Skip to main content

Almen praksis skal rustes bedre til at behandle ældre patienter

Langt færre patienter skal behandles på sygehuset. Det er et erklæret mål i sundhedsreformen. Overlægeforeningens formand frygter at de ældre patienters kompleksitet vil blive overset.
Det kræver en oprustning af primær sektor, hvis ikke ældre patienter skal opleve et fald i kvaliteten, mener Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen.
Det kræver en oprustning af primær sektor, hvis ikke ældre patienter skal opleve et fald i kvaliteten, mener Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen.

Britt Lindemann, brl@dadl.dk

18. jan. 2019
3 min.

Ud fra devisen om, at ”Hvad der ikke er svært, skal være nært” lægger sundhedsreformen op til at behandlingen af ældre medicinske patienter skal flyttes fra hospitalerne til almen praksis og kommunerne. Det skal være med til at sikre målsætningen om 40.000 færre indlæggelser i 2025.

Overlægeforeningens formand, Lisbeth Lintz, er positiv overfor planen om at styrke det nære sundhedsvæsen, så det i højere grad kan behandle og yde omsorg til den stærkt voksende gruppe af ældre patienter. Men det er en fejl at tro, at netop dén patientgruppe ikke er kompliceret, siger Lisbeth Lintz, som er speciallæge i geriatri på Holbæk Sygehus.

”Lige præcis de ældre, skrøbelige patienter fejler sjældent kun én ting, og de har ofte en atypisk præsentation af deres symptomer i forhold til yngre voksne. Derfor er det problematisk, hvis der ligger en tanke bag om at gamle patienter er ukomplicerede at behandle. Sådan hænger det slet ikke sammen, og den tanke bekymrer mig,” siger Lisbeth Lintz.

Hun imødeser derfor med en vis spænding, hvilke kvalitetsstandarder, der kommer til at danne grundlag for det kommunale, nære sundhedsvæsen og hvilke patienter, der reelt kan flyttes, uden at ændre på kvaliteten af diagnostik, behandling og rehabilitering.

”Regeringen tror, at man let kan tømme de medicinske ambulatorier og sende alle patienterne ud i primær sektor. Men hvis der ikke sker en væsentlig opkvalificering af kompetencerne i det nære sundhedsvæsen, og hvis kommunerne ikke får bindende bindende standarder for behandlingen, så vil vi se et væsentligt kvalitetstab,” siger Lisbeth Lintz.

Det er ikke intentionen, den er gal med, men nu kommer den faglige udvikling igen til at stå stille med en ny reform, fordi ressourcerne bliver brugt på den struktur, der skal laves om. Det er ærgerligt, at vi skal bruge energi på at skifte brevpapir og skilte i stedet for at løse vores kerneopgave og hjælpe patienterne med at finde ud af, hvad de fejler og hvilken behandling, de har brug for. Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen og speciallæge i geriatri på Holbæk Sygehus.

Nødvendigt med oprustning af primær sektor

Almen praksis, sundhedsfællesskaber og sygehuse skal frem over samarbejde langt mere om patientforløb for at sikre at kontinuiteten bliver bedre og løfter kvaliteten af det danske sundhedsvæsen. Ifølge Lisbeth Lintz, kommer det til at kræve omfattende ændringer, hvis det skal lykkes i forhold til de ældre patienter:

”Hospitalerne kommer fortsat til at spille en stor rolle i de patientforløb, når det kommer til at rådgive, lave diagnostik og behandlingsplaner. Det kan godt være at udførslen kommer til at ligge i primær sektor, men der ligger et stort arbejde foran os med at koordinere det,” siger Lisbeth Lintz.

Hun frygter, at ældre patienter risikerer at falde mellem to systemer, når det kommer til diagnostik og udredning af deres ofte komplekse sygdomsbilleder.

”I mit speciale ser jeg allerede mange eksempler på, at patienter er mangelfuldt behandlet inden de kommer til os på sygehuset. Hvis den problematik ikke skal forværres kraftigt med sundhedsreformen, så kræver det en gevaldig oprustning af primær sektor i, hvordan man forholder sig til ældre patienter og hvilke spørgsmål, man skal stille både sig selv og patienterne,” siger Lisbeth Lintz.

Lisbeth Lintz er ikke modstander af mere sammenhæng i sundhedsvæsenet, tværtimod. Men hun sætter spørgsmålstegn ved, om det kræver en stor strukturreform:

”Det er ikke intentionen, den er gal med, men nu kommer den faglige udvikling igen til at stå stille med en ny reform, fordi ressourcerne bliver brugt på den struktur, der skal laves om. Det er ærgerligt, at vi skal bruge energi på at skifte brevpapir og skilte i stedet for at løse vores kerneopgave og hjælpe patienterne med at finde ud af, hvad de fejler og hvilken behandling, de har brug for.”