden, og det handler - som navnet indikerer - om at gøre patienterne klogere. Klogere på sundhed og sygdom, men også klogere på egen formåen og eget ansvar.

Større krav til patienterne

Oprindelsen til initiativet er en kombination af de øgede krav til borgerne/patienterne og inspiration udefra.

»Vi ser, at patienterne i stadigt stigende grad skal være selvhjulpne borgere, og vi ser samtidig, at de slet ikke kan imødekomme disse krav. Altså - de skal informere sig; de skal være klar over deres rettigheder; de skal betale for mange ting selv. Kan de overhovedet det? Vi sagde: Vi må egentlig have et tilbud, hvor man kan lære det«, siger patientuniversitets leder, Professor Marie-Louise Dierks.

Desuden kom der inspiration fra det oprindeligt amerikanske initiativ Mini-Med School - dvs. medicinsk undervisning for ikkefagfolk, typisk i form af forelæsninger på et sprog, som ikke hægter lægfolk af. Men MHH udvidede konceptet og kombinerede formidlingen af viden om sundhed og sygdom med borgernes øgede involvering og mestring: patient empowerment eller patientinddragelse, som begrebet er blevet døbt på dansk.

»Vi har også forelæsningsrækker med spørgsmål-svar til eksperterne, men desuden har vi computerlæring bagefter. Hver foredragsaften er der 15 indgange til temaet, som varierer, men der er altid f.eks. makroskopi, mikroskopi, fysiologi, de hyppigste sygdomme til det tema, som aftenen handler om, og så har vi også altid aspektet med patientinddragelse, hvor deltagerne kan få vejledning i at søge information på nettet, og vi guider dem til gode websteder«, siger Marie-Louise Dierks.

Desuden findes der skriftligt materiale, som deltagerne i kurserne i Hannover enten får eller kan købe. Ligesom en del findes på internettet, hvor man bl.a. kan hente lister med relevante spørgsmål til diverse sygdomme. Listerne kan man så typisk bruge til at forberede sig til en konsultation med en læge.

Fra temaer til sygdomme

Universitet holder forelæsningsrækker under de almindelige forårs- og efterårssemestre, og emnerne rækker bredt og tematisk: »Hjertet«, »Nyrer« etc. Indtil videre har der mest været fokus på formidling af viden om kroppen - fremover vil universitetet i højere grad tage udgangspunkt i sygdommene. Tilgangen vendes så at sige om. Patientinddragelsen er med i begge som et særskilt punkt inden for alle emner, men i virkeligheden er det et overordnet tema for alt, hvad der foregår.

»Vi har f.eks. et punkt, der hedder: ,Hvordan taler jeg med min læge`. Men vi mener også, at når man ved mere om sin krop, så bliver man også automatisk en bedre samtalepartner for lægen«, siger Marie-Louise Dierks.

Friere over for lægen

At dømme efter deltagelsen er patientuniversitetet en solid publikumssucces - det er ofte ikke muligt at imødekomme alle tilmeldinger, idet universitetet kun kan rumme maks. 320 mennesker ad gangen i forelæsningssalen.

Alle er velkomne som deltagere, og ca. halvdelen er over den første ungdom. Dem hører Marianne Press, som er pensionist, til. Hun har været med helt fra starten og melder sig hele tiden til nye forelæsningsrækker.

»Man lærer sin krop bedre at kende og passer derfor nok også bedre på den«, siger hun.

»Over for min egen læge er jeg blevet friere. Mere selvbevidst. Jeg har nok aldrig været forsagt over for lægen, men nu stiller jeg mange spørgsmål«, siger hun.

Bianca Gaebel-Kottke hører til en helt anden gruppe - hun er yogalærer og har ganske enkelt brugt patientuniversitetet til at få mere viden om sundhed og sygdom, som hun kan bruge i sit job.

»Det vigtigste for mig er at få en forståelse for den menneskelige krop. Det er vigtigt for mig som yogalærer, at jeg f.eks. kan forstå sygdomssymptomer«, siger hun.

Hun har ikke selv - endnu da - været egentlig patient, og hun mener nok, at patientuniversitetet er med til at gøre patienter mere bevidste, men hun tror ikke på, at det er nok.

»Nogle af forelæsningerne er f.eks. ganske vanskelige. Men jeg tror, det er en god ide i den forbindelse, at patientuniversitetet nu går over til at tage udgangspunkt i sygdommene - ikke i medicinsk viden - så bliver det nemmere at gå til«, siger hun.

Patienternes magt øges

Hensyn til patienterne og inddragelse af dem er naturligvis ikke et specifikt tysk fænomen, men findes overalt.

»Det handler (...) om, at udviklingen går mod, at lægens magt mindskes, mens patientens øges«, som det hed i en artikel i Svenska Läkartidningen i maj.

Men det stopper ikke ved indflydelse. Patienterne skal også inddrages i selve beslutningen om, hvori behandlingen skal bestå. Bl.a. er det et krav i henhold til Den Danske Kvalitets Model.

En konference i november arrangeret af Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Lægeforeningen vil sætte fokus på især dette aspekt af patientinddragelsen.

I forvejen skal patienter naturligvis give samtykke til behandling, og deri ligger også retten til at takke nej. Men i fremtiden bliver spørgsmålet om behandling i stadigt mindre grad et ja eller nej tak, men et spørgsmål om at finde den behandlingsstrategi, der er mest i tråd med patientens livssyn.

Det burde ikke forskrække lægerne, mener chef for Dansk Selskab for Patientsikkerheds sekretariat, Beth Lilja.

»Jeg kan huske fra dengang, hvor jeg selv var gynækolog, der syntes jeg altid, at det var meget tilfredsstillende - også lægefagligt - når jeg talte med en patient, der dels var vidende, dels forholdt sig aktivt til de behandlinger, man kunne tilbyde«, siger hun.

Men hvad er det egentlig, fælles beslutningstagen går ud på?

»Forskellige mennesker har forskellige værdier, så det er ikke kun et spørgsmål om at vælge behandling ud fra konkret viden. Den skal passe til livssyn og de værdier, man har. Tag f.eks. blødningsforstyrrelser som kvinde. Det kan være gene rende og kræve behandling. Så kan man vælge forskellige typer behandling. Hormoner, spiral, at få skrabet indersiden af slimhinden, eller man kan få fjernet livmoderen. Lidt afhængigt af livssyn kan man have størst tillid til en frem for en anden. En patient kan måske slet ikke forestille sig at gå rundt med et fremmedlegeme i kroppen - andre er ok med det. Man kan ikke sige, at det ene er bedre end det andet. Vi skal kunne tilbyde typer af information, der i højere grad giver de enkelte plads til at vælge i tråd med de værdier, de har, der hvor behandlingsstrategierne ikke nødvendigvis er hinanden overlegne«, siger hun.

Men ser man f.eks. på LUP, efterlyser de fleste patienter ikke mere indflydelse, så hvorfor skal de belemres med det?

»Jeg mener faktisk, at patienterne efterspørger større inddragelse. I LUP-resultaterne fremgår det da også klart, at en hel del patienter ønske større indflydelse. Samtidig oplever en lang række af de patienter, der ønsker større indflydelse, da også fejl i forhold til de patienter, der har følt sig tilstrækkelig inddraget«, siger Beth Lilja.

Hvad har du af forventninger til konferencen i november?

»Jeg håber at få dagsordenssat problemet og se på, hvilke redskaber der findes, og om de kan omsættes til en dansk virkelighed. Vi har også en række redskaber i Sikker Patient-sammenhæng, som vi laver sammen med TrygFonden, til i højere grad at inddrage patienterne. Udfordringen er at få sundhedsvæsenet til at bruge dem«.