Alle skal have datafangst

Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for type 2-diabetes er baseret på risikostratificering. Det betyder, at en velreguleret diabetespatient skal følges og kontrolleres i den primære sektor. Hvis kontrolmålingerne viser risiko for udvikling af komplikationer, skal den praktiserende læge samarbejde med eller henvise til specialister.

»Men i vores undersøgelse var hyppigheden af nogle af målingerne under standard«, siger overlæge Klavs Würgler Hansen, Diabetesambulatoriet, Regionshospitalet Silkeborg. Han refererer til undersøgelsen »Kvalitetsindikatorer for type 2-diabetes ved henvisning til diabetescenter« (se Ugeskr Læger 2010;172: 2832-6).

For eksempel havde mere end en tredjedel af patienterne i undersøgelsen ikke fået foretaget øjenundersøgelse, og næsten halvdelen havde ikke fået bestemt urinalbumin i to år før henvisning til optimeret behandling.

En af årsagerne kan være, at patienterne er udeblevet fra kontrollerne hos egen læge.

»Vi afventer derfor NIP-resultaterne for 2009/ 2010 med spænding. De data vil nemlig vise, om monitoreringshyppigheden er bedre for de patienter, som egen læge ikke har viderehenvist«, siger Klavs Würgler Hansen.

Mulighederne må ikke begrænses

Hvis årsagen til de manglende målinger er, at de praktiserende læger ikke har haft den nødvendige tid og det nødvendige overblik til at monitorere patienterne optimalt, kan registreringssystemet Sentinel Datafangst hjælpe. Men som det blev beskrevet i type 2-diabetes-artiklerne i Ugeskriftet (2010;172:2502-6), har datafangst ikke haft den store appeal. Kun 15 procent af lægerne har tilmeldt sig.

»Det ulykkelige er, at datafangst er hægtet op på forløbsydelse«, mener Klavs Würgler Hansen, og den holdning deler han med mange, også PLO's formand Henrik Dibbern, der sad med ved overenskomstforhandlingerne, da aftalen med regionerne blev indgået.

»PLO accepterede regionernes ønske om en forløbsydelse for budgetsikkerhedens skyld, men vi vurderede, at honoraret blev for lavt, og at godtgørelsen for softwaren langtfra dækkede anskaffelsesudgiften hos alle læger. Derfor kunne vi kun gå med til, at det blev frivilligt at tilmelde sig«, siger Henrik Dibbern.

Forløbsydelsen blev sat til 1.100 kroner, hvilket skulle svare til ca. fire årlige fremmødekontakter inklusive en årskontrol med dataindberetning.

»Det var først efter forhandlingerne, at vi blev klar over, at vi ikke var enige med regionerne om præcis hvor meget, der skulle være omfattet af honoraret for forløbsydelsen«, siger Henrik Dibbern, der på grund af økonomien ikke selv har tilmeldt sig datafangst.

»Nu er vi enige med danske regioner om, at datafangsts muligheder ikke må bremses af forløbsydelsens begrænsninger, og vi er villige til at indgå en aftale, der sikrer, at alle praksis inden for en nærmere bestemt årrække anskaffer datafangst og tager systemet i brug«, siger han.

»Systemet er en succes hos de læger, der anvender det. Det er meget brugervenligt og fremmer kvaliteten af behandlingen. Ved de kommende overenskomstforhandlinger vil vi gerne lave en aftale med regionerne om finansieringen af softwaren og lægernes arbejde med de data, som datafangst genererer«, siger Henrik Dibbern.