Skip to main content

Almen medicin skal være mere synlig på universiteterne

Mette Bitsch-Christensen. P.L.O.-redaktør

1. nov. 2005
6 min.

Der er nu ansat projektchefer for alle tre universitetspraksis. Speciallæge i almen medicin Jens Aage Stauning er ansat i København [1], speciallæge i almen medicin Jørgen Nexøe er ansat i Odense og speciallæge i almen medicin Birger Aaen-Larsen er ansat i Århus.

Jørgen Nexøe er udpeget som projektleder i Odense.

Jeg træffer Jørgen Nexøe på hans fridag. Børnene har haft brug for assistance. Det er første skoledag for hans yngste barn.

Jørgen Nexøe blev ansat som projektchef for APU - almen praksis ved universitetet - i Odense den 15. marts 2004. Det forberedende arbejde er gået i gang, men som alt andet har det ligget stille i sommerferien. Jørgen Nexøe blev færdig som speciallæge i almen medicin i 1998 samtidig med, at han færdiggjorde sin ph.d.-afhandling om influenzavaccinationer af ældre. Han er nu på sjette år deltidsansat som vikar i en praksis i Odense samtidig med, at han er seniorforsker på Forskningsenheden for Almen Praksis.

«Vi har været en gruppe ph.d.-studerende i det almenmedicinske forsk-ningsmiljø, som i mange år har diskuteret og været interesseret i at knytte almen praksis tættere til universitet. Al-men praksis skal være mere synlig i universitetsmiljøet for at kunne rekruttere kommende praktiserende læger«, siger Nexøe.

»Det er vigtigt at forstå, at patientkontakt, undervisning og forskning er nødvendige og ligeværdige elementer i arbejdet som almenmediciner. Almen medicin er et klinisk speciale på linje med intern medicin og kirurgi. Vi er mere klinikere end teoretikere«, påpeger Jørgen Nexøe.

»Vi har fået opbakning fra forsk-ningsmiljøet, og da planerne blev mere konkrete, meldte jeg mig som leder af projektet«, fortæller Jørgen Nexøe.

Det fungerer i Holland

Jørgen Nexøe har været i Holland og Belgien for at studere eksisterende institutioner, der ligner vores APU. I Hol-land har de eksisteret i 25 år. Det har vist sig, at det er muligt at få en praksis tilknyttet universitetet til at fungere som en helt almindelig gennemsnitskompagniskabspraksis.

I hverken Holland eller Belgien kunne der påvises forskelle ved sam-menligning med andre kompagniskabs-praksis i patientsammensætningen, kontinuitet i læge-patient-forholdet eller i ydelsesmønsteret.

Det »Almenmedicinske Hus« i Odense

Det forventes, at almen praksis ved universitet i Odense kan etablere sin praksis i stueetagen i Odense Kommunes tidligere plejehjem på Sdr. Boulevard. Desuden skal det »Almenmedicinske Hus« huse Syddansk Universitets Forsk-ningsenhed for Almen Medicin, den selvejende institution Forskningsenhe-den for Almen Praksis, Audit Projekt Odense, specialeuddannelsen for almen medicin i regionen, kvalitetsudviklingsprojekter samt den almenmedicinske forskningskonsulent og de amtslige praksiskonsulenter.

»Herved bliver almen medicin mere synligt i universitetssammenhænge samtidig med, at der gerne skulle komme en synergieffekt af det liv, der vil være i huset fra tidlig morgen til sen aften«, siger Jørgen Nexøe.

Udfordringen er at komme i gang

Den store udfordring lige nu er at finde praktiserende læger, der er interesserede i at sælge deres praksis med passende beliggenhed til APU-Fonden med henblik på at etablere et fornuftigt patientgrundlag for APU. Det skal gøres både fagligt og økonomisk attraktivt at være ansat i en universitetspraksis. Lægerne vil blive ansat på kontrakt i APU-selskabet, og indtjeningen vil være afhængig af sygesikringsydelserne samt lønnen ved universitets- eller forskningsenhedsansættelsen. Der skal ikke betales goodwill, men på den anden side spares der heller ikke op i praksis. Det vil nogle læger betragte som en fordel, andre som en ulempe. Indtjeningen via sygesikringsydelserne kræver naturligvis, at patientgrundlaget er i orden. Der vil gælde de samme reguleringsordninger, f.eks. § 100-opgørelser som for enhver anden praksis under sygesikringsoverenskomsten.

Lægerne kommer til at fungere som i en kompagniskabspraksis organiseret i anpartsselsskabsform med en formel leder. Jørgen Nexøe vil gerne fortsætte som leder, når projektet er kommet i gang, men som han udtrykker det, ønsker han ikke at være en stereotyp arbejdsgiverleder, hvad han heller ikke mener, at der er behov for.

Jørgen Nexøe mener, at det vil kræve en stor indsats at være ansat i en APU. »Ansættelse i APU vil næppe være en mulighed som retrætepost for ældre praktiserende læger«, slutter han.

Turen går fra Grønland til APU i Århus

Birger Aaen-Larsen sidder klar ved telefonen i Nuuk i Grønland, da jeg ringer. Han fortæller, at i dag er vejret flot, en klar luft med høj himmel. Birger Aaen-Larsen har de sidste 2 år arbejdet som chef for distriktslægerne i Grønland.

Arbejdet som chef i Kystledelsen i Grønland er et skrivebordsarbejde. »Jeg længes tilbage til det kliniske arbejde og glæder mig til at lægge varme fingre på et blødt maveskind igen«, siger Aaen-Larsen.

Birger Aaen-Larsen blev fanget af stillingsopslaget som projektchef for det kommende APU i Århus. »Det var et af den slags stillingsopslag, hvor man får en tiltagende fornemmelse af varme i kroppen, jo længere ned i teksten man læser! Stillingen kombinerer på bedste vis det kliniske arbejde med undervisning samt det at være leder og have en administrativ funktion«.

Birger Aaen Larsen er speciallæge i almen medicin og har været praktiserende læge i Spentrup nord for Randers i 14 år.

I den periode var han medlem af praksisudvalget og formand for sygehuskontaktudvalget. Efter at have solgt sin praksis gik det til sundhedsforvaltningen i Viborg Amt med fokus på kvalitetsudvikling.

Siden 1986 har Birger Aaen-Larsen flere gange været i Grønland. Det har kunnet kombineres med en Mastergrad i Public Health fra Nordiska Hälso-vårdshögskolan i Göteborg, da det er en 2-årig uddannelse, der kan tages i moduler. Masterafhandlingen, en epidemiologisk undersøgelse af børnedødeligheden i Grønland, var inspireret af arbejdet som distriktslæge i Julianehåb.

Birger Aaen-Larsen vil ikke betegne sig selv som forsker, men som bruger af sundhedsvæsenet og er specielt interesseret i samspillet mellem det omliggende samfund og sundhedsvæsenet.

Birger Aaen-Larsen har i tidens løb interesseret sig meget for kvalitetsudvikling, og specielt et naturligt følgespørgsmål hertil - hjælper det?

Birger Aaen-Larsen peger på, at øget anvendelse af it vil kunne løfte kvaliteten og nævner de initiativer, der i øjeblikket tages inden for lægemiddelområdet, i øvrigt et område der har hans store interesse.

APU i Århus

»Jeg finder det tillokkende, at der i Århus er lagt op til et godt fagligt miljø mellem almen medicin og folkesundheden i ,Huset med de to døre` på Trøjborg«.

»Det er vigtigt, at vi får etableret en praksis så tæt på en gennemsnitlig almen praksis som muligt. Uden forankring i lokalmiljøet og uden opbakning fra de århusianske læger kan det ikke lade sig gøre«, pointerer Birger Aaen-Larsen. »Men jeg tror på, at opbaknin-gen er der - også fordi projektet er diskuteret grundigt igennem, inden det blev vedtaget og sø sat«.

»I Århus planlægger vi en praksis beregnet til 4 fuldtidsansatte læger, men med reelt 8 læger ansat, da konstruktionen er deltid i praksis og deltid på universitet. Det skal være et rart sted at være med et godt fagligt og socialt miljø - det skal svinge lægerne imellem, men også i forhold til personalet«, siger Aaen-Larsen. Ifølge anpartsselskabsloven skal der udpeges en direktør, og Birger Aaen-Larsen har i Grønland oplevet, at mange læger synes, det kan være rart at slippe for det administrative bøvl, og som oftest giver det ikke problemer, at der er udpeget en leder. »Men den enkelte læge vil naturligvis selv have det lægefaglige ansvar«, siger han.

APU-projektet er i gang

Der er nu ansat projektchefer for alle tre universitetspraksis. APU-projektet er løbet i gang, og i løbet af de kommende måneder vil det tage form, og indholdet vil udkrystalisere sig. Vi vil følge udviklingen og glæder os til, at de tre praksis kommer i gang.


Referencer

  1. Jens Aage Stauning er interviewet i Ugeskr Læger 2003;165:4461-3.