Alt om DIG!

Ethvert blad med bare en lille smule respekt for sig selv ved noget om deres læsere. En hel del endda. Det hjælper nemlig med til at sælge annoncer.

Således også her på Ugeskriftet, hvor vi har fået lov til at gå i markedsføringsafdelingens gemmer og smugkigge i de rapporter, som beskriver læserne og deres vaner.

Så, kære læsere - hvis I på det seneste har haft visse overvejelser over, hvem I egentlig selv er, kan I få et par fingerpeg her.

Mit hus er min borg

Først og fremmest er rigtigt mange af jer kvinder. Vi ved, at langt flere end landets omkring 24.000 læger læser Ugeskriftet. Faktisk har vi 101.000 ugentlige læsere. Måske er der mange andre sundhedsfolk - sygeplejersker f.eks. - imellem? Det kunne i hvert tilfælde være med til at forklare, at to tredjedele af læserne er af hunkøn.

De fleste læsere er også i den modne alder - og det definerer vi som mellem 45 og 59 - her finder vi over en tredjedel af jer. Men vi er taknemmelige over at se, at vi skam også har yngre læsere. Især noterer vi os med fornøjelse, at vi har en lillefinger nede i det altid hotte teenager-segment - hele 1,3 pct. af læserne er 12-14 år gamle.

Aldersprofilen betyder jo bl.a., at mange har nået at blive ganske veletablerede. For eksempel ejer størsteparten af jer - tre fjerdedele faktisk - jeres bolig, og de fleste foretrækker eget hus. Helst af den fritliggende slags. Rækkehuse og den slags huer jer tydeligvis ikke - under ti pct. bor sådan.

Det er også vigtigt med god plads. For I kan ikke lide at være alene.

Over 90 pct. af jer har på et eller andet tidspunkt enten været gift eller samboende med nogen - og 71 pct. af jer er det stadig. Men sjovt nok er der rigtigt mange børnefri blandt jer - hele 76 pct. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at I næsten ingen børn får - blot at de ikke alle sammen bor hjemme.

Vild med mad og bolig

At dømme efter vores undersøgelser er det i sandhed svært at få læserne til at interessere sig for ret meget andet end sundhed.

Hele 60 pct. går op i ernæring og sund mad, mens det kun er omkring hver fjerde, som f.eks. interesserer sig i særlig grad for kosmetik. Det forklarer jo nok, hvorfor det er så sjældent, man ser reklamer for make-up og den slags i vores blad.

Alligevel putter næsten en tredjedel farve på øjnene hver dag - og lidt flere supplerer endda med læbestift. Men rouge, pudder og foundation anses for at være noget overflødigt stads - kun 17 pct. smukkeserer sig på den måde hver dag.

Måske lidt overraskende er der under en tredjedel, som hver dag fjerner det hele igen med rensecreme. Men man må vel sætte sin lid til, at resten så bruger sæbe.

Hvor eget ydre således ikke optager læserne vældigt meget, ser det helt anderledes ud med boligen. Lidt over halvdelen har bolig og indretning som interesse, ligesom lige under halvdelen er »meget« eller »ret« interesserede specifikt i køkkendesign. Det må være interessen for den gode, sunde mad, der kommer til udtryk her.

Sport på tv

Nu er mange læsere - i hvert tilfælde lægerne - jo ret velbetalte, men en del af de sædvanlige hits hos eliten rammer ikke plet her. Kun tre pct. har f.eks. en svømmepøl i hjemmet. Og kun otte pct. ejer en båd. Herregud.

Der er også kun 14 pct., som siger, at de interesserer sig »meget« eller »ret meget« for biler. Det kan egentlig godt undre, for de fleste læsere kører nemlig bil. Hver dag.

Der er dog også omkring en tredjedel, som kører cykel hver dag. Det er så nok også den eneste motion, de får. For over halvdelen dyrker f.eks. »aldrig« motion i en klub.

O.k., o.k., så er det heller ikke værre. Der er et pænt stort segment, som stæser rundt på gade og vej - også kaldet jogging - på lige over 20 pct. Det er rart at vide, at kun en pct. finder det nødvendigt at dyrke boksning.

Men for de fleste er sport noget, man kigger på. Gerne på tv. Således kan næsten en tredjedel godt lide at se cykelsport - det er måske de samme, som cykler selv? Hele 42 pct. kan godt finde på at se en fodboldkamp i fjernsynet (kun tre pct. spiller selv) - mens hver fjerde godt vil se æterbåren atletik.

Nej tak til kultur

På det kulturelle plan ser det endnu værre ud end på det sportslige. Der får man nærmest det indtryk, at Ugeskriftets læsere er de rene sofakartofler, som ikke er til at hive op og ud i verden.

Næsten en tredjedel har ikke været i biografen siden engang i en fjern fortid for mindst et år siden. Lige over halvdelen går aldrig - yes, aldrig! - til klassisk koncert, og det samme gælder såmænd for rockkoncerter. I går heller aldrig på diskotek. Det gælder helt utrolige 75 pct.

Så går det lidt bedre med at komme i teatret og kigge på kunst - her er det kun omkring de 20 pct., som aldrig bruger tid på den slags. Men intet slår socialt samvær. Næsten halvdelen melder, at de mindst en gang om ugen aflægger besøg hos venner eller familie.

Til gengæld overrender I ikke landets restauranter - for 70 pct.s vedkommende går der mindst en måned imellem, at I spiser ude. Og I er heller ikke voldsomt kvikke til at gøre gengæld for de mange venne- og familiebesøg, som I selv aflægger. Næsten 90 pct. har spisende gæster sjældnere end en gang om ugen. Heldigvis er det kun 1,7 pct., som aldrig nogensinde inviterer andre hjem til bespisning.

Når gæsterne så - endelig - er ankommet, kan de se frem til god mad, som gerne må være miljøvenlig - tre fjerdedele af jer foretrækker den slags mad.

Den må også gerne være billig. Firs pct. benytter sig regelmæssigt af dagens eller ugens tilbud rundt omkring i butikkerne, og over 70 pct. læser altid tilbudsaviser. Måske er det ikke så sært, så, at det absolut mest populære sted at handle dagligvarer, er Netto.

Samfundssind, det er os!

I dyrker altså ikke sport. I er heller ikke überinteresserede i kultur. Hvad i himlens navn laver I så, når I ikke er på job? Man kunne få den tanke, at I har vældigt travlt med at tænke over tingene. Verden, politikken, samfundet - den almindelige udvikling interesserer jer meget, og I tøver ikke med at danne jer en masse meninger om det alt sammen.

Til gengæld er I ikke enige om ret meget. Måske lige bortset fra, at I er vældigt ambitiøse. Der er 66 pct., som siger, at det er vigtigt i livet at have succes.

Men for eksempel svarer næsten lige så mange ja som nej til, at »jeg vil hellere betale mindre i skat og klare flere ting selv«.

Lettere foruroligende er det, at over halvdelen »føler det oplivende at tage en risiko«. Man må håbe, at det ikke er på arbejdet. Og næsten lige så mange - 48 pct. - føler heldigvis det omvendte.

I betragtning af ikke mindst Lægeforeningens indsats på flygtningeområdet er det bemærkelsesværdigt, at kun 36 pct. synes, at der gøres for lidt for flygtninge i Danmark. Resten mener det modsatte, mens der stort set ikke er nogen, som er i tvivl. Man må sige, at I tager stilling her.

Lidt over halvd elen af jer vil for resten godt have, at der kommer til at bo flere flygtninge i den kommune, I selv bor i. Og samme størrelsesorden synes ikke, det er nødvendigt at løse alle Danmarks problemer, før man giver penge til andre lande. Der er altså opbakning til bistand.

Privat eller offentlig?

Det kunne tyde på en vis social bevidsthed, og den viser sig da også andre steder. For eksempel er de fleste enige i, at der er »stor forskel mellem rig og fattig i dagens samfund«. Men nogen bastant markering er der ikke tale om - flertallet er kun på 54 pct., mens 45 pct. synes det modsatte.

Alligevel handler den holdning, som samler størst enighed, om nødvendigheden af et socialt sikkerhedsnet som det danske. Det er næsten alle enige i. Det synspunkt samler også kolossal opbakning, at Danmark skal gøre noget mere for de svage og ældre.

Til gengæld tvivler I lidt mere på, om det er godt med en større privat sektor til at overtage opgaver, der traditionelt har ligget i offentligt regi. Der er flest - 56 pct. - som holder på det offentlige, men 42 pct. synes, at privatiseringer forbedrer effektiviteten og servicen.

Billedet er altså ikke entydigt. Men man kan nok vove den analyse, at der i hvert tilfælde ikke er tale om nogen hær af røde lejesvende blandt Ugeskriftets læsere.

For eksempel går I stærkt ind for, at det skal være frivilligt at være med i en fagforening. Over halvdelen synes, at det er »for let« at få penge fra det offentlige. Og det er også de færreste, som går ind for at øge de offentlige udgifter til kunst og kultur (der var den ringe interesse for kultur igen!).

Hælder mod højre

Måske er det bare en fordom - men er det egentlig så overraskende, at over halvdelen også er bange for, at traditionelle familieværdier er ved at forsvinde? Eller at over halvdelen også synes, at »alting ændrer sig for hurtigt i dag«?

Det kan måske være lægerne blandt læserne, som slår igennem her. Vi ved fra en panelundersøgelse fra den seneste valgkamp, at de stemmer vidt forskelligt, alt efter hvilken »slags« læger de er, men at de færreste stemmer ret langt til venstre. De er således temmelig »konservative«.

Blandt PLO'erne holdt 16 pct. da også på de konservative og 14 pct. på Venstre, mens »kun« 11 pct. ville stemme socialdemokratisk.

FAS'erne var endnu mere liberale end de praktiserende læger, som jo ellers virker i et liberalt erhverv - de foretrak Venstre med 20 pct. Opbakningen til Socialdemokraterne var på 13 pct.

Hos de yngre læger var topscoreren De Radikale med 17 pct. - men også her var der dog 11 pct. til Venstre, mens Socialdemokraterne kun kunne tiltrække sølle syv pct.

Men totalt systembevarende er lægerne nu ikke. For Ny Alliance - som det turbulente parti hed dengang - var en sikker nummer to i alle lægegruppernes partipræferencer. Det ville måske nok se anderledes ud i dag.

Nyheder, nyheder og atter nyheder

Uanset overbevisning og politisk holdning har vores læsere dog en helt overordnet fælles interesse - I er stort set alle sammen mediejunkies. Hvor I næsten ikke er til at slæbe til kulturarrangementer, sport og andre fritidssysler, sidder I gerne klæbet til fjernsynet eller med næserne dybt begravede i aviser - og nej, der er ikke kun tale om tilbudsaviserne.

For 68 pcts vedkommende ser I DR1 dagligt eller næsten dagligt - og en lille smule færre ser TV2. Og det er ikke bare øjenkrogskiggeri, mens I står og tilbereder den sunde, miljørigtige mad i det lækre køkken.

F.eks. bruger over 70 pct. af jer mellem en halv og to hele timer på DR1. Hver dag.

I er også mægtig glade for at se film på tv. Sport på tv har vi allerede været inde på. Men topscoreren er faktisk nyheder.

Næsten lige så mange interesserer sig for nyheder på print, og I er også flinke til at læse bøger. Både fag- og skønlitteratur.

Og så glæder det redaktionen usigeligt, at I er endnu gladere for at læse tidsskrifter end for både bøgerne og aviserne. Hele 63,5 pct. læser tidsskrifter mindst en gang ugentligt - hvilket vi tillader os at tolke således, at I også er flittige læsere af netop dette blad.

Det takker vi for og ønsker jer alle sammen en God Jul og et lykkebringende 2009.

Fakta

Ugeskrift for Læger udkommer i et kontrolleret oplag på 24.055 og sendes til Lægeforeningens medlemmer.

Ifølge Gallup har Ugeskrift for Læger imidlertid hele 101.000 ugentlige læsere.

Kilder: