Skip to main content

»Almen praksis er det sted i sundhedsvæsenet, hvor borgeren inddrages mest. Uden sammenligning«

Det var i høj grad svage og stærke patienter, differentieret basishonorar og forløbsydelser, der blev diskuteret, da formændene for PLO og DSAM mødte deres medlemmer til debatsession på årets Lægedage.
Christian Freitag og Anders Beich i de varme stole. Foto: Claus Boesen
Christian Freitag og Anders Beich i de varme stole. Foto: Claus Boesen

Line Felholt

13. nov. 2019
6 min.

Det var tydeligt, at temaet for årets Lægedage rammer lige ind i hjertet på mange praktiserende læger. For hvordan sikrer man rent faktisk mest sundhed til alle sine patienter? Det var der en del bud på og ikke mindst kritiske kommentarer til ved den traditionsrige debatsession »Mød formændene«, der løb af stablen tirsdag aften på årets Lægedage i Bella Center på Amager. DSAM-formand Anders Beich og PLO-formand Christian Freitag sad i de varme sæder foran et godt fyldt auditorium.

»I min praksis har vi mange sydhavnspatienter. Vi er vel Københavns svar på Grønland«, lød det fra en af lægerne i salen.

»Det her forløbsydelsesbavl er ikke en økonomisk fordel for mig på nogen måde. Den pose penge, vi fik lovet i sidste overenskomst, er der ikke. Jeg taber ikke på det, men jeg vinder heller ikke. Det er logik for burhøns, at tunge patienter med masser af sygdomme kommer mange gange«, fortsatte den praktiserende læge fra Vesterbro, som kom med det første indlæg fra salen som svar på de to formænds indledende ord om tidens hotte emne: Mest sundhed til dem med størst behov.

»En masse af os praktiserende læger er ikke interesseret i indtjening, men i at gøre det bedre. Vi er ansvarsfulde over for vores patienter, men er bange for at sidde fast i en arbejdsbyrde, vi ikke kan arbejde med«, lød et andet indlæg fra salen.

Og ikke mindst:

»De fleste læger er opmærksomme på at give mest tid til dem med størst behov. Men vi trænger til tidshonorering. At man viser os tillid, så vi kan bruge tid på de patienter, som vi synes, det giver mening at bruge tid på«, lød endnu et indlæg fra salen.

Ikke ansvarlig for al sundhed

Det var tydeligt i både lægernes indlæg fra salen og formændenes svar fra scenen, at mest sundhed til dem med størst behov er tæt knyttet til et af tidens buzzwords: populationsomsorg. Som handler om både behov for differentieret basishonorar og diskussion af forløbsydelser, men i høj grad også om blødere parametre som grænsedragning. Til verden uden for praksis. For er det et populationsansvar eller en populationsomsorg, de praktiserende læger skal tage på sig? Her var formændene for PLO og DSAM tydelige i spyttet.

»Oprindeligt hed det populationsansvar. Man snakkede om, at praktiserende læger i højere grad skulle påtage sig ansvaret for den samlede danske populations sundhed. Men det er en ordentlig mundfuld, når det meste sundhed generes uden for sundhedsvæsenet. Det er svært at tage ansvar for noget, som vi ikke har indflydelse på. Derfor omdøbte vi det til populationsomsorg, forstået som omsorg for den lille population, som vi har i hver enkelt praksis, og hvor vi i højere grad tager os af dem, der sjældnere opsøger os af egen drift, fordi vi faktisk ved, at der er nogle grupper, der har stor benefit af, at vi udøver lidt mere omsorg for dem«, lød det fra Anders Beich, DSAM.

»Jeg er meget enig i Anders Beichs udlægning af det«, lød det fra PLO’s Christian Freitag.

Men han havde også en anden mere jordnær vinkel på den værdiprægede diskussion om populationsomsorg:

»Jeg varetager PLO-medlemmernes interesser. Det skal vi ikke glemme, heller ikke når vi taler om social ulighed og populationsomsorg. Vi har endda Stephanie Loses ord for, at vi skal rekruttere flere praktiserende læger. Som forening er vi her for at gøre det bedre at være praktiserende læge, og vi kender ikke svarene i den igangværende medlemsundersøgelse, men den kommer til at vise, at for mange allerede er eller er tæt på at være udbrændte. Det skal vi forholde os til«, lød det fra Christian Freitag, der lod pointen flyde over i de kommende overenskomstforhandlinger.

»Vi skal gerne have en aftaletekst, hvor vi kan gøre noget, som hjælper de komplekst syge, ældre, medicinske patienter og de mange med psykiske lidelser fra den lette til den svære ende af skalaen. Den vej vil vores medlemmer gerne. Og det må den kommende overenskomst gerne vise«, lød hans pointe.

LÆS OGSÅ: DSAM og PLO: Vi er nok ikke så uenige, men vi har forskellig tilgang

PLO: Lægen ved bedst

Hvordan den kommende overenskomst skal løse lægernes behov for mere tid til de svage patienter og et bedre honoreringssystem for behandling af disse patienter blev diskuteret af både læger i salen, der tog ordet, og formændene på scenen.

Buddene spændte helt fra en læge i salen, der foreslog et tjek ind-tjek ud-system a la rejsekortet, så konsultationen i højere grad var tilpasset patienternes behov. Og kontrolfunktionen af den lange konsultation lå hos patienterne frem for regionen.

Den løsning var formændene ikke lige meget stemt for.

»Man skal være klar over, at man med den model giver patienten retten til at fastholde tiden hos lægen. Spørgsmålet er, kan de det? Der er højtuddannede patienter i Holte, der fastholder lægen uden at have særligt behov. PLO’s tanke er, at det er lægen, der ved bedst, hvad lægens tid bedst er givet ud til«, lød det fra Christian Freitag.

»Jeg kan godt lide tanken om, at patienter inddrages på forskellige niveauer. Alle vegne i sundhedsvæsenet handler det om at patienter tages med på råd. Derfor kunne vi også godt spørge brugerne i forbindelse med overenskomsten«, lød det fra Anders Beich.

Christian Freitags svar hertil faldt prompte:

»Almen praksis er det sted i sundhedsvæsenet, hvor borgeren inddrages mest. Uden sammenligning«.

Multimorbiditet er mere relevant

Også forløbsydelser for flere sygdomme end KOL og diabetes blev rejst som en mulighed, men afvist af Christian Freitag, som så det som »lang mere relevant« at kigge på multimorbiditet og multifarmakologi i den sammenhæng.

»Jeg tror dog ikke, at det kommer denne gang«, sagde han om sine forventninger til den kommende overenskomst.

Men en ting er, hvordan den enkelte praktiserende læge honoreres for de enkelte konsultationer. Noget andet er økonomien praksisser og endda regioner imellem. Især Christian Freitag var inde på diskussionen om udligning mellem mere og mindre sundhedsbelastede praksisser og udligning mellem mere og mindre sundhedsbelastede regioner.

»Det næste, vi bliver udfordret på, er balancen. Altså det der med, om nogle har det for godt, og om der er nogle af vores medlemmer, der skal give til andre i overenskomsten. En idealforestilling om, at vi skal være mere lige. Men jeg er ikke sikker på, at en kæmpe udligningsreform er godt, når vi er så forskellige, som vi er. Vores forskellighed må godt afspejle sig i måden, vi driver klinik på«, lød det fra formanden for PLO.

Desuden blev klippekortordninger nævnt med et antal klip til honorering af den komplekse konsultation. Og fra salen blev det foreslået, at indvandrerpatienten kunne indregnes i differentieret honorering. Men det ville Christian Freitag gerne holde PLO ude af.

»Det giver kun problemer. Det er ikke PLO's opgave at sige, at den etnicitet eller den alder er mere værd end den. Hvis etnicitet skal ind, er det nogle andre end os, der skal lave modellen for den kalkule«, slog han fast.

»Men I må rigtig gerne komme med ideer til, hvordan vi kan lave en aftale, som belønner arbejdet med de patienter med mest behov«, lød opfordringen fra Christian Freitag.