Allergiskole

Hver enkelt læge har ofte sin helt egen opfattelse af, om en patient lider af allergi eller ej. Og inden for samme specialgruppe er lægerne også tit meget uenige om både diagnose og behandling, når det gælder allergi.

»Det er meget frustrerende, og det gik op for mig, at det må der gøres noget ved«, siger Per Grinsted, der er praksiskoordinator på allergiområdet på Odense Universitetshospital (OUH). Indtil marts 2004 var han også selv praktiserende læge to dage om ugen, så han kender problemet med divergerende meninger om allergi blandt praktiserende læger fra det virkelige liv.

»Det er forskelligt, hvor stor viden den enkelte praktiserende læge har om allergi - eller for den sags skyld om diabetes, kræft, gynækologi og så videre«, tilføjer han.

»Vi kan selvfølgelig ikke være lige specialiserede inden for alle områder. Men det ville altså være dejligt, hvis man kunne højne det generelle vidensniveau på allergiområdet«, fortsætter han.

»Der er eksempler på, at patienter med en allergisk nysen sendes hjem med besked om, at det bare er en almindelig forkølelse. Det er forholdsvis let at efteruddanne læger, så de hurtigt gennemskuer, om der er tale om allergi eller ej«.

Samtidig er det også meget forskelligt, hvad de forskellige faggrupper ved om allergi. Hudlæger, allergologer og voksen- og børnelæger fortolker for eksempel typisk den samme viden helt forskelligt, forklarer Per Grinsted.

Konceptet bliver til

Per Grinsted er i bestyrelsen for Dansk Selskab for Allergologi og har samtidig sin daglige gang på OUH's allergicenter. Med den baggrund satte han sig for at skabe en ensartet, evidensbaseret viden om allergi, til alle læger i Danmark. Men hvordan kunne man gøre det - og helst på en ny måde, så det virkede?

Efter at have knyttet samarbejdsaftaler med Dansk selskab for almen medicin og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, gik Per Grinsted i gang med at udpege det team af læger og sygeplejersker, der skulle være med til at skabe det nye koncept. Det blev til en gruppe på 37 personer sammensat af syv dermatologer, syv pædiatere, syv allergologer, syv praktiserende læger og ni allergisygeplejersker fra hele landet. De blev håndplukket til opgaven blandt andet ud fra deres evne til vidensformidling og vilje til at arbejde i team. Samt selvfølgelig ud fra deres faglige engagement.

Hele gruppen blev så isoleret på et hotel langt ude på landet med slukkede mobiltelefoner i to dage. Og på de to dage blev størstedelen af undervisningsmaterialet til.

De fik opgaver inden for allergiområdet og arbejdede sammen i faggrupperne samt på tværs af dem i plenum. Fire sekretærer var med, og de renskrev det materiale, grupperne fremlagde. For eksempel om forebyggelse af allergi, om høfeber, astma, kontaktallergi, fødevareallergi osv. Kravet var, at de skulle blive enige, før de fremlagde noget - og det lykkedes faktisk.

Praktiske øvelser

Det er det samme team af læger og sygeplejersker, der kommer til at sætte undervisningen i gang rundt om i landet. Kurserne starter i april 2005 i Vejle og Odense, og til januar 2007 skulle alle praktiserende læger i landet have haft tilbud om at komme på kursus.

Kurserne ude i landet kommer også til at strække sig over to dage, og her vil en del af undervisningen foregå i værksteder med praktiske øvelser - blandt andet i at prikteste, allergivaccinere, måle peakflow og smøre med salver i de rigtige mængder osv. På hinanden forstås.

Til projektet har Per Grinsted fået en million kroner i støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og de er brugt til det indledende seminar, til de nødvendige undervisningsmaterialer og til de kommende kurser.

»Det er hamrende vigtigt, at udgangspunktet for undervisningen er det samme overalt i landet, så undervisningsmaterialet er designet ligesom en slags omrejsende cirkus, som underviseren pakker ud, og så er det hele klar: Overheads, arbejdspapirer, opgaver osv. Alt er synkroniseret og tilrettelagt, så der ikke kræves andet end lokaler og fortæring for at afholde kurset«.

På hvert kursus er der seks undervisere - en fra hver lægelig faggruppe samt to allergisygeplejersker. Der vil være plads til 60 deltagere på hvert kursus, og det er for praktiserende læger og deres personale. Kursuslederen er en af de syv praktiserende læger fra teamet.

»Det skal være dem, for dermed sikrer vi, at specialisterne ikke fortaber sig i detaljer. Det skal være absolut praksisrelevant«, siger Per Grinsted.

Samarbejde

»Målet er, at de praktiserende læger efter kurset er klædt på til at gå i dialog med specialisterne om allergirelaterede emner«, forklarer Grinsted. »Og i samarbejde med dem«, tilføjer han.

»Praksis skulle herefter gerne være, at den praktiserende læge i langt de fleste tilfælde udreder og behandler de allergiske patienter, men også at han eller hun henviser til allergispecialisten i udvalgte tilfælde. Og specialisten henviser igen patienten tilbage til egen læge, når behandlingsplanen er fastlagt.

Kommunikationen mellem den praktiserende læge og specialisten er selvfølgelig uhyre vigtig. Den foregår i over 90 procent tilfælde via elektronisk kommunikation, så risikoen for at misforstå hinanden skulle være minimal«.

Den form for samarbejde er der desværre alt for lidt af nu, tilføjer han. Og det er netop en meget væsentlig del af problemet. For patienterne er naturligvis bedst tjent med, at lægerne kan og vil samarbejde om den optimale behandling.

»Samtidig har specialisterne ingen interesse i at holde på patienterne. Der er ikke brødnid med i billedet. Dertil er der alt for mange allergikere. Men der er en uheldig tendens til, at specialisterne sidder godt på deres viden - og bliver siddende. Det er det, vi skal have opblødt. I det her koncept er det netop af den allerstørste vigtighed, at alle sætter en ære i at samarbejde og informere videre«, siger Grinsted.

»Her vil jeg gerne fremhæve vores eget allergicenter som ideal på det område. Her kan praktiserende læger bede om et praktikophold, eller de kan bede om at måtte komme og blive undervist sammen med deres patient.

Vi skal frem til, at læger sætter en ære i at hjælpe deres kolleger - til patienternes bedste. Både på allergiområdet og på alle andre felter. Det er faktisk det, det drejer sig om«, siger Per Grinsted.

Compliance

Hans Christian Siersted er daglig leder af Astmaklinikken for voksne på OUH og har derfor en god fornemmelse af, hvor stort behovet for et udvidet samarbejde mellem specialister og praktiserende læger er.

»Her på Fyn findes der statistisk set omkring 4.000 voksne med svær astma, der kræver specialistbehandling, og der kommer omkring 200 nye til hvert år. Vi burde se en ret stor del af dem her på klinikken. Men der henvises kun knap 400. Det er synd, for det betyder jo, at der går en stor gruppe patienter rundt, som kunne have det bedre, hvis de fik den specialistbehandling, de har brug for. Her håber jeg, at kurserne kan hjælpe med til, at de praktiserende læger hurtigere får blik for hvilke patienter, der sk al henvises videre til specialister, og hvilke der får tilstrækkelig hjælp hos egen læge«, siger Siersted.

»Da man på et tidspunkt testede hollandske praktiserende lægers evne til at klassificere deres astmapatienter, undervurderede de typisk patientens astmagrad og dermed behov for behandling mellem et og to trin på en firetrinsskala«, tilføjer han.

Samtidig spiller det ind, at astma- og allergipatienter har en tendens til at underdosere sig selv med medicin. De er ofte bange for bivirkninger og forestiller sig, at disse bliver mindre ved nedsat dosis. Her ville det være fint, hvis de praktiserende læger var bedre klædt på til at motivere og uddanne patienterne, så der kan etableres et partnerskab om behandlingen, forklarer Hans Christian Siersted.

Væk med katten

»Større fokus på de allergiudløsende faktorer i patienternes miljø vil også være på dagsordenen på kurserne. Det er vigtigt at udspørge grundigt om livsstil og boligforhold. Hvad er der af røg, støv og husdyr omkring patienten? Ofte vil det jo være tilstrækkeligt at fjerne de allergiudløsende faktorer omkring patienten, for at han eller hun kan få det bedre. Den slags patienter er der oftest ingen grund til at henvise til specialister. Det handler i bund og grund om at få fordelt patienterne rigtigt imellem specialister og praktiserende læger. Så de mest behandlingskrævende får specialbehandling, og den langt større gruppe mindre behandlingskrævende patienter får den nødvendige hjælp hos deres egen læge. Målet er en form for shared care, hvor vi læger bliver mere opmærksomme på at viderehenvise de rigtige patienter. Måske har fru Hansen kun brug for at komme til specialist hver anden gang. Og så er det bare det, der skal aftales«.

Fakta

Den praktiserende læge

Kirsten Wengler er praktiserende læge i Odense. Hun har før været på priktestkursus, men synes, det tager for lang tid at lave dem i sin egen praksis.

»Jeg har solopraksis og ingen sygeplejerske ansat, så det passer ikke særlig godt ind i min praksis at prikteste. Det tager jo omkring en halv time, og det kan være svært at passe ind tidsmæssigt. Jeg har mere brug for et sted, jeg kan henvise til og få lavet priktest.

Til gengæld kan jeg sagtens selv fortolke på resultaterne og måle peakflow og lungefunktionstest osv. Så det jeg har brug for, er faktisk netop et velfungerende netværk - for eksempel med specialisterne«.

Fakta

Allergologen

Shared care er målet.

Hvis specialister og praktiserende læger bliver mere opmærksomme på at henvise de rigtige patienter til hinanden, bruges ressourcerne bedre - til gavn for patienterne.

Der forskes meget inden for astma- og allergiområdet, og den store nye viden der opstår, skaber helt naturligt et behov for videreuddannelse af læger. Der er mange ting, man kan gøre endnu bedre i dag end for få år siden, og den viden skal jo gerne komme patienterne til gode.

Det mener allergolog og lungemediciner Hans Christian Siersted, der er overlæge ved lungemedicinsk sektion på OUH. Han er en af de 37 læger, der blev inviteret med på seminar for at udarbejde undervisningsmaterialet til den kommende kursusrække i allergi, og dermed også blandt underviserne på kurserne.

»Det er bestemt ikke ment som en kritik af de praktiserende læger. De kan umuligt være lige opdaterede på alle felter. Men jeg synes, Per Grinsteds initiativ til videreuddannelseskurserne er en fantastisk god ide«, siger han.

Fakta

Indenrigs- og Sundhedsministeriets bevillingsskrivelse

»Formålet med kurserne er at fremme korrekt diagnosticering og behandling af allergiske sygdomme i almen praksis og at medvirke til et bedre tværfagligt samarbejde til gavn for denne patientgruppe«.

Fakta

Patienten

Anette Møller er mor til en 12-årig dreng med allergisk udløst astma:

»Jeg ville ønske, vores egen læge havde været hurtigere til at opdage, at det er en allergisk astma, min søn har. Det kunne nok have sparet ham for en del sygdom og et grimt astmaanfald, hvis han tidligere var kommet i den rette medicinske behandling. Måske kunne han også have undgået den megen antibiotika, han i årenes løb har fået.

Vores egen læge kaldte den rallende vejrtrækning for en grim forkølelse og gav ham hostemedicin og antibiotika.

Først da vi en aften tog ind til lægevagten, fordi han næsten ikke kunne få vejret, blev vi henvist til indlæggelse på astmaafdelingen, hvor han straks kom i behandling. Han var dagpatient i tre dage, hvor han fik astmamedicin med inhalator, og derefter har de fulgt ham ambulant.

Resten af familien blev derefter priktestet og kom også i behandling. Vores hyppige luftvejslidelser viser sig nemlig også at skyldes allergi.

Det ærgrer mig, at især min søn kunne have fået det bedre meget før, hvis han hurtigere havde fået den rigtige behandling«.

Fakta

Dansk selskab for almen medicin

»Vi forventer, at kurserne i høj grad kan hjælpe med til at formidle en større viden på allergiområdet«, siger Torsten Sørensen, direktør i Dansk selskab for almen medicin.

»I mine øjne har kurserne den force, at de kombinerer en større viden med konkrete praktiske øvelser - for eksempel i at allergivaccinere. Det vil vi gerne støtte.

Vi vil i øvrigt også følge forløbet nøje med henblik på eventuelt at overføre modellen til andre felter«.

Fakta

Astma-Allergi Forbundet

»Vi har fulgt projektet med kurserne helt fra starten og synes, det er en rigtig god ide, som vi tror mange praksislæger vil tage godt imod«, siger Anne Holm Hansen, der er informationschef i Astma-Allergi Forbundet.

»I vores rådgivning fornemmer vi, at der er meget forskellige holdninger til, hvad der opfattes som rigtigt og forkert inden for astma- og allergibehandling - både blandt patienter og læger. Skal der for eksempel lægges mest vægt på den medicinske behandling - eller lige så meget på forebyggelse af allergien?

Inden for de sidste ti år er patienterne begyndt at sætte sig meget bedre ind i deres egen sygdom end tidligere. De ringer ofte til os, før de går til deres egen læge. De vil vide noget, allerede før de konsulterer lægen, så de bedre kan gå i dialog med ham eller hende. De meget autoritetstro patienter er der efterhånden færre af. Det vil være dejligt, hvis kurserne kan ændre lidt på den kultur, der er mellem patient og læge. Læge og patient må gerne blive bedre til at kommunikere og arbejde sammen. Det samme gælder de forskellige faggrupper af læger«.