Alkoholprofessoren

Den amerikanske tv-station CBS har fløjet et kamerahold til København og interviewet ham om det til deres berømte nyhedsprogram »60 Minutes«. British Medical Journal og andre estimerede videnskabelige tidsskrifter har publiceret hans forskning om emnet. I ind- og udland har han holdt foredrag om det - sågar i en dansk afholdsforening.

Danmarks kommende professor i alkoholforskning, læge Morten Grønbæk (Fig. 1), er mest kendt for sin forskning, som viser, at alkohol i moderate mængder er godt for helbredet. Faktisk er det bedre for sundheden at drikke et glas vin eller to om dagen end slet ikke at nyde alkohol.

»Det var en speciel oplevelse, at holde foredrag i en afholdsforening. Forestil dig at vise dem modellen over dødeligheden blandt afholdsfolk sammenlignet med personer, som drikker moderat!«, fortæller han.

På grund af sin forskning i de helbredsmæssige fordele ved at drikke øl, vin og spiritus er han ikke en stor beundrer af den svenske og norske alkoholpolitik, som går ud på, at man slet ikke skal røre alkohol. Modsat vurderer han heller ikke danskernes forhold til alkohol højt, for vi drikker simpelthen for meget, og uden at blive fanatiske, ville det gøre godt, hvis vi var lidt mere »svenske« i vores tilgang til alkohol.

Tolv liter alkohol per voksen per år - og voksen er man i alkoholstatistikkerne, når man er 14 år - så meget drikker dansken, og det er efter Morten Grønbæks mening alt for meget. Sammenlignet med andre lande er tallet højt, og forbruget burde halveres, mener han, som dog kan konstatere, at det er svagt faldende.

Men den kommende alkoholprofessor er oppe imod hårde odds, for bryggerierne og spiritusfabrikkerne kører til stadighed mere og mere aggressive reklamekampagner, nævner han, og måske til særlig ugunst for hans mission om at få danskerne til at drikke mindre, bebuder den ny regering, at afgifter på øl og spiritus skal sættes ned.

»Folk vil drikke mindre, vi vil få færre alkoholikere og færre alkoholskader, hvis vi indsnævrer tilgængeligheden til alkohol med færre udsalgssteder, kun bestemte tidspunkter, høj pris, m.m. Det kan med rimelighed dokumenteres, men det ser ud til at være i modstrid med den ny regerings måde at tackle tingene på«, udtaler Morten Grønbæk.

Unge i et tomrum

Danskernes generelt afslappede holdning til alkohol har efter Morten Grønbæks mening en meget uheldig konsekvens for de helt unge. Der er en stigning i beruselser hos de unge ned til 5. klasse, nævner Morten Grønbæk, og det er særligt beklageligt, for der er dokumentation for, at tidlig alkohol-debut øger risikoen for afhængighed og storforbrug senere i livet. Det støder ham derfor, at fodboldklubben FC København reklamerer for Carlsberg på brystet af spillertrøjerne.

»Når fodbolddrengene går med t-shirts, hvor der står Carlsberg, er det at overskride en grænse for, hvad der er forsvarligt. For det introducerer alt for tidligt en alkoholkultur for de unge. Vi behøver ikke at missionere som i Norge og Sverige, men derfor behøver det ikke at kamme helt over. Hvorfor skulle producenterne af alkohol være interesseret i at reklamere, hvis ikke det var for at sælge mere!«, siger han.

Forældrene bærer en stor del af ansvaret for, at de unge drikker løs, mener Morten Grønbæk.

»Mange forældre regner deres børn i 14- til 15-års alderen for næsten voksne, og så kan de vel selv tage hånd om deres drikkeri, men det er forældrenes ansvar. De unge står i et tomrum, og kaster sig ud i drikkeriet og kommer galt af sted. Forældrene er både ansvarlige som forbilleder og som værger«, pointerer han.

Idealismen mangler

Modsat fx Norge og Sverige, som i lang tid har haft veletablerede, centrale forskningsenheder i alkoholmisbrug, har alkoholforskningen i Danmark været spredt og underlig ukoordineret, nærmest afslappet, som vores forhold til at drikke det spirituøse fluidum.

Det skyldes få bevillinger, men også lægers holdning til emnet. Interessen hos læger for at forske i alkoholens sygdomsfremkaldende virkninger og deltage i det forebyggende arbejde har altid været beskeden. Der er bare ikke prestige i det, og det har været en bremse for udviklingen af området, nævner Morten Grønbæk.

»Idealismen mangler hos lægerne. Mange regner ikke alkoholisme for en sygdom. Men det er det på lige fod med en blodprop i hjernen eller cancer og dermed behandlingskrævende og en opgave for en læge. Allerede i studietiden kan jeg konstatere, at de medicinstuderende ikke er særligt motiverede for at lave forebyggende arbejde. Når jeg underviser medicinstuderende i alkohol og forebyggelse bliver de mærkeligt tågede, og liver kun op, når jeg fortæller sjove historier fra klinikken«, siger Morten Grønbæk.

Mange penge at spare

Selv om alkoholforskningen herhjemme generelt ikke har fået tilført mærkbart flere midler - de er bare fordelt anderledes - håber Morten Grønbæk, at Center for Alkoholforskning kan blive en samlende institution på forskningsfeltet.

Han er forsigtig med at komme med et bud på, hvad samfundet kunne spare af udgifter ved at sætte alvorligt ind med information, forebyggelse og intervention, men at det er store beløb, er han ikke i tvivl om. For Sundhedsministeriet lavede han som medlem af en forskergruppe i 1999 en undersøgelse (http://www.sum.dk/publika/alkoholrapport) om de samfundsøkonomiske konsekvenser ved alkoholforbrug og nåede frem til, at vores alkoholforbrug koster samfundet omkring 10 mia. kroner årligt.

I den sammenhæng finder han samfundets udgifter på ca. 65 mio. kroner til information og forebyggelse kritisabelt lavt set i forhold til de mulige økonomiske besparelser.

»En af grundene til, at alkoholforskning ikke er så højt prioriteret, er, at der er en ide hos politikerne om, at man ikke kan se virkningerne inden for en enkelt valgperiode«, nævner Morten Grønbæk.

Han påpeger dog, at det er muligt at fremvise markante resultater også inden for en valgperiode.

Fx offentliggør han snart en artikel i Ugeskriftet over alkoholforbruget og antallet af skrumpelevertilfælde i Norge, Sverige, Danmark, Finland og Frankrig.

For sidstnævnte lands vedkommende er alkoholforbruget faldet og antallet af skrumpeleversyge er samtidig faldet mærkbart. Et resultat som også ville kunne ses i Danmark, hvor antallet af personer med skrumpelever er stigende, og sagtens inden for en valgperiode, pointerer Morten Grønbæk.

Det grå marked

Det ny Center for Alkoholforskning vil få seks til syv videnskabelige medarbejdere.

Eftersom ti procent af befolkningen står for halvdelen af danskernes høje alkoholforbrug, er storforbrugerne en gruppe, som Morten Grønbæk især vil se nærmere på i sit arbejde som leder af Center for Alkoholforskning.

»Intervention over for storforbrugerne er vi egentlig ikke kommet så langt med, men det er påkrævet«, udtaler han.

Ud over at lav e interventionsprogrammer over for storforbrugerne, vil indsatsen primært være generel monitorering af området samt evaluering, gerne randomiserede trials, af den eksisterende alkoholbehandling.

Den offentlige behandling af alkoholikere er ikke tilstrækkelig dokumenteret, og de private tilbud er slet ikke, mener Morten Grønbæk.

»De private behandlingsinstitutioner er lidt af et gråt marked. En frygtelig masse private institutioner påstår, at de har en fantastisk god behandling med en succesrate på 60 til 70 procent afrusede personer et år efter endt behandling. Men tallene er usikre. De siger fx ikke noget om, hvem der er under behandling, og de private institutioner får typisk ikke fat i Holger fra bænken, som ikke kan lægge de nødvendige 40.000 til 50.000 kroner for at komme i behandling«, siger Morten Grønbæk.