Sundhedsstyrelsens lægeprognose er lige kommet. Det er en rent matematisk øvelse, hvor styrelsen har taget den lange kikkert frem og ud fra det nuværende optag og antal uddannede læger beskriver udviklingen frem til 2040. Dog indgår de ekstra 60 hoveduddannelsesforløb, der skal oprettes i specialet almen medicin i 2019 og 2020 et estimat for, hvor mange speciallæger der bliver uddannet inden for det nye speciale i akutmedicin.
Men ellers er det en teknisk fremskrivning.
Ifølge den vil det vælte ud med læger i de kommende år. Fra 2018 til 2040 vil det totale antal læger være steget med 56 pct.
Gabet mellem antallet af speciallæger og antallet af ikke-speciallæger vil vokse. I 2040 vil der være 24.141 speciallæger og 15.326 læger uden et speciale. I 2018 var der 16.163 speciallæger og 9.161 læger uden et speciale.
Sagt i procenter er der sket en stigning i antallet af speciallæger på 49 pct. siden 2018. Antallet af læger uden et speciale vil være steget med 67 pct.
Den udvikling er bl.a. et resultat af at landet i de seneste år har befundet sig i en situation med stigende speciallægemangel. Indtil Folketinget i de seneste par år med politiske indgreb har øget optaget på medicinstudiet.
Det er ikke nogen ideel situation, mener Lægeforeningen, som peger på, at der er kommet en ubalance, som skal undgås fremover. Lægeforeningen ønsker et andet grundlag for Sundhedsstyrelsens prognoser og dimensionering. Udgangspunktet skal ikke blot være tallenes automatik, men en analyse af fremtidens behov for læger, funderet i en vurdering af efterspørgslen.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har i dag, tirsdag, indkaldt en række af sundhedsvæsenets aktører til en række møder om udmøntningen sundhedsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Et af møderne handler om flere læger i almen praksis. Her vil bl.a. alle delforeninger samt Lægeforeningen deltage.
Blandt dem Jesper Brink Svendsen, som er formand for Lægeforeningens uddannelsesudvalg. Han siger:
”Vi vil pointere over for ministeren, at vi fremadrettet ønsker at undgå en situation med speciallægemangel eller ubalance. Vi mener, der er behov for, at Sundhedsstyrelsen laver en tilnundsgående analyse af efterspørgslen, som skal gøre rede for behovet for speciallæger på den korte og den lange bane. Målet er at få den bedst mulige balance mellem antallet af speciallæger og samfundets behov. Der skal også være balance mellem antallet, der bliver optaget på lægestudiet, og de videreuddannelsesstillinger, der oprettes. Det hele for at undgå, at der ikke opstår en mangel på speciallæger, som vi har set i de senere år.”
Han fortsætter:
”På den anden side er det også essentielt, at der ikke bliver uddannet for mange læger, som så ikke kan blive speciallæger. Det er uhensigtsmæssigt, fordi der er meget lidt efterspørgsel efter læger uden en speciallægeuddannelse. Uddannelsen til læge er dyr, og lægerne har valgt at gå gennem lægestudiet med målet om at blive speciallæge i sigte, så den situation kan ingen være tjent med.”
Med en efterspørgselsprognose vil vi undgå en situation, hvor Folketingspolitikere går på talerstolen og forsøger at løse en aktuel situation med speciallægemangel med en ikke-løsning – øget optag på medicinstudiet – der altså først får effekt om ca. 15 år Jesper Brink Svendsen, formand for Lægeforeningens Uddannelsesudvalg
Jesper Brink Svendsen peger på, at Sundhedsstyrelsen bør udvikle en efterspørgselsprognose, når den skal tegne stregerne til de kommende mange års udvikling i speciallægebehovet:
”Med en efterspørgselsprognose vil vi undgå en situation, hvor Folketingspolitikere går på talerstolen og forsøger at løse en aktuel situation med speciallægemangel med en ikke-løsning – øget optag på medicinstudiet – der altså først får effekt om ca. 15 år.”
Henrik Stig Jørgensen, der er centerchef i Sundhedsstyrelsen oplyser, at Sundhedsstyrelsens Prognose- og Dimensioneringsudvalg har taget hul på diskussionen, om man skal forsøge at tage andre faktorer ind i næste lægeprognose, fx hvor stor efterspørgslen er på læger i den næste lægeprognose.
”Vi vil gerne se på, om der er noget, vi skal gøre på andre måder næste gang, vi laver lægeprognosen. Hvis ja, hvad er det vi kan gøre bedre, og er det overhovedet muligt med de data, vi har?”
Men hvis det bliver, så vil det først afspejle sig i den prognose, der, hvis det skal følge den vanlige 5-års-frekvens for lægeprognosen, kommer i 2024.
Et politisk fokus er næppe til at komme uden om, hvis udviklingen af en efterspørgselsanalyse skal sættes i gang.
For det vil ifølge Jesper Brink Svendsen kræve både ekstra mandskab hos Sundhedsstyrelsen og dermed penge at lave det analysearbejde. Han ser bl.a. til Norge, som har en sådan model. Den fungerer godt, vurderer han.
Sundhedsstyrelsen refererer selv i sin seneste prognose til de forskellige faktorer, der kan påvirke behovet i andre retninger end den rent tekniske fremskrivning, som er sket her (følg link oven for, kap. 5). Det er fx den demografiske udvikling, bl.a. aldringen – hvordan vil det påvirke forbruget af sundhedsydelser at folk lever længere? I den norske model er der også andre faktorer inde, som har betydning for udviklingen, nemlig ”i hvor høj grad sundheds- og omsorgssektoren vil gøre brug af arbejdsbesparende og velfærdsfremmende teknologiske løsninger og i hvor høj grad den offentlige sektor vil prioritere sundheds-og omsorgssektoren.” I Norge har man ud af det udledt fire scenarier, som har betydning for behovet af læger.
Sundhedsstyrelsen nøjes med i denne omgang at konstatere:
” Det ligger uden for rammerne af Lægeprognosen at vurdere om de samme forhold vil gøre sig gældende i en dansk sammenhæng. Her skal blot konstateres, at de kommende års beslutninger og prioriteringer - både faglige og politiske - vil få betydning for behovet og udviklingen i antallet af læger frem mod 2040.”
Lang høring før dimensioneringsplanen
Foreløbig kører vi altså her i landet efter den gamle, matematiske model. Næste skridt er dimensioneringsplanen, som ud fra prognosen for hvert enkelt speciale vurderer, hvor mange uddannelsesstillinger, der er brug for. Styrelsen sender denne plan i høring til efteråret og der følger en lang høringsperiode hvor bl.a. de 39 specialeselskaber og regionerne skal tage stilling til planen. Derefter vurderer styrelsen svarene og regner med at kunne sende den nye dimensioneringsplan ud omkring maj 2020.
