Ambulante centre kan overtage traditionelle sygehusopgaver

Det stationære sygehus' tid er forbi! Vi skal have ambulantcentre! Praktiserende speciallæger ind på sygehusene og sygehusoverlægerne ud i praksis. Patienten tilbydes en holistisk behandling.

Dette er scenarier om fremtidens syn på behandlersystemet, hvor nedbrydning af grænser er dagsordenen. Den traditionelle opfattelse af sundhedsvæsenet, vanetænkning og fordomme var sat til debat på konferencen den 8. april for Foreningen af Speciallæger og Amtsrådsforeningen. Professor Kjeld Møller Pedersen indledte med at sætte et fremtidsbillede med langt færre sygehuse, 35-45, kombineret med cirka det samme antal ambulantcentre, som overtager en række af de stationære sygehuses traditionelle arbejdsopgaver, fx sammedagskirurgi og skadestuefunktion, ud over de hidtidige op-gaver, der varetages af primærsektoren og de praktiserende speciallæger.

Udviklingen viser, at antallet af ydernumre er stigende i almen praksis og faldende i speciallægepraksis. Der er et faldende antal speciallægekonsultationer per 1.000 indbyggere, mens de samlede udgifter er stigende. Der skal tænkes i nye baner for at bryde dette mønster. Kjeld Møller Pedersen satte tre modeller op:

1. Speciallægepraksis opsluges af de små, elektive sygehuse eller indgår i større fællesskabspraksis,

2. en fortsat udbygning med en løbende udlægning af opgaver fra sygehusene til speciallægepraksis, og

3. en egentlig liberalisering med ophævelse af eksisterende overenskomster.

Model 3) anså han for mindre sandsynlig. Videre udbygning af de to første modeller er sandsynlig.

Her kommer ambulantcentrene ind i billedet ifølge Kjeld Møller Pedersen. Disse centre skal huse såvel almen praksis som speciallægepraksis og andet sundhedspersonale. Speciallægerne kan eventuelt fungere som »consultants« på de nærliggende sygehuse. Der vil være udbygget telemedicin med en kobling mellem ambulantcentrene og de stationære sygehuse. Der vil måske være et beskedent antal senge i ambulantcentrene, men de vil ikke dominere billedet. Og så vil EPJ virke!

I den efterfølgende debat blev især to punkter fremhævet, vigtigheden af at finansieringen sker på lige vilkår, og at dobbeltundersøgelsernes tid bør være forbi.

Tre scenarier

Seniorkonsulent Lars Tegl Rasmussen fra DSI fremlagde tre scenarier for den fremtidige sundhedsbehandling:

1. Det holistiske scenarium, hvor patienten er i centrum for en helhedsopfattelse med deltagelse af mange sundhedsaktører, eventuelt også alternative behandlere,

2. kontinuitetsscenariet, som er en videreførelse af de eksisterende behandlingsmuligheder, og

3. incitamentsscenariet, hvor der vil ske en (yderligere) opdeling af opgaverne i de, som det offentlige sundhedssystem tager sig af, og de, som bliver privat finansieret.

Lars Tegl Rasmussen understregede, at det sandsynlige scenarium i den virkelige verden formentlig bliver en blanding af de tre scenarier.

Dobbeltundersøgelser er formentlig ikke blot et spørgsmål om praktikker, men også et udtryk for en vis mistillid mellem sygehusene og speciallægepraksis (og for den sags skyld også almen praksis). Holdninger, fordomme og syn på »de andre« blandt overlæger og speciallæger var temaet for vicedirektør i Københavns Amt, Ole Fabers indlæg om at bygge bro mellem speciallægepraksis og sygehussektoren. Hans miniundersøgelse understøttede desværre myten om fordomme og den manglende tillid mellem de to områder. Der var dog heldigvis også gode eksempler på, at myterne står for fald. I nedbrydningen af myter og fordomme kan speciallægerne i praksis komme stærkt ind i billedet, dels gennem et udbygget samspil med overlægerne, dels gennem at deltage i videreuddannelsen af de kommende speciallæger.

Amternes forventninger blev præsenteret af amtsborgmester Hans Jørgen Holm, som - ikke uventet - fremhævede ønsket om højst mulig kvalitet til en fornuftig pris. Han fastslog ønsket om at fastholde og motivere speciallæger i praksis, og han understregede nødvendigheden af at styrke det sammenhængende patientforløb på tværs af sektorerne og undgå dobbeltundersøgelser. Han satte fokus på sikringen af den faglige kvalitet og på udbygning af forbrugeroplysning.

Formanden for FAS, overlæge Karsten Nielsen, opsummerede en række punkter vedrørende speciallægerne, bl.a. at de anser sig som en integreret del af sygehusvæsenet, og at de indgår i den funktionsbærende enhed. Bortset fra enkelte specialer tilhører speciallægerne den sekundære sundhedssektor. Og så glædede han sig på vegne af speciallægerne over, at der nu er indgået en aftale om et kvalitetsudviklingsprojekt inden for speciallægepraksis.

Undervejs var der indlagt tre parallelle workshopper: det gode patientforløb, kvalitet på tværs og vidensdeling. Det er lidt for ambitiøst at indlægge workshopper af en times varighed med så store emner, og udvekslingen af viden mellem de tre grupper blev også kun af overordnet art.

Minus ved ambulante centre

Under den afsluttende debat fremhævede formanden for FAPS', speciallæge Jørgen Meibom, at der ikke skal herske tvivl om, at de ambulante centre ikke har FAPS' tilslutning. Speciallægerne er en del af den regionale enhed, og at man ikke ønskede fortiden tilbage, hvor den praktiserende speciallæge måtte indgå 20-30 aftaler med lokale sygekasser. De praktiserende speciallæger er en del af den funk-tionsbærende enhed.

Konferencen var den tredje inden for de sidste fire år, og meget tyder på, at møderne bliver tilbagevendende begivenheder. Jørgen Meibom afsluttede konferencen med at fremhæve den positive udvikling af, at Amtsrådsforeningen og Sygesikringens Forhandlingsudvalg har accepteret FAPS som en ligeværdig samarbejdspartner, og at FAPS på den anden side ligeledes har forstået betydningen af gensidigheden i samarbejdet.

Velvilligheden blandt deltagerne var så udtalt, at den næsten satte den afsluttende debat i stå. Og det fortjener den ikke. Næste gang må den gensidige tillid være så etableret og så stor, at også kontroversielle spørgsmål kan komme til debat.