Almen medicin et anerkendt speciale

I det daglige slid er det vigtigt at tænke på, at forskningsenhederne som institutioner har været med til at placere faget almen medicin som et bredt anerkendt speciale på lige fod med de øvrige lægelige specialer.

Forskningsenhedernes opgave er at forske i almenmedicinske problemstillinger, at formidle ny viden til de praktiserende læger og være åbne over for kollegerne.

Hvad laver forskningsenheden i Århus?

I Århus har man specielt prioriteret fire hovedarbejdsområder:

1. Cancerpatientens forløb.

2. Psykosomatiske lidelser/somatisering.

3. Danpep-projektet dvs. patienternes vurdering af almen praksis.

4. Screening især med henblik behandling af chlamydia-infektioner i almen praksis.

Derudover har man fokuseret på metodeudvikling især med fokus på kvalitetsvurdering og kvalitetsudvikling. Der har været et meget positivt og givende samarbejde med Århus Amt i denne udvikling. Amtet har været en værdifuld sparringspartner bl.a. i forbindelse med metodeudviklingen af vurderingen af patientforløb og i et meget konstruktivt samarbejde med amtets kvalitetsudviklingsudvalg.

Flere ph.d.-studier er blevet finansieret af amterne, både Århus, Nordjylland, Vejle og Ringkjøbing Amt har bidraget.

Forskningsenheden er en vigtig sparringspartner

Frede Olesen betragter forskningsen-heden i Århus som en vigtig sparringspartner for flere instanser. Der er mange henvendelser fra Sygesikringen, fra praksisudvalget og fra efteruddannelsesgrupperne. Der er få henvendelser fra praktiserende læger omkring egne projekter, men Frede Olesen mener, at disse læger henvender sig til de regionale forskningsvejledere.

Forskningsenhederne har en vigtig opgave i at knytte den hårde dagligdag som praktiserende læge sammen med det politisk-administrative system forstået som Praksisudvalgene og kva-litetsudviklingsudvalgene og vores grund- og videreuddannelse.

Vigtig del af såvel specialeuddannelsen som videreuddannelsen

For 20-25 år siden var forskning ikke en del af uddannelsen til praktiserende læge. I den nye specialeuddannelse vil der være 12 ugers forskningstræning. Hvilken rolle forskningsenhederne kommer til at spille i denne del af uddannelsen er endnu ikke afklaret, men det er glædeligt med træning i forsk-nings- og udviklingsarbejde, og vi vil bestemt gerne være samarbejdspartnere, siger Frede Olesen. Der skal i nærmeste fremtid afholdes møde med de regionale uddannelseskoordinatorer om organiseringen af den nye uddannelse.

Der er nok ingen tvivl om, at der vil være en vis procentdel af de nyuddannede almenmedicinere, der vil bruge nogle år i forskningsmiljøerne. Det er en glædelig udvikling for at bevare og videreudvikle vores fag, men kontakten til dagligdagen som praktiserende læge skal fortsat bevares. Det er der i dag mulighed for som delepraksis.

Internationale kontakter

Forskningsenheden i Århus har fine internationale kontakter. Vi kan både lære meget fra andre lande, men bestemt også lære andre noget om kvaliteterne i dansk almen medicin og den måde vi organiserer os på, siger Frede Olesen.

Der er primært kontakt med de skandinaviske lande, Holland og England.

Vores vagtlægesystem har givet genlyd i hele verden, og Frede Olesen har allerede holdt foredrag flere gange og skal igen af sted til Holland for at fortælle om vores vagtlægesystem.

Ekstern vurdering af Forskningsenheden

Forskningsenheden i Århus er ligesom de andre forskningsenheder blevet bedømt af en ekstern ekspertkomite med deltagelse fra bl.a. Norge. Frede Olesen finder det naturligt, at man ønsker at vide hvad bevillingerne bruges til, men det har været meget glædeligt at opleve, at man også var villig til at tage konsekvenserne af bedømmelsen.

I Århus har bemandingen ligget under den kritiske grænse, og lokaleforholdene har været små og utidssvarende. Det vil der nu blive ændret på.

Effekten af den eksterne bedømmelse har været synlighed og indsigt.