Alkoholpolitik uden procenter

Dramatiske fotos af ødelagte lunger, arterier og øjne i tv- og avisannoncer har gjort deres til, at færre danskere i dag ryger. »Hver eneste cigaret skader dig« hed Indenrigs- og sundhedsministeriets og Sundhedsstyrelsens rygestopkampagne sidste år, og den har med ministeriets egne ord vist sig at være særdeles succesfuld. Rygning dræber. Hvorfor ikke sige det ligeud?

Kampagnen, som gentages i forbindelse med kræftplan III, er blandt de seneste skud på en ambitiøs dansk rygepolitik. Den er ikke kommet af sig selv. Både Lægeforeningen og patientorganisationer har presset på for en aktiv rygepolitik med vægt på både at forebygge og behandle, og der er absolut stadig plads til forbedring. Men der har også været politisk lydhørhed over for de faglige argumenter.

Anderledes ser det ud på alkoholområdet. Her er det politiske ambitionsniveau lavt. Selv om danskerne i stort set alle internationale sammenhænge skiller sig som storforbrugere af alkohol. Desværre også blandt de unge. Konsekvenserne er både alvorlige sygdomme og ulykker. Oveni kommer de menneskelige omkostninger, som kan have mange former. Spørg f.eks. et barn, der vokser op i en familie, hvor far altid er fuld - også til konfirmationen og forældrekonsultationen i skolen. Det er ikke svært at finde et. Ca. 122.000 børn vokser op i familier med alkoholproblemer.

Sundhedsstyrelsen har for nylig offentliggjort sine nye retningslinjer til godkendelse af alkoholbehandlingssteder. Det sker efter, at medier har grebet flere behandlingssteder i underlødige metoder. Af forordet til retningslinjerne fremgår, at Sundhedsstyrelsen håber, at de vil sikre borgerne en kvalificeret alkoholbehandling. Det bliver der brug for - håbet altså. Retningslinjerne er alene en appel til den gode vilje. Der er ingen obligatoriske krav til behandlingsstederne. Kommunerne kan selv vælge, hvor de lægger niveauet.

Lige nu er det højsæson for julefester, og vi er næsten blevet vant til at se 16-årige komme vaklende på gaden med en juleøl i hånden. Regeringen kunne tidligere på året have valgt at sætte en 18-års-grænse for køb af al alkohol som de andre nordiske lande. Sådan blev det ikke. I dag kan 16-årige købe alkohol, hvis procenten er under 16,5. Det betyder, at de helt unge må vente med portvinen - og den savner de næppe - mens de stadig kan købe det, som de i forvejen helst vil have: nemlig alkoholsodavand og øl.

Den manglende vilje til at sætte sig igennem politisk bliver endnu mere grel, når man læser Sundhedsstyrelsens nye sammenligning af internationale nøgletal på sundhedsområdet. Her fremgår det, at nok lever danskere længere, men vi er stadig bagud.

Rapporten peger på et højt dansk forbrug af tobak og alkohol som væsentlige årsager til den forholdsvist lave danske middellevetid. Med andre ord: Danskernes liv vil fortsat være kortere end vore naboers, hvis ikke også forbruget af alkohol af falder.

Over en halv million danskere har et skadeligt alkoholforbrug, og 140.000 er afhængige af alkohol. Jeg tvivler på, at de får glæde af den udvandede manual, som kommunerne nu har modtaget fra Sundhedsstyrelsen. Selvfølgelig skal vi som læger aktivt bidrage til indsatsen for denne gruppe af patienter. Men opgaven er enorm, og der er et påtrængende behov for hjælp fra politikere, som tør have ambitioner på området og vedtager en alkoholpolitik, der virker.