Skip to main content

Amterne kan snildt stimulere praksisområdet

Journalist Jesper Haller, jha@dadl.dk

1. nov. 2005
3 min.

Lad det være sagt med det samme: Livet som nynedsat praktiserende læge opleves som meget tilfredsstillende. Og i den anden ende: Hele 80 procent af seniorlægerne kan påvirkes til at blive længere i jobbet med de rigtige incitamenter. Den melding slår massivt igennem i en stor undersøgelse fra P.L.O., »Rekruttering og fastholdelse af læger i almen praksis«, som baserer sig på godt 2.000 aktuelle besvarede spørgeskemaer plus resultaterne af tidligere undersøgelser.

Der er tilsyneladende ingen grund til at fortvivle over, at mangel på praktiserende læger truer i mange amter. Der skal »bare« investeres penge og kræfter på den rigtige måde. Og den angives i detaljer i et stort idékatalog i rapporten.

Forståeligt nok vil det vigtigste incitament for ældre læger være flere penge for mindre arbejde. En rigtig stor gulerod vil være, at amterne garanterer en delvis goodwillbetaling, hvis lægerne fortsætter i praksis til de for eksempel er 62 år. At amterne betaler lægernes pensionsbidrag og skaber mulighed for at reducere arbejdsbelastningen ved for eksempel fire dages arbejdsuge, vagtfritagelse og vikarordning vil også få en del til at udskyde afgangen.

Der skal en mere nuanceret indsats til for at få unge læger ind i faget, viser undersøgelsen. Praksis er en usædvanligt god vare, men den skal tilsyneladende sælges bedre.

De nyetablerede praksislæger er på alle måder meget glade for deres arbejde. De er tilfredse med indtjeningen set i forhold til arbejdsindsatsen. De påskønner kontinuiteten og sammenhængen i hverdagen, jobbets alsidighed, variation og efteruddannelsesmuligheder.

Med andre ord: Når først man har fået foden under eget bord i praksis, er der ikke fare for, at man kridter støvlerne og søger andetsteds hen. Men vejen til en beslutning om egen praksis er ikke helt nem. Faget slås med det private erhvervslivs almene nemesis: den solidt forankrede danske lønmodtagermentalitet. Mange er usikre på at skulle investere, at skulle fungere som selvstændig og arbejdsgiver, og der er en udbredt forventning om meget stor arbejdsbyrde og bundethed.

Derfor skal der først og fremmest en stor informationsindsats til for at få unge læger ind i den nye, udvidede speciallægeuddannelse.

Overraskende parathed

P.L.O.s nu fratrådte næstformand, Troels Bové, har været formand for udvalget bag rapporten, og han måtte gøre op med egne falske forestillinger, da skemaerne kom ind.

»For eksempel kom det bag på mig, at så mange ældre kolleger er villige til at blive længere på arbejdsmarkedet, hvis de får de rigtige betingelser. Vi forestillede os også, at den stigende brug af edb ville skræmme ældre kolleger væk. Det viste sig at være helt forkert«.

Hvad vil samfundet kunne opnå ved at følge anbefalingerne på fastholdelsesområdet?

»Vi ved jo, at Danmark i de nærmeste år vil få en markant, midlertidig mangel på praktiserende læger, bl.a. på grund af den nye og længere speciallægeuddannelse. Den mangel vil man kunne afhjælpe ganske dramatisk for begrænsede midler.

De foreløbige udmeldinger viser, at nogle amter er villige til at satse økonomisk, men det vil givet være hensigtsmæssigt, at indsatsen ikke kun kommer til at hænge på den enkelte amtskasse. Men den kræver fleksibilitet, så der kan tages hensyn til den enkelte læges ønsker i en ,seniorpakke`«.

Er det ikke svært at være fagforening, når nu de nynedsatte er så svært tilfredse med alle sider af deres arbejde?

»Stadig står en stor gruppe unge læger usikre over for at blive selvstændige, og der skal arbejdes meget med den nye speciallægeuddannelse, så der ligger mange opgaver forude for os«.