Skip to main content

Alt tyder på store fordele ved robotkirurgi

Der er ikke lavet store, randomiserede undersøgelser af det – men fire år med operationsrobotter tyder på, at teknologien er bedre for både læger og patienter.

Klaus Larsen kll@dadl.dk

3. jan. 2014
5 min.

Overlæge Connie Palle, Gynækologisk Afdeling på Herlev Hospital, er en varm tilhænger af robotkirurgi. Efter flere års erfaring med teknologien ser hun store fordele ikke alene for patienterne, men også for kirurgen, der oplever fordelene i sammenligning med den laparoskopi, som den nye teknologi er en videreudvikling af:

»Billedet er meget bedre og giver et langt bedre visuelt indblik«, siger hun. »Når du kigger inde i maven på patienten, er det tredimensionelt i stedet for todimensionelt, instrumenterne er langt mere avancerede og har håndledsfunktion, så du kan foretage langt mere forfinet kirurgi«, siger Connie Palle.

Også ergonomien byder på en væsentlig forbedring for kirurgen:

»Ved laparoskopisk kirurgi står man i en akavet stilling ind over patienten og får ondt i ryggen, mens man med robotten kan sidde ned og operere i otte timer uden at blive træt«.

Kun 11 »hændelser«

Der er sært nok aldrig lavet en samlet opgørelse over, hvor mange robotassisterede operationer, der er foretaget. Men på Herlev Hospital med landets største robotkirurgiske center har man siden 2009 udført 2.200 indgreb, så det samlede antal skal regnes i tusinder.

Alligevel har Sundhedsstyrelsen til dato kun fået 11 indberetninger om »alvorlige hændelser« i tilknytning til robotassisteret kirurgi, siger sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Kristine Rasmussen.

De indberettede hændelser vedrører selve udstyret og fortæller altså ikke noget om eventuelle utilsigtede hændelser. Men to af de 11 hændelser involverede alligevel patienten. I det ene tilfælde knækkede en stump af en ring fra instrumentet af i patientens bughule. Det lykkedes at få fragmentet ud igen; det gjorde det ikke i det andet tilfælde, hvor et stykke brækkede af en suturnål.

Enkelte hændelser drejer sig om de instrumenter, der sidder på robotarmene. Nogle instrumenter har flere funktioner, forklarer Kristine Rasmussen:

»Der har været en hændelse med et instrument, som både kan skære og forsegle for at hindre blødning. I dette tilfælde kunne instrumentet godt lave hæmostase, men ikke skære. Det blev også indberettet som en hændelse«, siger hun.

»De fleste tilfælde har handlet om systemfejl, som kunne løses af en tekniker, men som ikke desto mindre blev indberettet som hændelser«.

Fejlen lå ikke hos robotten

Siden maj 2011 har Patientombuddet modtaget under ti indberetninger om utilsigtede hændelser med robotterne, oplyser oversygeplejerske ved Patientombuddets Læringsenhed, Martin Bommers-
holdt. Og hændelserne er ikke forårsaget af fejl ved robotterne, tilføjer han:

»Nogle skyldes, at man er gået i gang med en operation, hvorefter robotten har krævet noget tilbehør, som man ikke på forhånd havde sikret sig, at man havde, så operationen derfor måtte aflyses«, fortæller han.

I andre tilfælde har robotten afvist et operationsinstrument, der havde været anvendt det højst tilladte antal gange, fordi der ikke var en fast procedure for udskiftning. I de tilfælde bestod »hændelsen« derfor i forsinkelse, mens man skaffede nye instrumenter.

I et par tilfælde er der sket skade på patienten. Eksempelvis da en sikkerhedsplade, der skulle beskytte patienten og anæstesiudstyret mod de arbejdende robotarme, faldt ned, og patienten fik et trykmærke.

»Og under en langvarig operation skulle patienten ligge i samme stilling, hvilket medførte kompartmentsyndrom«, fortæller Martin Bommersholdt.

Syndromet opstår ved forhøjet tryk i muskelvæv med risiko for varig vævsskade og fare for patientens førlighed.

Martin Bommersholdt er ikke i tvivl om, at der underrapporteres. Men selve antallet af hændelser er ikke så afgørende for Læringsenheden, siger han:

»Det, vi kan bruge indberetningerne til, er at finde ud af, hvilke typer af fejl der sker. Hvilke af de mønstre, vi ser, der giver alvorlige skader på patienterne. Vi ser ikke specifikt på udstyret, men på hele systemet omkring patienten: For eksempel om teamet omkring robotten har været erfarne eller mindre erfarne, hvordan setuppet var den dag, der gik noget galt osv.«

»Man venter jo ikke i seks år …«

På Herlev Hospital bruges robotteknikken på tre afdelinger: Urologisk Afdeling, Gynækolologisk Afdeling og Gastroenheden. Siden teknikken blev taget i brug i 2009, har den været anvendt lidt over 2.200 gange på de tre afdelinger. Og når der ikke er indberettet flere utilsigtede hændelser eller alvorlige hændelser i tilknytning til udstyret, kan det skyldes, at teknikken simpelthen er god, mener over-
læge Connie Palle, Gynækologisk Afdeling.

Afdelingen har stået for ca. 500 indgreb. Alle patienter med livmoderkræft og livmoderhalskræft tilbydes robotassisteret laparoskopisk operation, som det korrekt hedder. Og den har ifølge Connie Palle en række kæmpefordele:

»Der er altid risiko for komplikationer ved operationer. Men ikke flere ved robotkirurgi end ved åben eller laparoskopisk kirurgi. Det ligger nogenlunde på samme lag«.

Hvad er fordelene så?

»At patienten går hjem dagen efter. Det er et meget mindre indgreb, der er langt færre smerter, fordi der ikke er et stort ar, men kun et par små huller, hvis du sammenligner med åben operation«.

Inden for onkogynækologien, som er Connie Palles speciale, nyder patienterne umiddelbart godt af muligheden for at foretage nervebesparende kirurgi, fordi kirurgen kan komme helt tæt på.

»På grund af forstørrelsen kan man se finere anatomiske strukturer og foretage mere avancerede operationer. Og hos urologerne kan man ved prostatakirurgi spare nerverne, så de mænd, der får fjernet prostata ikke bliver impotente«.

Connie Palle konkluderer, at teknologien er overlegen. De udstyrsfejl, hun har oplevet, har ikke haft alvorlige følger og har højst medført, at man måtte lade robotten stå, og operere på den gammeldags facon. »Jeg kan huske en operation, hvor kameraet svigtede, så man kun kunne se med det ene øje. Det går jo ikke, så vi måtte foretage en åben operation. Men den slags sker ekstremt sjældent. Apparaturet er meget sikkert«, siger hun.

»Der er jo ikke evidens for det endnu. Men når der kommer bedre udstyr på markedet, venter man jo ikke i seks år på store randomiserede undersøgelser, der beviser, at det er bedre. Får man en god saks, der er meget bedre end de andre – så bruger man den«.