Skip to main content

Anæstesiologi er almen praksis på speed

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

14. okt. 2011
3 min.



Hvilket andet speciale ville du skifte til, hvis det skulle være?

Nu har jeg kun gennemført min KBU [klinisk basisuddannelse, red.], og jeg stiler mod almen medicin, men så ville jeg vælge anæstesiologien; den har stadig samme bredde i det medicinske som almen medicin, hvor man skal kunne en masse småting. Måske er det lidt selvmodsigende, når jeg sidder som ph.d., men tempoet trækker. Anæstesiologi er almen praksis på speed.

Hvornår gjorde du sidst en forskel som læge?

Uha. I min KBU havde jeg i hospitalsopholdet en terminal prostatacancerpatient med spredning til knoglerne. Allerede ved indlæggelsen tog jeg en samtale med de pårørende og patienten, hvor vi snakkede om den videre behandling og muligheden for intensiv behandling ved forværring. Den snak var rigtig meningsgivende for ham og hans pårørende. De havde samme opfattelse som jeg, at det ikke ville give mening. Vi skulle sørge for, at han ikke fik ondt, men ingen intensiv behandling, ingen genoplivning. Jeg fik helt klart fornemmelsen af, at de var meget lettede over, at vi fik den snak ud i det åbne.

Hvilken læge har betydet mest for din faglige udvikling?

Lige p.t. er det min hovedvejleder, professor Peter Vedsted, fordi han er en kæmpe inspiration med al sin forskningsmæssige erfaring, særligt når man kaster sig ud i et nyt område - en ph.d. - som vi som læger jo ikke er uddannede til.

Hvad var mest interessant på arbejdet i går?

En faglig diskussion med en kollega om en artikel, som vi er ved at skrive om screening. Det var virkelig spændende og har potentielt vidtrækkende konsekvenser, mere kan jeg ikke sige. Man bliver lidt høj af sådan en snak.

Hvilken sundhedshistorie har senest gjort dig vred?

Både før og under irriterede det mig voldsomt, at man forsøgte at åbne debatten om det store sygehus i Vestjylland. Sådanne populistiske kampagner alene for at vinde stemmer på et fuldkomment usagligt grundlag irriterer mig vildt. Jeg ved, at der er borgere, der bor meget langt fra et sygehus, og man skal ikke forklejne deres angst. Men der er saglige grunde til, at der er prioriteret, som der er. Og den kamp mellem saglighed og følelser er jeg nok for meget videnskabsmand til helt at forstå. Følelser må vi kompensere på anden vis. Saglighed skal vinde.

Hvilken kollega har du senest glemt at rose?

Dem, jeg deler kontor med. Man sidder jo meget alene med sin ph.d., men de støtter mig i den fase, som jeg er i lige nu, hvor det til tider kan være møgfrustrerende. Og der er de seks gode kolleger på kontoret uvurderlige.

Hvis du fik tre måneders ferie, hvad ville du så gøre?

Jeg skulle nok kompensere familien for tabt tid. Og så har Japan jo altid en stor plads i mit hjerte, da jeg er af japansk afstamning. Selvom jeg har været der mange gange og har familie, så er det svært at udtømme landet for inspiration og oplevelser.