Ali tog orlov fra Viborg for at redde liv i Somalia

Han bor i Aarhus og arbejder i Viborg, men i to måneder var anæstesilæge Abdi Farah Ali tilbage i Somalia sammen med en kirurg fra Italien, en sygeplejerske fra København og en jordemoder fra Sverige, alle af somalisk oprindelse. De skulle sammen gøre en indsats på mor-barn-området, fordi fødsler i Somalia i alt for mange tilfælde får et tragisk udfald.

»Ja, det er det sted i verden, hvor flest mødre dør under fødslen. I hvert tiende tilfælde går det galt«, fortæller Abdi Farah Ali.

Meningen med rejsen var således at arbejde med ved fødsler, hvor der var komplikationer, og samtidig undervise læger, sygeplejersker og jordemødre. Det var formålet, men det gik helt anderledes, for da holdet først var landet i Mogadishu og gik i gang med arbejdet, kom somaliere med alle mulige sygdomme for at få hjælp.

»Vi så forfærdelige tilfælde, som vi aldrig nogensinde vil opleve i Danmark. Sygdomme, der blot har fået lov til at udvikle sig, uden der blev gjort noget. Så det blev en kæmpe udfordring«, fortæller Abdi Farah Ali.

Han kom til Danmark i 1996 som ung internmediciner på flugt fra borgerkrigen. Her uddannede han sig som speciallæge i anæstesi, og han arbejder nu i Viborg. Samtidig har han taget initiativ til at stifte Somalisk Sundhedsforbund (SSF), der har 170 medlemmer, og som også har fået en søsterorganisation i Sverige. Det var SSF, der havde arrangeret opholdet i Somalia.

Sundhedsvæsenet ødelagt

»Vi har i forbundet tre opgaver: Vi vil gøre noget for somaliere her i landet, vi vil hjælpe og støtte hinanden under uddannelse inden for sundhedssektoren, og vi vil hjælpe somaliere i Somalia. Det er det sidste punkt, vi nu opprioriterer«, fortæller Abdi Farah Ali.

For ham var mødet med forholdene på sygehusene i hans oprindelige hjemland en noget rystende oplevelse. Ikke mindst fordi han husker, hvordan det var før borgerkrigen, da han arbejdede som ung læge i Somalia:

»Den gang var det et dejligt land med et rimeligt velfungerende sundhedsvæsen. Sygehusene havde det, der var brug for, selv om forholdene ikke var som i Danmark. Nu er alt smadret, de mangler både det ene og det andet, og for mig var det meget trist at opleve. Samtidig var det en god oplevelse, fordi vi fik mulighed for at hjælpe rigtige mange somaliere, og fordi vi fik undervist læger, sygeplejersker og jordemødre undervejs«, siger Abdi Farah Ali.

Og pludselig stod de i det. En kvinde havde været i fødsel i tre dage, der var komplikationer, og barnet kom ikke. I sådanne tilfælde er det desværre typisk, at jordemødre blot venter, og udfaldet kan blive tragisk for familien.

»Vi foretog kejsersnit, og mor og barn overlevede. Mens vi var i gang, kom der bud fra et sted en times kørsel derfra, hvor der også var problemer. Men her kom vi for sent«, siger Abdi Farah Ali.

SSF vil nu arbejde for efteruddannelse af jordemødre i Somalia og en basisuddannelse af nye jordemødre, så de kan undersøge bedre, vejlede bedre og spotte komplikationer, hvor det er nødvendigt at få den vordende mor på sygehus.

»Et af målene er at leje huse tæt ved sygehuse, hvor gravide kan bo gratis et par uger før termin, når der er risiko for komplikationer«, siger Abdi Farah Ali, der således forventer en forstærket indsats fra SSF for at få nedsat antallet af fødsler, der går galt.

De tre drenge og bomben

I løbet af de to måneder bedøvede narkoselægen 215 patienter under ofte ret primitive forhold. Et sted havde de ingen anæstesipumpe, og bedøvelsen foregik med sovemidler gennem væskeindtaget. Og i en by med 15.000 indbyggere fandtes der på sygehuset ingen anæstesimaskine. Derfor tog Abdi Farah Ali initiativ til en lokal indsamling til en maskine.

»I Somalia er der nogle, der har en hel del penge, og mange, der slet ingen har. Uligheden er stor, men det lykkedes at få pengene samlet ind, og maskinen er nu bestilt«, siger Abdi Farah Ali.

Han er fuld af respekt for kirurg Shafie Adan Dirir, der under opholdet tog sig af det ene særdeles komplicerede tilfælde efter det andet, og i næsten alle tilfælde reddede liv sammen med resten af holdet.

»Der var tilfælde, hvor det var risikabelt at operere, men hvor det ville betyde døden ikke at gøre det. Vi havde en kvinde med så voldsom struma, at hun næsten ikke kunne trække vejret og ikke kunne synke. Vi havde en toårig dreng med en tumor så stor som en bold. Vi havde en ældre kvinde med en vandcyste, der i årevis havde fået lov til at vokse, så den havde fået nærmest abnorm størrelse. I sidstnævnte tilfælde blev vi takket af grædende pårørende, der havde opgivet alt håb«, fortæller Abdi Farah Ali.

Af sikkerhedsmæssige grunde holdt holdet lav profil, men der var alligevel en del opmærksomhed omkring deres ophold, og pårørende stod således frem i somalisk tv for at takke holdet.

»Vi så mange tragiske tilfælde. Tre brødre havde leget med en bombe, som viste sig ikke at være gået af. Den eksploderede og dræbte den ældste af drengene. De to andre var hårdt sårede, men de blev reddet«, siger Abdi Farah Fali.

Hans blik fortæller, hvor meget han glædede sig over hvert tilfælde, hvor det lykkedes mod alle odds, og han er ikke i tvivl:

»Jeg kommer til at tage derned flere gange. Der er så meget brug for det«, siger han. Så smiler han:

»Og så har jeg jo min gamle mor på 90 år dernede. Hende skal jeg jo holde øje med«, siger narkoselægen fra Aarhus, der deler sin tid mellem de tre ting, der virkelig betyder noget for ham: Hans familie, hans arbejde i Viborg og hans indsats for somaliere i både Danmark og Somalia gennem Somalisk Sundhedsforbund.