Skip to main content

Alternativer til akut indlæggelse på en psykiatrisk afdeling?

Psykiatrichef Per Vendsborg

31. okt. 2005
4 min.

I dette nummer af Ugeskriftet er der en artikel, der omhandler aflastningsfamilier - tænkt som alternativ til akut psykiatrisk indlæggelse [1]. Tanken om at ophold i et privat hjem kan være et alternativ for dem, som i dag indlægges akut, sætter fokus på forbrug af og formål med indlæggelse. Som hovedregel betyder akut (gen)indlæggelse, at der er behov for dels et miljø, som er skærmende og omsorgsfuldt, og dels medikamentel behandling. I løbet af dage til uger er »krisen« overstået, og patienten kan udskrives til fortsat behandling og støtte. Skal vi i psykiatrien - som det sker i udlandet [2] - overveje alternativer til den miljømæssige del af indsatsen?

Indlæggelse på en psykiatrisk afdeling er under konstant kritik. Det opleves, at der anvendes for megen tvang, og at den menneskelige kontakt og omsorg er utilstrækkelig. Det skyldes ikke de menneskelige eller professionelle egenskaber hos medarbejderne, men kan forklares ved den dominerende objektiverende medicinske kultur [3]. Oplevelsen er beskrevet af professor Tore Hegland [4]. Det er det menneskeligt engagerede og individuelt respektfulde miljø samt den mindre tvangsanvendelse, som de alternative tilbud fremhæver som deres eksistensberettigelse, ud over at de er billigere [2].

De forsøgte alternativer er private hjem eller små institutioner med 8-12 sengepladser. De er åbne, har hjemlig indretning og alle deltager, så godt de kan, i de daglige aktiviteter. Medarbejderne prioriterer menneskelige og varme relationer til brugerne. De modtager mennesker, som har psykotiske symptomer, angst, uro og depression. De håndterer aggressioner og selvmordsrisiko inden for vide grænser. Institutionerne er bemandede med professionelt psykiatrisk personale og anvender psykiatere og medicin i vid udstrækning. Alternativerne kræver visitation, da der er mennesker, som er så person-/suicidalfarlige eller har så alvorlig somatisk lidelse, at de må indlægges på en psykiatrisk afdeling. Der er tæt samarbejde med distriktspsykiatrien. På de alternative institutioner mener man at kunne modtage op mod 80% af dem, som indlægges akut på en psykiatrisk afdeling. Prisen er under eller omkring det halve af prisen for en hospitalssengedag.

De i Sønderjylland anvendte støttefamilier synes at være et udmærket tilbud. De koster ca. 1.000 kr. i døgnet og er således umiddelbart billige. Imidlertid skal der, hvis de skal være alternativ til en akut indlæggelse, aflægges hyppige besøg af distriktspsykiatrien. De skal desuden rekrutteres, undervises, administreres mv. Totalt øges prisen betragteligt. I praksis viser forsøget, at de i begrænset omfang anvendes som alternativ til indlæggelse og udvikler sig til at være et ekstra støttetilbud. De skal så have deres egen finansiering, og det er spørgsmålet, om det ikke snarere er et tilbud, som kan udvikles i et samarbejde med socialpsykiatrien.

Der er aktiviteter i amterne, som kan betragtes som forebyggelse af/alternativ til akut indlæggelse. I Storstrøms Amt er der i alle de sociale botilbud, der er spredt ud over amtet, 1-2 overnatningspladser til akut henvendelse. Der er ligeledes forsøg med »sociale lægevisiterede pladser«, som Viborg Amt i stor udstrækning har haft i adskillige år. Anvendelse af tvang iht. psykiatriloven er ikke en mulighed med de alternative handlemåder, som det nødvendigvis må medføre.

Trods det fristende i at anvende nye alternative tilbud, som forbedrer patienternes oplevelse af en indlæggelse, vil det ikke komme de mest syge, som nødvendigvis skal indlægges på en psykiatrisk afdeling, til gode. I stedet for alternative institutioner vil en mere realistisk politik være at lægge mere vægt på behandling og støtte i lokalmiljøet. Ved hjælp af opsøgende psykoseteam, akutte kriseteam og akutpladser på de socialpsykiatriske institutioner kan behovet for indlæggelse reduceres.

Indlæggelse bør kun ske, når der er behov for skærmning ud over det niveau, som kan opbygges lokalt. Genindlæggelse bør finde sted på samme afsnit. Patienternes sædvanlige behandlere bør fortsætte behandlingen under indlæggelsen ligesom deres evt. sociale støttepersoner bør opretholde kontakten. Familie og venner skal være meget velkomne. Fokus skal sættes på den skærmende omsorg og respekt for det enkelte menneske. Afsnittets personale skal betragte opbyggelse af kontakt og alliance på den enkelte patients egne betingelser som en værdi i sig selv. En væsentlig komponent i indsatsen er medicinsk undersøgelse og behandling af høj kvalitet, men det skal ikke være det, som præger den miljømæssige oplevelse [3, 4]. Vi må aktivt arbejde med miljøet, så det kan opleves som mere respektfuldt, brugerorienteret og servicemindet.



Korrespondance: Per Vendsborg, Social- og Psykiatriforvaltningen, Psykiatrien i Storstrøms Amt, Færgegårdsvej 15, DK-4760 Vordingborg. E-mail: pbv@socpsyk.stam.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet


Referencer

  1. Aagaard J, Freiesleben M, Mathiesen A et al. Aflastningsfamilier til voksne psykiatriske patienter. Ugeskr Læger 2005;167:3174-9.
  2. Warner R, ed. Alternatives to the hospital for acute psychiatric treatment. Washington DC: American Psychiatric Press, 1995.
  3. Wackerhausen S. Humanisme, professionsidentitet og uddannelse. København: Hans Reitzels Forlag, 2002.
  4. Hegland TJ. Rapport fra en lukket afdeling. Aalborg Universitet: Arbejds- og levemiljøer, skrift nr. 3, 2002.